Præsteportrætter i dansk skønlitteratur

Frikirkepræst Martin Bergsøe har med sin nye bog ’Litteraturens præster (1900-2025)’ foretaget en prisværdig undersøgelse af præsteportrætter i dansk litteratur i en periode, hvor kristendommen ikke hele tiden var i højsæde hos litterater og forfattere.

Det arbejde, der ligger bag bogen, er enormt. Blot at finde frem til de i alt 125 tekster, som gennemgås, må have taget oceaner af tid, foruden det efterfølgende at skulle læse alle værkerne og skrive om dem. Arbejdet har da også resulteret i ikke mindre end 763 sider. Bogen har selvfølgelig de kendte og oplagte forfattere som fx Jakob Knudsen, Johannes Jørgensen, Henrik Pontoppidan, Thit Jensen, Martin A. Hansen, Hans Kirk og Karen Blixen med.

Allerede her kan man se, at der både er tale om kristne og ikke-kristne forfattere. Også fra nyere tid har nogle af de anerkendte forfattere fundet deres plads i bogen. Det gælder forfattere som Ida Jessen, Kathrine Marie Guldager og Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Udover de forfattere, man kan finde i danske litteraturhistorier, har Martin Bergsøe gravet forfattere, der også har høj kvalitet, frem af glemslen, forfattere som aldrig er nået til litteraturhistorierne, fordi de var kristne.

Det gælder bl.a. forfattere som Ingeborg Maria Sick, Astrid Ehrencron-Kidde og dennes mand Harald Kidde. Disse var både læste og elskede i deres tid, men fik altså en stedmoderlig behandling af tidens og eftertidens litterære top og inderkreds. Det gælder også Emil Bønnelycke, der nok kan findes i litteraturhistorierne, men med den tilføjelse, at han mistede litterær interesse, efter at han blev kristen.

Dertil kommer, hvad man kan kalde egentlige kristne forfattere, som er udgivet på kristne forlag og sandsynligvis ikke er kendte ret langt udenfor kristne kredse, men som Bergsøe giver en litterær kvalitetsblåstempling. Bl.a. dem kan fx nævnes Claus Grymer, Thomas Teglgaard, Ketty Dahl og Anette Broberg Knudsen. Endelig har Martin Bergsøe også valgt at medtage nye mindre kendte forfattere med lidt mere tvivlsom kvalitet og ringe kristelig indsigt – men som altså skriver om præster.

Værkerne præsenteres enkeltvis og kronologisk. Det betyder, at den samme forfatter, som er repræsenteret med flere værker, ikke behandles samlet, men efter, hvornår deres værker er udkommet. Hvorvidt det er en god disponering, er jeg lidt i tvivl om. For overskuelighedens skyld, havde det måske været bedre, at værker fra den samme forfatter blev behandlet samlet, men det er en smagssag.

Hvert værk bliver præsenteret med et kort resume af bogen og med en analyse af brugen af præster i værket. Dertil foretager Martin Bergsøe en vurdering både af værkets kvalitet som helhed og dets evne til at præsentere præsten eller præsterne troværdigt. Hans begejstring er ikke til at tage fejl af, når han i det samme værk møder både høj kvalitet og en levende kristentro, som når han fx skriver i en sammenligning af Jakob Knudsens og Ingeborg Maria Sicks romaner, at det er ”vederkvægende at læse to forfattere, der i den grad har teologisk dybde og evnen til at give denne et kunstnerisk udtryk” (s. 69).

Bogen er en guldgrube for kristne læseheste. Selv har jeg ud fra bogen fået en lang liste af bøger, som jeg håber at få tid til at læse.

Martin Bergsøe: Litteraturens præster (1900-2025)
763 sider. 399,95 kr.
Forlaget Mellemgaard