Bodil Jørgensen mindes sin barndoms jul

Læs her kapitlet ’JULEAFTEN’, som beskriver Bodils erindringer fra barndommens jul.

Endelig blev det den 24. december, og så elskede jeg julen. Men den føltes kortvarig, jeg havde jo ventet så længe. Og alt det, mor syntes, vi skulle nå inden juleaften, gjorde ikke altid ventetiden nemmere. Hun bad os for eksempel en gang om at vaske skraldespanden indvendig. Jeg kunne blive så rasende. Men der skulle jo være fint, selvom vi ofte kun var os selv, og havde vi gæster juleaften, var det ”bare” bedstemor og mormor.

Hele familien halsede rundt hele december i forberedelsernes ærinde, og derfor kunne far juleaftensdag stadig rende rundt i underbukser og barberskum og sætte stjernen på i sidste øjeblik, før han tog os børn med i kirke, mens mor blev hjemme. Mor syntes heller ikke, at man skulle komme i kirken for at vise sig. Hun trakterede derhjemme i den gode sags tjeneste. Huset duftede af and, når vi med hoveder fulde af julesalmer trådte ind ad døren efter julegudstjenesten. Mor stod klar til at anrette maden med de traditionelle halve æbler med gele.

Det var altid særlig dejligt – efter decembermånedens forberedelser – at sidde samlet allesammen rundt om det fine julebord, selvom min mor også var ved at være træt på det tidspunkt.
Tunge i maverne efter and og risalamande hjalp vi mor med at rydde af bordet og vaske op, mens far trak gardinet for til den tilstødende ’fine’ stue, hvor juletræet stod. I vintermånederne blev den stue ikke brugt meget, så den stod kølig og ubrugt hen.

Men juleaften fik juletræet lov til at stråle i stuen i al sin glans, når først far fik tændt alle lysene bag gardinet, der lidt umagisk ikke nåede helt sammen. Vi bar kaffen ind sammen med en overflod af småkager og konfekt. Mors brunkager, pebernødder, jødekager, havregrynskugler og fine karameller – uh, hvor smagte de godt, og jeg havde formet små gulerødder af farvet marcipan. Mellem indtaget af kaffe og konfekt dansede og sang vi rundt om juletræet i en uendelighed.

Sådan føltes det i hvert fald, for mine tanker kredsede kun om gaverne under træet, og når vi endelig nåede til min yndlingsjulesalme, Ingemanns ”Dejlig er jorden”, vidste jeg, at ventetiden var ovre. Efter den sagde mor, at vi skulle pakke op. Så løb vi rundt i vores store gamle hus, mens mor nåede at tage kaffekopperne ud. Rundt i stuerne og op og ned ad trappen, mens vi sang:

Dejlig er jorden!
Prægtig er Guds Himmel!
Skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre riger på jorden
går vi til Paradis med sang.

Jeg var fuld af forventning, samtidig med at jeg også tit var ved at græde over den smukke julesalme. Juleaften blev altid dejlig på trods af de lidt mærkelige julegaver. Alle følger vi nogle juleritualer. Og på min barndoms juleaftener var det en tradition, at far læste højt for os. Han havde altid nogle gode historier, som han fandt frem til jul, blandt andet af Astrid Lindgren og fra Selma Lagerlöfs Kristuslegender. Han var god til at læse op.

Kapitlet bringes ifølge aftale med forlaget og forfatter Joan Øhrstrøm.
Bogen kan købes i diverse boghandlere og koster 299,95 kr.