Riebnitzskys roman danner bagtæppe til beretningerne om Jesus

I andet bind af Anne-Cathrine Riebnitzskys Jesus-trilogi, ”Ørn”, følger læseren Jesu liv, fra Maria og Josef forlader Egypten efter Herodes den Stores død, til Jesus som 12-årig står i templet og forbavser præsterne ved sin indsigt i, hvem Gud er.

Det Israel, som den hellige familie vender hjem til, er imidlertid et land i splid. Tre af Herodes’ sønner har fået tildelt hver deres del af landet og ligger i strid med hinanden. Samtidig er det en periode med mange korsfæstelser, da romerne frygter et oprør. I den forbindelse møder vi Africanus, der i første bind var romersk slave, men blev frigivet og fik en karriere i den romerske hær. Her er han nu forfremmet til gruppefører og står for flere af korsfæstelserne.

Gennem en beskrivelse af disse korsfæstelser tegner forfatteren et bagtæppe og peger frem mod Jesu egen korsfæstelse – som må forventes at blive en del af handlingen i tredje bind – og man mærker helt ind i nerverne, hvad det vil sige at lide døden på så grusom en måde. På samme måde møder man de andre personer fra første bind og lærer dem bedre at kende, ligesom deres tilknytning til trilogiens hovedperson, Jesus, bliver et nyk klarere.

Det gælder Moshe, der var Herodes den Stores hushovmester, og Moshes søn Karmel, der nu er lam og ligger ved Bethesda Dam. Det er ikke svært at gætte sig til, hvad der sikkert vil ske med ham i det kommende bind tre. Også Johannes Døberen har fået en fremtrædende rolle i ”Ørn”, hvor han opgiver at blive ypperstepræst som sin far og søger ud i ørkenen til et klosterlignende fællesskab.

At Jesus er hovedperson, betyder imidlertid ikke, at han er i centrum af romanen. Afsnittene, der omhandler ham og hans forældre, fylder således kun en brøkdel af bogen. Til gengæld bygger romanen på et enormt researcharbejde, der betyder, at læseren får en indsigt i tiden, dens historie og dermed baggrunden for de bibelske beretninger – en indsigt, der efterfølgende vil berige læsningen af evangelierne.

Samtidig betyder denne prioritering, at forfatteren ikke falder i en grøft, hvor hun påklistrer evangeliet om Jesus en hel masse fiktion, men i stedet underbygger det, vi ved om ham fra evangelierne, gennem et solidt bagtæppe. Romanen er velskrevet og videnstung. Én enkelt ting generede mig imidlertid. Scenen skifter fra det ene kapitel til det andet. I ét kapitel er vi hos Maria, Josef og Jesus, dernæst hos Karmel ved Bethesda Dam, derefter ved Elisabeth og Johannes, hvorefter vi følger karavaneføreren Shaquilat – og videre til den næste scene.

Dette er et kendt kneb, men da mange af kapitlerne er meget korte, er der tale om korte glimt, og da der samtidig er mange persongrupper, der veksles imellem, besværliggør det læsningen. Dermed taber man let tråden, hvis man da ikke læser romanen ud i et stræk – hvilket det let kan ende med, hvis man lige har tiden – for beretningen griber læseren, og det er svært at lægge bogen fra sig, når man først er begyndt.

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Ørn (2. bind i trilogi)
392 sider. Vejl. pris: 299,95 kr.
Lindhardt og Ringhof