Kan vi stole på Bibelen?

”Men den guddommelige inspiration satte ikke profetens individuelle vilje, psyke, intellekt og stil ud af spillet. I stedet virkede Gud kompatibilistisk i og gennem profeten, så denne (som regel) frit og spontant skrev præcist det, som Gud ville.” s.156

I århundreder har Bibelens troværdighed været til diskussion. Med liberalteologien og den historisk kritiske metodes frembringelse, blev der sået tvivl om, hvor meget (hvis noget), der kunne regnes til den historiske skildring af Jesus. Ligeledes fandt man fejl eller selvmodsigelser i snart sagt alle skrifterne, fra de første ord i skabelsesberetningen – som i øvrigt blev omdøbt til skabelsesberetningerne eller myterne – og frem til de eskatologiske ord i Johannes Åbenbaringen.

Jagten blev sat ind på at genskabe ”den historiske Jesus” og ikke den første kirkes fiktive Jesus, som man mente evangelierne havde kreeret ham århundreder efter, at der nok havde gået et rigtigt levende menneske omkring i Jerusalems gader. Samtidig rustede konservative kræfter sig ved hjælp af Lausannepagtens ord: ”Vi fastholder både Det gamle- og Det nye testamentes guddommelige inspiration, sandhed og autoritet.

I sin helhed er disse skrifter det eneste skrevne Guds ord, uden fejl i alt det slår fast og den eneste ufejlbarlige norm for lære og liv (1974)” s.138. Og kort tid derefter skærpede man i Chicago tonen og understregede denne ufejlbarlighed, mens andre konservative kristne hellere taler om ”usvigelighed” frem for ”ufejlbarlighed”. I dette anden bind i Nordisk serie for kristen apologetik og religionsfilosofi er banen kridtet op i forhold til den måske mest ømme tå i kristendomsforståelsen.

Kan vi stole på Bibelen? Og hvad mener vi, hvis vi siger, vi er bibeltro? Går der noget fra vores tillid til Bibelen, hvis vi må erkende, at der er beretninger, som umiddelbart ikke harmonerer kronologisk, i forhold til placeringen i historien/geografien, eller med angivelsen af forskellige antal, navne osv. osv.? Sådanne spørgsmål tages under kærlig, men også grundig behandling af 13 forskellige teologer.

Det er interessant læsning, som synliggør, at troværdighed i høj grad handler om tilgangen til Bibelen. Den der læser Bibelen i forventning om, at det er en moderne historieskrivning, glemmer fx at antikkens genreforståelse og litterære virkemidler ikke er de samme som nutidens. Kronologi, akkuratesse, kildeangivelser og meget andet, havde langt mindre betydning end fx den forklaringskraft en tekst kunne præstere i forhold til forståelsen af samtiden, hvor den blev til i.

Derfor vil nogle opfatte det som åbenlyse fejl, mens andre – med en lidt større forståelse for kontekst, genrer og teksternes formål – ser, at det ikke er fejl, snarere virkemidler, som ikke længere anerkendes i vores tid. Samtidig bekræfter teologerne også, at den største skepsis – hvor man på det nærmeste forkastede hele Bibelen – synes på retur i den teologiske verden. Men i en parallel bevægelse rettes der fra egne konservative rækker en kritik af den bogstavelige læsning af Bibelen, bl.a. fordi den misforstået tænker Bibelen som et diktat, frem for en inspireret tekst, der bliver til igennem menneskers tanker, viljer, forståelser, osv.
Samlet set er bogen et stærkt bidrag til en oplyst debat om Bibelen, som man stadig kan stole på.

Bibelens troværdighed
Red. af Michael Agerbo Mørch, Bjørn Hinderaker og Jens Bruun Kofoed
216 sider. 229,95 kr.
Kolon, Forlagsgruppen Lohse