Hvor mange gange skal jeg tilgive?

Dagens tekst begynder med et spørgsmål, som mange af os sikkert også har stillet på forskellig vis. ”Hvor mange gange skal jeg tilgive en, der har forsyndet sig imod mig?” For Peter lå grænsen ved syv, og i Bibelen på hverdagsdansk sætter Jesus grænsen ved 77!!

Derefter fortæller Jesus lignelsen om tjeneren der blev eftergivet sin gæld, men ikke ville eftergive en anden mands gæld, som var meget mindre. Lignelsen slutter med en alvorlig påmindelse til os alle. ”Sådan vil min himmelske Far også gøre med jer, hvis I ikke tilgiver hinanden af hele jeres hjerte”. I den engelske bibeloversættelse/ parafrase ”The Message” står der: ”Og det er præcis, hvad min himmelske Far vil gøre ved hver eneste en af jer, som ikke uden forbehold vil tilgive enhver, der beder om nåde. ”

Med den sætning handler tilgivelse pludselig ikke længere om hvor mange gange og heller ikke om ”hvor meget”. Gæld er gæld – synd er synd. I vores trods alt menneskelige begrænsninger har vi tendens til at graduere synd og alt for ofte handler det om, hvad vi kirkeligt og kulturelt har besluttet os at give mærkatet synd. Både med differencen fra de 7 til 77 og med andre ord fra Jesu’ undervisning, er det tydeligt, at det handler om viljen til at ville det anderledes, både når vi beder om tilgivelse, men også den værdi, der ligger i tilgivelsen.

I Mattæusevangeliet kapitel 15, vers 18 står der ”Det, der gør mennesket urent, er det, der udgår fra menneskets indre, de onde tanker, som fører til…..”I bønnen Fadervor beder vi: ”Forlad os vor skyld som også vi forlader vore skyldnere” eller som Bibelen 2020 siger: ” Tilgiv os det, vi har gjort forkert, ligesom vi har tilgivet andre.”

Evangeliets kerne

Evangeliets kerne handler netop om synd, nåde, tilgivelse og konsekvens alt sammen med udgangspunkt i Skaberens kærlighed til skaberværket, hvoraf mennesket er en væsentlig del. I Romerbrevets kapitel 3 slår Paulus fast, at vi alle har syndet – ingen opdeling med lidt eller meget. I Kristus er vi blevet mødt med Guds kærlighed og nåde på en måde, som fortæller os, at på Guds initiativ er vi som den første tjener blevet tilgivet, og det har en konsekvens, hvis det ikke får indflydelse på, hvordan vi møder hinanden. Den der tilgives, får en ny chance for at ændre sit liv.

I en af mine bibler har jeg på indersiden af omslaget skrevet: ”Nåde er ikke, at du ikke skal gøre noget. Nåde er, at Jesus gjorde det, du ikke kan gøre.” Så er vi tilbage ved tekstens udgangspunkt – det handler ikke om 7 eller 77. Det handler om at følge Jesus og lære af ham og finde vej i hvilke værdier, der er grundlæggende for en som bekender sig til at være Jesu discipel. Der er ikke plads til at nævne det hele her, men Galaterbrevets ord om Åndens frugt, Paulus ord om kærlighedens egenskaber giver os et godt grundlag for at se, hvor vi er på læringskurven.

En af dagens andre tekster fra tekstrækken er Paulus brev til Filipperne kapitel 1, vers 6- 11, hvor Paulus understreger i vers 9 og 10, at vi også i vores åndelige liv er på en rejse:
”Jeg beder om, at jeres kærlighed må blive ved med at vokse, og at I må få stadig større åndelig forståelse og dømmekraft, så I kan skønne, hvad der er det væsentlige og træffe de rigtige valg”

Prædikentekst: Matt. 18, 21-35

Den gældbundne tjener

Da kom Peter til Jesus og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange. Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham.

Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer.

Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde:

Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder