Guds sabbatshvile

I forrige uges klumme skrev jeg om, hvordan sabbatsdagen var tiltænkt et særligt fokus for menneskets første og vigtigste relation til Skaberen og fællesskabet med ham som sabbatshvilens egentlige grund. Problemet er, at vi mennesker siden søgte at skabe en sabbatshvile på egne præmisser.

Gud indledte da en mission om at genoprette den oprindelige intimitet ved at udvælge et folk. Dette folk endte efter mange år som slaver under stormagten Egypten, en ’antisabbat’, hvor de trællede frugtesløst for en fremmed nation af afgudsdyrkere. Til sidst råbte de til Gud for hjælp, og han hørte dem. De ti plager som Gud sendte over Egypten for at få Farao til at udfri israelitterne, er som omvendte udgaver af de ti skabelsesord, Gud talte i skabelsen.

Hvor det oprindeligt skulle ”vrimle” (!) med levende væsner til velsignelser for verden, kravlede (!) der nu frøer rundt, som ødelagde jorden. Hvor verden oprindeligt blev forsynet med frugtbare træer til overflod, åd græshopperne nu ”al … frugt på træerne”, så der ”intet grønt blev tilbage på træerne” (2 Mos 10,5.15). Den niende plage af mørke, sendte Egypten helt tilbage til urdybets mørke. Den antisabbat som Egypten har skabt, er som en annullering af selve skabelsens orden og sammenhæng.

Det er ud af denne tilstand, Gud udfriede israelitterne – og han gjorde det ved at dele vandene, ligesom han gjorde det på skabelsens andendag. I folkets efterfølgende lovprisning fremgår det, at de forstår det, der er sket som en tilbagevenden til skaberværkets oprindelige tilstand. Et nærstudie af, hvordan Edens have er beskrevet i Bibelens første kapitler, afslører nemlig, at dens konstruktion afspejler den helligdom, hvor Gud senere tager bolig hos sit folk.

Netop det motiv præger hele deres lovprisning: ”I din styrke førte du dem til din hellige bolig… den helligdom, dine hænder har grundfæstet” (2 Mos 15,13.7). Guds udfrielse af israelitterne er altså udtryk for nyskabelse. Gud vil genoprette det oprindelige skaberværks fuldkommenhed, og derfor også den originale sabbatshvile, som mennesket har opgivet. Sabbatten får et udvidet perspektiv, nemlig Guds ønske om at genoprette det, der er brudt i verden. Det er værd at notere sig, når samfundsledere opmuntrer til åndelig oprustning i krisetid.

Sabbatshvilen henter sin nyskabende kraft i relationen indadtil til Skaberen og ruster os til at leve med samme genoprettende tilgang til den lod af Guds skaberværk, som han har kaldet os til at forvalte.