Hvad er det virkelige formål med et mirakel?

Søndagens tekst er historien om en rig embedsmand, som sandsynligvis havde alt, hvad penge kunne købe. Men ansigt til ansigt med døden, var hans penge til ingen nytte.

Tro er en rejse, der begynder med at høre. Vi får ikke at vide, hvor denne mand havde hørt om Jesu kraft til at helbrede, men det havde han, og det var nok til at få ham til at rejse 32 km til Kana for at bede Jesus om at tage turen med tilbage, for at helbrede sønnen, der lå døende i Kapernaum. I vers 47 begyndte han med at bønfalde Jesus om at komme og helbrede hans søn, men hans bøn ændrede sig hurtigt til et krav om, at Jesus skulle komme hurtigt, før sønnen døde.

Det er muligt, at han på grund af sin høje position troede, at han kunne give Jesus ordrer, men han måtte lære, at jordisk position og ejendele ikke betyder noget, når man møder Gud. Alt, hvad der betyder noget, er lydighed mod Mesterens ord, og alene dette garanterer et gennembrud. Den autoritet, som Jesus talte med, da han sagde: “Gå hjem; din søn lever”, forårsagede et paradigmeskift i denne mands tro.

Han havde ikke kun hørt om Jesus og var kommet til ham, men nu var han villig til at handle på det, han havde hørt. Uden yderligere spørgsmål begyndte han tilbagerejsen til Kapernaum. Denne øjeblikkelige lydighed mod Jesu ord fortæller meget om denne mands tro. Han havde rejst en dagsrejse i håb om, at Jesus ville rejse tilbage med ham og helbrede hans søn. Men her var alt, hvad han havde – et ord fra Jesus – der forsikrede ham om hans søns helbredelse, og han valgte at handle på det ord.

De fleste mennesker vil sige ”At se er at tro”. Men sand tro tror, før den kan se! Denne mand tog et modigt skridt ved at rejse hjem, uden nogen garanti udover et ord fra Jesus om, at hans søn ville leve. Jeg spekulerer nogle gange på, hvordan hans sindstilstand var på turen hjem. Havde han ren tro, eller spekulerede han på, om han gjorde det rigtige ved at rejse tilbage på blot et ord fra Jesus?

Hvad nu, hvis der ikke skete noget som følge heraf, og hans søn ikke blev helbredt? Hvad ventede ham derhjemme? Hvordan ville han reagere, hvis hans søn blev helbredt? Eller hvis han ikke blev det? Som forælder kan jeg forestille mig de millioner af tanker, der kunne have fløjet frem og tilbage i ham under hans hjemrejse. Men han forblev beslutsom, og hans tro blev belønnet! Der står, at mens han var på vej, mødte hans tjenere ham og fortalte ham, at hans søn var i live.

Da han hørte, at hans søn var helbredt, var hans svar meget interessant. Han spurgte sine tjenere, hvornår helbredelsen havde fundet sted. Svaret han fik fra sine tjenere bekræftede, hvad han havde troet. Det var Jesu ord, der helbredte hans søn. Eller var det det? Vers 50 fortæller os, at manden troede på Jesu ord, og han gjorde, hvad Jesus sagde. Jeg tror, at nøglen til hans mirakel var en kombination af Jesu ord og hans lydighed mod det. Begge dele virkede sammen for hans mirakel.

Vers 50 fortæller os, at manden
troede på Jesu ord, og han gjorde,
hvad Jesus sagde. Jeg tror, at nøglen
til hans mirakel var en kombination
af Jesu ord og hans lydighed mod det.

Hvordan endte denne historie? Manden og hele hans familie kom til tro på Jesus. Det er det ultimative formål med mirakler. De er ikke kun beregnet til at opfylde vores jordiske behov, men til at bringe os ind i en levende evig tro på Ham, som gør mirakler. Hvis mirakler opfylder vores behov uden at ændre os, går vi glip af hele pointen. Men hvis mirakler fører til, at vi kommer til tro på Jesus – Frelseren som gør mirakler – så er formålet med mirakler opfyldt.

Vi læser i Joh. 20,31: Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans discipel så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. Tro bringer os til Jesus, tager ham på ordet og bør resultere i, at vi får liv i hans navn. Det største mirakel er ikke at helbrede en dødsfeber. Det største mirakel er at opleve evigt liv gennem livgiveren – Jesus. Amen.

Prædikentekst: Joh. 4,46-53

Den kongelige embedsmand i Kapernaum

Jesus kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.«

Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live.
Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.« Og han og hele hans husstand kom til tro.

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.