’Gud med os’ eller ’Gud med mig’?

Gud med os – betyder “Immanuel”. Gud med os, er dagens budskab. Verdens bedste og værste idé. En erkendelse, der har været ganske ødelæggende, men bør være forudsætningen for et liv.

At Gud holder med mig, der er næppe nogen idé, der er blevet misbrugt ret meget grovere. Det er sådan, man starter en krig. Brænder de andre på bålet. Eller måske tættere på for nogle af os: At være så overbevist om noget helt bestemt, at man ender med at støde venner og familie længere væk fra sig i forsøget på – ikke bare at få dem over på sin side – men ligefrem på Guds side. Og samtidig, så er det jo noget, vi alle sammen har brug for!

Gud imod os er en frygtelig tanke. Hvis den mægtigste magt i universet er imod mig, imod min ret til at eksistere. Hvis alt, jeg gør, er i en kamp med den almægtige. Jamen så er det jo nok rimeligt at antage, at jeg taber. Hvad er det egentlig, der menes? Hvad vil det sige, at Gud er med os? Vi kan lige starte i den konkrete situation, Esajas står i. Det handler om noget, der skete omkring ham for 2.700 år siden.

Kong Akaz er lidt i en hårknude. Assyrerhæren rykker nærmere, og nabolandene er begyndt at gå i forbund og gøre klar til at slå igen. Syrien er gået i forbund med Efraim, og de vil have Juda med. Kong Akaz ved imidlertid, at der er en chance for, at Juda kan gå fri af den her assyriske invasion, fordi det er frygteligt besværligt at komme til, og det egentlig er nemmere at gå udenom. Så det bliver et nej tak, der besvares af en trussel om at tæve Juda på plads og installere en ny konge, som så kan følge pænt med i den efterfølgende krig.

Og stakkels kong Akaz står så tilbage med to elendige valg og en nogenlunde sikker død i begge tilfælde. Og nu har han så mødt Esajas, der har et par ord med fra Gud til ham, selvom Akaz på ingen måde skal bede om flere hensyn at tage sin beslutning ud fra. Han får et tegn alligevel. Den unge kvinde skal blive med barn. De ord, Matthæus hiver frem 700 år senere, når han skal forklare, hvem Jesus er, men som lige nu med al sandsynlighed bare handler om, at Akaz og hans kone selv er i lykkelige omstændigheder.

Kronprinsen Hizkija skal snart undfanges, og han kommer til at gøre, “hvad der var ret i Herrens øjne,” som en af de få. Hizkija bliver et tegn for Akaz på, at Gud er med ham, men med Jesus, så får vi helt konkret lov at se, hvad det betyder. Og det har meget lidt at gøre med, hvordan man plejer at forestille sig, at sådan noget med at have Gud med på sit hold fungerer. Han får ikke at vide, at hans Gud har et større sværd end de andres gud. Nej, tegnet er, at der skal fødes en baby, og sådan en er altså ikke meget værd i en krig.

Et helt andet Gud med os

Gud med os – det bliver noget helt andet. Det, det betyder, det finder han ikke ud af på slagmarken eller til politiske debatter. Nej, det finder han ud af, når han står der med et barn i hænderne.
Og det er her, det viser sig, at Gud har helt andre dagsordner end dem, vi render rundt med. End de ting, vi synes fylder det hele, og det er, som om vi faktisk mister noget, når vi prøver at gøre ham til et våben i den kamp, vi selv synes er den vigtigste i verden.

Forfatteren Marilynne Robinson har sagt det så kantet: “Nothing true can be said about God from a posture of defense.” Jeg forstår det sådan, at når Gud bliver til en krig, der skal føres – ligemeget om det så er mig, der tror, jeg er nødt til at rende og forsvare Gud, eller om det er Gud, der skal bruges til at forsvare mit land eller min agenda, ja så stopper det med at være Gud, det handler om. Så bliver det til noget andet. Gud bliver en slags instrument, som jeg fægter rundt med. Og så er det ikke Gud, jeg har fat i.

I stedet så kaldes vi til at leve på en anden måde. Det er noget andet, “Gud med os” betyder. Det er Gud, der er Gud, og mig, der er menneske. Men der, i al min menneskelighed, der hvor jeg er allermest menneske, med alt hvad det indebærer at være menneske af skrøbelighed og usikkerhed og glæde, jamen der er Gud med os. Der kommer Jesus til os.

Prædikentekst: Es. 7, 10 – 17

Immanuelstegnet

Herren talte på ny til Akaz: »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.« Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.« Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud? Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

Tykmælk og honning skal han leve af, til han forstår at vrage det onde og vælge det gode. For inden drengen forstår at vrage det onde og vælge det gode, skal det land lægges øde, hvis to konger du gruer for. Over dig og dit folk og din fars hus skal Herren sende dage, som der ikke har været magen til, siden Efraim rev sig løs fra Juda – assyrerkongen.«

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.