To år efter Hamas’ terrorangreb i Israel – Hvor står vi nu?

Af Udfordringen 3. okt. 2025/40

Den 7.oktober 2025 er det to år siden, Hamas gennemførte sit hidtil største og mest brutale terrorangreb i Israel. Et angreb, der har ledt til den nuværende krig i Gaza. I anledning af to-årsdagen har vi givet en række kristne organisationer mulighed for at sige et par ord om den aktuelle situation set fra deres perspektiv. Vi har spurgt dem om, hvad de synes, der er vigtigt at sige lige nu. Hvad status er på deres nuværende arbejde lokalt i Israel? Hvordan deres arbejde påvirkes af krigen i Gaza og situationen siden 7. oktober 2023?

Christian Rasmussen, Israelsmissionen

Israelsmissionen støtter flere forskellige aktører i Israel økonomisk og med jævnlig partnersparring, og deres arbejde fortsætter ufortrødent. Det gælder Immanuelkirken i Tel Aviv-Jaffo, som er en international menighed. Vi støtter også det israelske bibelselskabs butik i Tel Aviv og har bidraget til at sætte et samarbejde op mellem Immanuelkirken og bibelbutikken, således at bibelbutikkens medarbejdere er værter 2-3 dage om ugen, hvor kirken åbnes for besøgende.

De giver ofte 7-8 bibler med Ny Testamente væk på en dag til lokale israelere, der kigger forbi. Det er opmuntrende, hvad vi hører af historier derfra i denne tid – om folk, der søger kirken og ønsker at blive døbt. Israelsmissionen støtter også studenterarbejdet; søsterbevægelsen til KFS i Israel. De laver fælles studenterarbejde for arabere, jøder og internationale studerende, selvom det ret beset ville være nemmere at dele det op.

Men de insisterer på, at troen på Jesus bygger bro over de åbenlyse politiske uenigheder, og det er et stærkt vidnesbyrd om evangeliets troværdighed, at de studerende kommer sammen på tværs i Jesu navn. Det har dog været en drøj tid, da mange af de jødiske studerende har været kaldt ind til militærtjeneste, og ud over at det sætter sine begrænsninger for, hvad man så kan, så intensiverer det jo også de spændinger, der er her og dér.

I over 40 år har vi støttet et plejehjem i Haifa, og de understreger altid, at de netop er et hjem. Man må forstå, at det at være jøde og tro på Jesus ikke er nogen enkel ting. Man betragtes som en, der har forladt sin jødiske identitet og er ’gået over til fjenden’, fordi Kirken op igennem historien har forfulgt jøderne, ”fordi de slog Jesus ihjel”, som Kirken ofte har sagt. Det er jo en forfærdelig tung skamplet på Kirken. Derfor har det i jødiske øjne nærmest forræderisk karakter, hvis en jøde kommer til tro på Jesus, og man vil være trængt som Jesus-troende på et kommunalt plejehjem.

Derfor støtter vi med glæde Ebenezerhjemmet, så det er muligt at bo i et troende hjem hele livet – også når man ikke længere selv kan skabe det. På Ebenezerhjemmet har man selvsagt måtte tage ekstra forholdsregler i form af sikkerhedsprocedurer, og der er blevet ’preppet’ i stor stil, hvis man måtte se ind i en lang periode med krigsnedlukninger i samfundet. Den messianske kunstner Shai Sol fortsætter med at synge koncerter med sine sange om Jesus og sætte events op med lokale kunstnere. Hun har f.eks. inviteret kunstnere, som ikke er Jesus-troende til at give deres fortolkninger af Jobs Bog og Den fortabte Søn.

”Det er opmuntrende, hvad vi hører
af historier derfra i denne tid – om folk,
der søger kirken og ønsker at blive døbt.”

Den Danske Kirke har været mest ramt, da vi ikke har kunnet sende vores præstepar af sted, fordi vi ikke har kunnet få den nødvendige forsikring. Der var således ti måneder, hvor vi var i venteposition. Det har været frustrerende. Nu er de dernede, og selvom vi ikke kan sende unge missionspiloter af sted endnu, så er det meget meningsfuldt at være til stede – både blandt de danskere, som er i området, men også ift. mange lokale relationer.

Forsoningsarbejdet Musalaha har haft det rigtig svært. Vi er i gang med at lave et projekt med dem i byerne Lod og Ramla, hvor der gennem årene har været mange sammenstød mellem jøder og arabere. Her har det været vanskeligt at få deltagere fra hver side. Situationen er for anspændt, og folk har kun rum for deres egen smerte, og det er nok meget sigende for situationen. Projektet måtte udskydes nogle måneder, men de er kommet i gang – også selvom det stadig er svært. Men som kristne har vi jo ikke noget alternativ end at gå forsoningens vej.

D. 7. oktober taler Jan Mortensen, der er formand for Israelsmissionen, ved en begivenhed i Aarhus, der er arrangeret af Israelsmissionens Unge.

Eva Ravn Møenbak, Dansk-Jødisk Venskab

Den 7. oktober 2023 er en dag, der ikke bare er indgraveret i det jødiske folks historie, den har også sat sig dybt i vore hjerter – vi, der er blandt Israels kristne venner og støtter. Hamas’ grufulde massakre på over 1.200 israelere og det ubærlige faktum, at der stadig er 48 gidsler i terroristernes fangenskab er et åbent sår i det israelske samfund, der endnu ikke er lægt. Ind i denne smertelige situation har vi i DJV gennem vores mangeårige samarbejdspartnere i Israel kanaliseret hjælp og støtte til udsatte befolkningsgrupper i det israelske samfund.

”Vi ser et netværk mellem jøder og kristne udfolde sig.
Men det sker på en mørk og smertelig baggrund,
der kalder på vores engagement som kristne.”

Og efter 7. oktober har vi haft et stærkt fokus på Hjælpefonden for terrorofre, der administreres af Jewish Agency. Hver fjerde israeler er ramt af PTSD. Israel står over for en overvældende opgave med genoprettelse og forsvar mod angreb, der har som mål at udslette landet. I DJV har vi gennem vores israelske kontaktpersoner et tæt og kontinuerligt samarbejde med følgende store, israelske organisationer:

Jewish Agency, der organiserer aliyah (jødisk immigration til Israel), Orr Shalom, der har ansvaret for 1.400 udsatte børn og unge og Ahavat Kol Israel, der rækker ud til fattige familier i Jerusalem. Takket være alle vores trofaste gavegivere kan vi formidle støtte og opmuntring til den hårdt prøvede israelske befolkning. I erkendelse af de store behov og de stærke venskabsbånd imellem os har vi siden 7. oktober 2023 også haft et betydningsfuldt samarbejde med den danske afdeling af den israelske organisation Keren Hayesod, hvorigennem danske jøder og andre venner støtter Jewish Agencys hjælpearbejde i Israel.

Vi arrangerer Israel-årsmøder sammen, senest her i september i Københavns Frikirke, hvor temaet var zionismens betydning i lyset af 7. oktober. Og vi iværksætter fælles indsamlinger til støtte for det helt nødvendige genoprettelsesarbejde efter katastrofen den 7. oktober og de fortsatte angreb og trusler, der er mod Israels eksistens. I DJV tror vi på den dybe betydning af venskabsrelationer og samarbejde i støtten til Israel.

Og så tror vi på betydningen af bøn! Siden 2002 har vi, år efter år, haft tværkirkelige, månedlige bedemøder for Israel, der afholdes i Københavns Frikirke. Der er en stor styrke i den vedvarende og udholdende forbøn; nøden er stor, men Guds hjælp er større! Som det fremgår af denne korte beskrivelse af nogle af DJV’s aktiviteter, er det hele et Guds velsignet netværk, der er som en forsvarsring omkring Israel og det jødiske folk.

Vi, jøder og kristne, der støtter Israel, rykker tættere sammen, ikke for at danne front imod andre folk, men for at vise, at Israel ikke er alene. I min levetid har jeg ikke oplevet en så voldsom modstand mod Israel og det jødiske folk, som vi er vidner til i dag. Israel-bashing er blevet mainstream mange steder, derfor er der brug for, at den enkelte af os taler Zions sag (Esajas 62,1). Dette jødisk-kristne netværk har også siden 2023 manifesteret sig i flere demonstrationer for Israels ret til at eksistere i fred og sikkerhed, for gidslernes frigivelse og imod den voldsomt stigende antisemitisme.

Mange af os deltog i den store HOPE-demonstration januar 2024, hvor DJV var en del af den fælles jødisk-kristne styregruppe. Og vi markerer toårsdagen ved den store fællesdemonstration ”We stand with Israel”, der afholdes d. 11. oktober på Israels Plads i København. Så set fra et DJV-synspunkt er status her to år efter 7. oktober, at vi ser et netværk mellem jøder og kristne udfolde sig. Men det sker på en meget mørk og smertelig baggrund, der kalder på vores engagement som kristne.

Derfor vil jeg gerne rette en indtrængende opfordring til danske kristne: Vis solidaritet med Israel! Find din plads og funktion i forsvarsringen! Israel og det jødiske folk har brug for din støtte!

Per Nielsen, Christians for Israel (C4Israel)

Vores arbejde er blevet påvirket på flere måder. Vi har aflyst alle vore planlagte grupperejser til Israel i 2024 og 2025, men vores bladudgivelser og mødeaktiviteter i Danmark er kun blevet påvirket i form af hærværk på vores bygning og øget opmærksomhed omkring sikkerhed ved vores møder, f.eks med Amir Tsarfati. Arbejdet med at hjælpe jøder i Ukraine med at foretage Aliyah til Israel fortsætter, og midt i september markerede vi en glædelig milepæl, da 29 Na’aleh-børn begyndte deres rejse til Israel!

I vores Christians for Israel-bus krydsede 29 elever i alderen 14 og 15 år den ukrainske/ moldoviske grænse på vej for at deltage i et 3-4-årigt Aliyah-uddannelsesprogram organiseret af Jewish Agency for Israel (JAFI). Blandt disse unge elever var to søskende, Alexander og Amina. De voksede op i Bolgrad, en lille bosættelse 250 km fra Odessa, lige på grænsen til Moldova. Livet med en enlig mor var ikke altid let, men de to søskende støttede hinanden, klarede sig fremragende i skolen og mistede aldrig deres drømme. De var den eneste jødiske familie i deres landsby.

Sidste år hørte de om Na’aleh-uddannelsesprogrammet for jødiske teenagere i Israel. Begejstrede over muligheden bad de straks deres mor om at kontakte Jewish Agency i Odessa. ”Den dag, jeg fik tilladelse til at deltage i programmet, var den bedste dag i mit liv! … Israel vil aldrig fortryde at have givet mig denne chance,” siger Amina. Vi ønsker Alexander, Amina og alle Na’aleh-børnene styrke, succes og den Almægtiges velsignelser, når de starter et nyt kapitel i deres liv og bliver en del af den jødiske nation!

Kristne for Israel, C4Israel, har i flere år arbejdet sammen med CFOIC, Christian Friends of Israeli Communities, i Judæa og Samaria. Hovedformålet har været at opmuntre folk til at besøge det bibelske hjerteland og vise jøderne dér, at der er kristne over hele verden, der støtter dem og deler troen på, at områderne i Judæa og Samaria er en del af Israels arv. Desværre har Francesca Albanese, tidligere FN’s særlige rapportør om de palæstinensiske områder, brugt sin titel og platform til at smæde Israel og fremme antisemitisme.

De to kristne organisationer, Christians for Israel USA og Christian Friends of Israeli Communities, har bedt National Jewish Advocacy Center (NJAC) om at anlægge en retssag den 8. september 2025 ved den amerikanske føderale distriktsdomstol i Colorado. De anklager Albanese for ærekrænkelse, handelsinjurier og skadevoldende indblanding efter en række offentlige udtalelser og rapporter, hvor hun beskyldte organisationerne for krigsforbrydelser og andre afskyelige handlinger.

På trods af eksplicitte advarsler fra Christians for Israel og det amerikanske justitsministerium fortsatte Albanese en ondsindet kampagne. I et brev dateret 24. april 2025 hævdede Albanese, at organisationerne var skyldige i ”grove menneskerettighedskrænkelser”, herunder apartheid, aggressionsforbrydelser og forsætlig drab. Denne eskalering følger et mønster siden Albaneses udnævnelse i 2022.

”(Vi) er kun blevet påvirket
i form af hærværk på vores
bygning og øget opmærksomhed
omkring sikkerhed ved vores møder.”

I sine rapporter har hun gentagne gange angrebet Israels legitimitet og beskrevet det som en bosætter-kolonialistisk enhed og beskyldt organisationer som Christians for Israel C4I for at muliggøre fordrivelse af palæstinensere gennem humanitær bistand i Judæa og Samaria. Hun hævdede, at C4I’s støtte til fødevarehjælp, nødboliger og pleje af sårbare udgjorde overtrædelser af international lov og muligvis krigsforbrydelser – på trods af uafhængige ekspertrapporter, der bekræftede, at ingen donationer blev brugt til at støtte vold eller jordtyveri.

Christians for Israel sendte en formel anmodning om bevismateriale til Albanese i maj 2025, men fik intet svar. ”Hvis en racistisk antisemit opnår en magtposition og fortsætter med at misbruge den offentlige platform, hun nyder, for at videreføre løgne om religiøse organisationer for deres medfølelse over for og alliance med det jødiske folk og den jødiske stat Israel, kan og bør hun holdes ansvarlig for ærekrænkelse,” sagde NJAC’s advokat.

Ole Andersen, Ordet og Israel

Terrorangrebet på Israel 7. oktober var det værste terrorangreb i flere årtier. Terrorhandlingerne havde en grusomhed, der overgår de fleste terrorangreb. Angrebet udløste en krig, der har bragt forfærdelige lidelser ind over både Gaza og Israel. Alligevel er det, som om 7. oktober er gledet i baggrunden for mange i Danmark. Det er et problem, fordi det gør det umuligt for os i Danmark at forstå, hvordan israelere oplever situationen.

Hvordan ser situationen ud i Israel to år efter 7. oktober set med dine øjne? Det første, der falder i øjnene, er de ubærlige lidelser for mange mennesker i både Gaza og Israel. I Gaza har mange mistet både pårørende og alt, hvad de ejer. I Israel ligger gidslernes skæbne som en tung byrde på hele befolkningen, og mange familier lider under indkaldelser til hæren. Der er virkelig grund til at håbe, at præsident Trumps fredsforslag må blive accepteret af Hamas, så krigen snart kan stoppe.

Som kristne må vi bede Gud om at gribe ind, så lidelserne snart kan formindskes for alle parter. For det andet er der i de to sidste år blevet ført en mediekampagne mod Israel, der har isoleret landet. Kampagnen har i stor stil gjort brug af falske beskyldninger. Desværre er kampagnen også blevet styrket af fejl begået af den israelske regering. For det tredje udløste 7. oktober en bølge af uhyggeligt had mod jøder i hele verden. Jøder bliver i dag lagt for had i en grad, der overgår alt andet siden anden verdenskrig. Som kristne må vi gøre alt, hvad vi kan, for at bakke op om jøder i denne situation.

Terrorangrebet 7. oktober betød, at cirka 50 personer med tilknytning til Ordet og Israel blev evakueret fra Israel. Lige siden har det danske udenrigsministerium frarådet al rejse til Israel. Derfor har vi i Ordet og Israel ikke sendt volontører, discipelskoleelever, seniorhold eller kursister til Israel. Vi vil gerne genoptage arbejdet i vores hjælpeprogram Yad va Lev i Jerusalem og i Det Danske Hus i Poriya ved Genesaret Sø så hurtigt som muligt, når udenrigsministeriet igen giver grønt lys.

Vi håber, at det bliver meget snart! I Danmark har vi siden 7. oktober oplevet en vækst i arbejdet på flere måder. Vi er blevet inviteret ud til flere møder end normalt, også steder, hvor Ordet og Israel ikke tidligere har medvirket. Vi har også været mere aktive i medierne og har udbygget vores relationer med danske jøder og israelere i Danmark. Siden 7. oktober har vores arbejde i Israel primært omfattet tre ting.

For det første har vi haft nogle få faste danske medarbejdere i hjælpearbejdet i Jerusalem i næsten hele perioden. De har været travlt beskæftiget med hjælpearbejde. Behovet er ekstra stort, dels på grund af krigen, dels fordi der er færre volontører fra udlandet i Israel nu. Derfor er vi virkelig glade for, at vi trods krigen har kunnet have disse få medarbejdere, der på vegne af kristne i Danmark har kunnet give hjælp til mennesker, der har brug for det.

For det andet har Ordet og Israel i de sidste to år kunnet yde en stor økonomisk støtte til hårdt ramte mennesker i Israel. Vi har blandt andet støttet kibbutz Kfar Aza, der var en af de kibbutzer ved Gaza-grænsen, der led mest under angrebet 7. oktober. Vi har også støttet en messiansk-jødisk menighed i Kiryat Shmona ved Libanon-grænsen. Når vi ikke kan have så mange udsendinge i Israel, er vi glade for i det mindste at kunne hjælpe økonomisk.

For det tredje har vi forsøgt at give opbakning og opmuntring til de israelere, vi er i kontakt med. Især har vi forsøgt at være til opmuntring for messianske menigheder, som har lidt under krigens følger. Sidste år lavede vi selv et stort arrangement i Skjern i forbindelse med etårsdagen for terrorangrebet. I år er vi med i et arrangement på Israels Plads i København den 11. oktober, hvor vi vil mindes angrebet.