IPSICC

Markering af Krystalnatten i Aarhus og København

Det Jødiske Samfund markerede igen i år årsdagen for Krystalnatten. I København foregik det søndag den 9. november kl. 18.30 uden for synagogen i Krystalgade. Der var også for andet år i træk et fakkeloptog i Aarhus med taler og musik.

I Aarhus begyndte optoget kl. 18.00 foran Domkirken på Store Torv. Her blev der uddelt fakler, og Benjamin Sørensen Avrach, bestyrelsesmedlem i Jødisk Ungdom, bød velkommen. Herefter gik fakkeloptoget stille gennem Strøget til Rådhuspladsen, hvor der var taler og musikalske indslag. En af talerne var Jeppe Sevel-Lilholt næstformand i Det Jødiske Samfund.

”Antisemitismen er steget de senere år, og det ligger naturligvis i vores bevidsthed, når vi samles for at mindes Krystalnatten. Vi ønsker at udvise respekt i anledning af en specifik og frygtelig aften i det jødiske folks historie, og vi vil gerne holde fokus på og minde hinanden om, hvor vigtigt det er at sige fra over for antisemitisme,” sagde Jeppe Sevel-Lilholt til Ritzau i forbindelse med fakkeltoget.

Der var desuden taler af bl.a. Frederik Vad (S), forperson i Det Jødiske Samfund, Ina Rosen, overrabbiner Jair Melchior og justitsminister Peter Hummelgaard (S). Det Jødiske Samfund havde inviteret repræsentanter for ungdomspartierne til at hjælpe med at tænde lys. Arrangementet foregik uden flag og politiske slagord.

– Det Jødiske Samfund mindes Krystalnatten som en del af den jødiske historie og som begyndelsen på Holocaust. Vi ser det også som en advarsel mod antisemitisme og en anledning til refleksion over farerne ved had og racisme, forklarer arrangørerne.

Fej glasskårene op

Johan Rasmussen fra Israelsmissions Unge sagde i sin tale blandt andet:

”Selv er jeg kristen og går i kirke om søndagen, fordi jeg tror, der skete noget afgørende i Jerusalem for 2000 år siden, og i kirken møder jeg et bud på, hvad denne fortidige begivenhed siger mit liv nu og her, og det får mig til at reflektere over, hvordan jeg fremadrettet vil imødegå livet. Det er samme mekanisme i aften. Vi er her for at mindes natten mellem d. 9. og 10. november 1938 og lade den nats forfærdelige virkelighed rumstere med hele dens virkelighed, så det, vel faktisk ender med at forstyrre, i hoved og tanker. Lader vi den virkelighed gøre det, så bliver den naturlige refleksion at vi her i 2025 må sige: “Aldrig Igen!”

Venner, når vi mødes i aften, så er det for kollektivt at blive ved med feje antisemitismens glasskår op, nægte normalisering af antisemitismen, kalde den ud, se den i øjnene og sige: ”Vig bag os!”
For i vores samfund må antisemitismen vige for respekten, vige for sameksistensen, vige for tolerancen og vige for harmonien. Må disse 4 værdier ikke bare være ord, men et løfte vi, dagligt, giver til hinanden om, hvad for et samfund vi vil være. Aldrig igen!”

Brug af betegnelsen ’Krystalnatten’ i 2025

På TV2.dk forklarer overrabbiner Jair Melchior, hvorfor man fortsat bør kalde mindedagen ”Krystalnatten”. ”Krystalnatten er allerede kendt verden rundt, og uanset hvordan det startede – det vigtigste er, at budskabet kommer frem. Så hvis man kan bruge det, så er det godt,” udtalte han til TV 2. I Tyskland taler man ikke længere om ”Krystalnatten”, men derimod om ”Reichspogromnacht” (eller “Novemberpogrome”) for at understrege, at der var tale om en statsligt organiseret voldshandling – en pogrom – og ikke bare en “nat med knuste butiksruder”.

Men for Jair Melchior giver ordet Krystalnat den voldsomme begivenhed en særlig karakter – blandt flere pogromer. ”Ordet pogrom kan bruges, men det ville også minimere, hvad der skete på Krystalnatten, som var markant mere end enhver pogrom, der skete tidligere,” forklarer han på TV2.dk


Krystalnatten i Tyskland den 9/11 1938

Krystalnatten i 1938 opfattes som startskuddet for nazisternes jødeforfølgelser og dermed optakten til Holocaust. Krystalnatten blev udløst af et attentat. Den 7. november 1938 skød en ung jøde, den 17-årige Herschel Grynszpan, sekretæren ved den tyske ambassade i Paris. Årsagen var, at Grynszpans forældre netop var blevet deporteret til den polske grænse i kreaturvogne sammen med 17.000 andre polske jøder bosat i Tyskland.

Den polske regering nægtede at lukke dem ind, og de deporterede blev efterladt i ingenmandsland under forfærdelige forhold. Den tyske diplomat blev alvorligt såret og døde den 9. november om aftenen. Efter dødsfaldet gav propagandaminister Joseph Goebbels efter aftale med Hitler instrukser til en række partiaktivister, fordelt over hele Tyskland, om at iværksætte ødelæggelser af jødiske ejendomme, forretninger, synagoger og gravpladser.

Natten mellem den 9. og 10. november 1938 drog SS- og SA-tropper i civil sammen med aktivister fra Nazipartiet hærgende gennem de jødiske kvarterer. De ødelagde omkring 7500 forretninger og nedbrændte 267 synagoger. Næsten hundrede jøder blev dræbt under optøjerne, og flere tusinde blev mishandlet. Gestapo arresterede mellem 25-30.000 jødiske mænd – fortrinsvis de mest velhavende – som herefter blev sendt i kz-lejre.

Krystalnatten fik sit navn på grund af de mange knuste ruder. Ansvaret for optøjerne blev placeret hos jøderne, og de blev dømt til at betale en bod på én milliard mark for attentatet på den tyske diplomat, ligesom de selv måtte rydde op efter de omfattende ødelæggelser. Erstatningerne fra forsikringsselskaber konfiskerede staten.

Kilde: Folkedrab.dk

Mette Frederiksen holdt tale foran synagogen i Krystalgade. Foto: Statsministeriet

Det talte ord gælder

Den 9. nov. 2025 blev der holdt en markering af årsdagen for Krystalnatten i Krystalgade i København. Statsminister Mette Frederiksen sagde i sin tale foran synagogen:

”I aften markerer vi et af de mest grusomme kapitler i Europas historie.
En nat, der fik sit navn efter glasskårene fra tusindvis af smadrede ruder.
En nat, hvor hadet løb frit i gaderne. Uskyldige mennesker blev dræbt. Endnu flere arresteret og sendt mod KZ-lejre.
En nat, hvor selve Europa gik i stykker.
I aften samles vi for at mindes ofrene.
Og for i fællesskab at markere, at historien aldrig – aldrig! – må gentage sig.

* * *
Krystalnatten var brutal. Og det, der fulgte efter, værre.
Hadet blev sat i system. Det blev grænseløst. Og det banede vejen for en af de største forbrydelser mod menneskeheden nogensinde.
Kun syv år gik der, fra krystalnatten fandt sted, til 6 millioner jøder var dræbt.
Fra smædekampagner blev til forfølgelse.
Fra smadrede ruder blev til systematisk udryddelse.
Mens det store flertal forholdt sig passivt. Tavst. Lod det ske.
Filosoffen Hannah Arendt skrev engang:
”Den triste sandhed er, at hovedparten af ondskab begås af mennesker, der ikke har taget stilling til, om de er gode eller onde.”
Vi har alle sammen et ansvar.
Et ansvar for aldrig at glemme, hvad fortiden har lært os.
Et ansvar for at sige fra.
Et ansvar, der ikke handler om etnicitet. Eller religion.
Et ansvar, vi har, fordi vi er mennesker.
Og i aften løfter vi det ansvar her i gaden.

Statsministeren fordømte den antisemitisme, som igen har vist sig i Danmark. Hun nævnte blandt andet hærværk, at jødiske børn må gå i skole under politibeskyttelse og valgplakater ”der vækker mindelser om en tid, vi troede, for længst var forbi”. Foto: Statsministeriet

* * *
I år er det 80 år siden, Anden Verdenskrig sluttede.
Vores fællesskab her i Danmark er stærkt. Vores demokrati solidt forankret.
Alligevel lever antisemitismen iblandt os.
Og hvad værre er. Den er på fremmarch.
Her i vores lille frie, dejlige Danmark er der mennesker, der ikke længere er trygge. Alene fordi de er jøder.
Der er chikane. Hadtale. Hærværk.
Og børn, der må gå i skole under politibeskyttelse.
I disse uger ser vi plakater i gadebilledet med budskaber, der vækker mindelser om en tid, vi troede, for længst var forbi.
Plakater skal skabe håb. Vilje til forandring. Politisk retning.
Plakater skal ikke sprede had. Plakater skal ikke skabe mistænkeliggørelse. Plakater skal ikke skabe utryghed.
Jeg kan ikke udtrykke stærkt nok, hvor udansk det er.
For ord er jo aldrig bare ord.
Ord skaber virkeligheden.
Ord kan splitte os.
Men de kan også samle os.
Så lad mig sige det meget, meget klart.

Kære jøder i Danmark.
I mere end 400 år har I været en uadskillelig del af vores samfund.
I hører hjemme her. Og I skal til al evighed kunne leve i tryghed her.

* * *
Jeg er glad for, at mange ungdomsorganisationer er med os i dag.
En ny generation tænder lys for det jødiske folk i Danmark.
For alles ret til at leve i tryghed, frihed og sikkerhed.
Det giver håb.

Kære alle sammen.
Det, der skete dengang. Kan ske igen.
Ingen kan tillade sig at lægge historien bag sig.
Kun ved at forstå den, kan vi vaccinere vores fremtid imod den.
Kampen for vores frie, åbne samfund. Den stopper aldrig.
I aften siger vi fra. Og vi lover hinanden: Aldrig igen en krystalnat.”

Læs også: Fakkeloptog og taler imod antisemitisme