Virkelighedsberetning fra Gaza fortæller en brutal og vigtig historie

Der er bøger, som man nærmer sig med en knude i maven fra det øjeblik, den kommer med posten. Jeg har været meget følelsesmæssigt påvirket af krigen i Gaza og Israel, og nu skulle jeg så læse Eli Sharabis personlige beretning om 491 dage som gidsel. Det er da lige til at blive trist og ked af, inden man overhovedet har slået op på bogens første side. Det er helt klart også en stærk bog, der rører en! ’Gidsel’ cirkler om store emner som tab, hævn, sorg og ond krig, men uden den bliver makaber, hadefuld og håbløs.

Forfatteren blev født i Tel Aviv af yemenitiske og marokkanske forældre. Som teenager flyttede han til en sydisraelsk kibbutz og giftede sig senere med Lianne, en britisk kvinde. Sammen havde de to døtre på hhv. 13 og 16 år. Elis kone og to døtre blev dræbt af Hamas umiddelbart efter, at han var blevet taget som gidsel. Bogens opbygning er forholdsvis simpel og helt kronologisk. Vi møder Eli Sharabi og hans familie den 7. oktober 2023, da Hamas-terrorister stormede kibbutzen. Vores hovedperson bliver taget som gidsel, mens hans hustru og døtre blot kan se på.

I 491 dage lever han under umenneskelige forhold i Gazas mørke tunneler – smalle, farlige gange dybt under jorden, som militante grupper bruger til at skjule sig og transportere våben i. Han er fanget sammen med andre gidsler, og meget af bogen bruges på at beskrive deres indbyrdes forhold. Selv om de er underernærede, isolerede og bliver udsat for mishandling, holder de sammen. Eli Sharabi bliver ved med at håbe på at gense sin kone og døtre.

Samtidig prøver han at holde modet højt hos hans medfanger. Bogens sidste sider beskriver Eli Sharabis frigivelse og møde med familien. Desværre opdager han, at hans kone og døtre døde under angrebet i kibbutzen. Vi får en beskrivelse af besøget ved graven og en beslutning om, at livet skal gå videre. ’Gidsel’ er en rå og usminket bog. Titlen beskriver rammende og klart, hvad man kan forvente af bogen.

Det er en præcis beskrivelse af livet som gidsel. Det er altså hverken en debatbog, et politisk skrift, religiøse overvejelser eller en analyse af konflikten. Vi hører meget få holdninger eller teoretiske overvejelser, men til gengæld er der masser af øjenvidneberetning og sansninger. Der er dog også enkelte flash backs til dagliglivet i hjemmet før terrorangrebet. Eli Sharabi har trods omstændighederne under sit fangenskab blik for, hvordan den konfliktfyldte situation kræver sine ofre på begge sider af krigen.

De brutale gidseltagere bliver beskrevet som mennesker af kød og blod. De græder også, når deres familie dør, og de ønsker også det bedste for deres egne børn. Når ingen kigger, kan Hamas-fangevogterne ligefrem være rare og menneskelige, men når soldaterne er sammen som flok, bliver de modbydelige. På intet tidspunkt kipper beskrivelserne over, så de bliver sympatiserende, undskyldende eller tilgivende, for Eli ved, at alle i Hamas er skyldige i terrorangrebet den 7.10.

Det er en brutal bog af en særdeles tapper person, der har lidt og mistet mere, end man kan forestille sig. Bogen er vigtig og afbalanceret. Der prædikes ikke hævn eller vold, men der beskrives og bevidnes. Eli Sharabi har skrevet en vigtig historisk kilde, som jeg håber mange i eftertiden vil læse og lære af.

Eli Sharabi: Gidsel – 491 dage i mørke
205 sider. 249,95 kr.
Udkommet 7. oktober 2025
Kristelig Dagblads Forlag