”Jeg er klar til at tage dig seriøst, Gud – vis mig, hvem du er”

Jadanna Lijkendijk blev døbt som teenager, men hun kendte ikke dybden af evangeliet.

Som 21-årig sagde hun til Gud: ”Hvis du er den, du siger, du er, så vis mig, hvad du har, og hvad du kan, så vil jeg tage dig seriøst.” Da Jadanna sagde sådan til Gud, havde hun ingen intention om at ændre noget i sit liv. Hun fortsatte ufortrødent i det spor, hun var. Hendes ord var mere et udtryk for frustration over det trivielle kristenliv, hun oplevede. Der måtte være mere i livet med Gud.
Jadanna var involveret i kirken og i kirkens arbejde. Hendes motivation for at være aktiv i kirken var de relationer og gode venner, hun havde der.

Hun arbejdede som bogholder, og selvom hun var god til det, følte hun sig mere og mere draget mod at arbejde med unge, helt præcist teenagere. Arbejdsmiljøet var usundt, og længslen efter et karriereskifte tog til. Jadanna sukkede til Gud: ”Jeg vil gerne have et andet job, et hvor jeg arbejder med unge. Det væsentligste for mig er, at det er et arbejde med den målgruppe. Arbejdspladsens beliggenhed betyder mindre for mig.”

Et svar på bøn

På daværende tidspunkt boede Jadanna i London, hvor hun også er født og opvokset. Hun så et jobopslag som administrator for unge i regionskontoret hos en kirke. Det var kun en midlertidig stilling. Men Jadanna nød opgaverne i fulde drag. Selvom hun brugte meget tid på transport til og fra arbejdet, var hun glad og begejstret for at være der.

”Jeg arbejdede med noget, jeg virkelig elskede, og blev den bedste sekretær nogensinde på det sted. Det var i hvert fald min egen opfattelse. Jeg lavede mange ekstra opgaver, som jeg ikke blev betalt for eller var ansat til. De ekstra ting, som jeg gjorde, betød, at mine chefer sagde til mig: ”Vi har aldrig haft det så godt før, hvad kan vi gøre for at beholde dig?” De udvidede hendes ansvarsområder og tilbød hende en fastansættelse.

Jadanna begyndte at planlægge ungdomskonferencer og fik ansvar for at koordinere de unges medvirken i kirken.

Teologistudiet afføder spørgsmål

Som 24-årig begyndte hun at studere teologi med fokus på ungdomsarbejde og trosudvikling. Hun havde ikke tænkt over, at studiet kunne være svaret på hendes bøn om at tage Gud seriøst.
Under studiet, som hun tog på deltid, gjorde hun sig mange tanker. Noget af det, hun overvejede, var, hvad det egentlig vil sige at følge Jesus? Hun vidste med sig selv, at hun ikke ønskede at blive præst, fordi hun ikke kunne gennemskue, hvordan hun både kunne være præst og arbejde med unge.

”Jeg tænkte: Hvordan skulle jeg både kunne være præst og lede en kirke og samtidig have tid til at arbejde med unge, som jeg i den grad brænder for?” Hun havde et væld af spørgsmål til Gud, fx hvad det betyder, at han kom for at give os liv i overflod? Hvad betyder det, at han tog vores synder på sig, og at vi ikke skal leve et liv i synd? At han kom for at sætte os fri og ikke for at fordømme os?

Johannesevangeliet er Jadannas yndlingsbog i Bibelen, fordi hun oplever, at den på en helt unik måde beskriver, hvordan et liv (i overflod) ser ud i Guds perspektiv.

Opgør med tilgangen til Gud

Undervejs måtte Jadanna gøre op med den tilgang, hun havde haft til Gud gennem sin opvækst. Hun oplevede nemlig, at hun skulle komme krybende hen til Gud, undskyldende for sin synd og for at være forkert. Hun kunne ikke holde ud at blive ved med at komme til Gud på den måde, hun hadede det.

Var det, fordi du ikke brød dig om, at du skulle omvende dig?

”Nej, omvendelsen er nødvendig og vigtig. Det var attituden og tankerne bag min tilgang, som jeg ikke brød mig om. Jeg følte, at jeg skulle komme kravlende som en orm. Jeg kunne ikke være i, at jeg hver gang, jeg ville møde Gud, skulle komme krybende som en undskyldning for mig selv. Igennem hele Det Nye Testamente står der, at vi skal komme ind for Gud med frimodighed.” Jadannas far er ikke-kristen, og hendes mor er kristen. Jadanna vidste, at hendes mor bad til Gud. Men Jadanna lærte ikke som ung, hvordan hun skulle bede til Gud. Jadanna tror, at mange unge kristne i dag ikke er blevet oplært i at bede.

”Nej, omvendelsen er nødvendig og vigtig.
Det var attituden og tankerne bag min tilgang,
som jeg ikke brød mig om. Jeg følte, at jeg skulle
komme kravlende som en orm. Jeg kunne ikke
være i, at jeg hver gang, jeg ville møde Gud,
skulle komme krybende som en undskyldning for mig selv. ”

”Det er noget af det, jeg fornemmer i min ånd, at det ikke er blevet modelleret for unge, hvordan de skal bede. Derfor tænker jeg også, at vi som kirke skal lære unge det. Når vi beder i kirken, kan det på mig virke lidt performancepræget. Jeg har nogle gange tænkt, at det er meget lange, sprogligt korrekte bønner, vi beder i kirken. Det er ikke sådan, jeg beder i min hverdag.” Jadanna fortæller, at mange unge kristne ikke har lyst til at bede højt.

Når hun møder dem, foreslår hun, at de tager en snak om bøn. Hvordan den unge har det med bøn, og hvad bøn er. ”Bøn er interaktiv samtale mellem Gud og dig om, hvad du og Gud laver. En snak, som du godt kan have, mens du laver andre ting som fx opvask eller indkøb. Det er en fri samtale, som ikke behøver have en særlig form eller foregå på et bestemt sted. For mig er bøn en kontinuerlig samtale og suk til Gud igennem hele dagen.”

Hverdagsdanske begreber

Jadanna kom til Danmark i sommeren 2014, da hun var blevet gift med Pieter. Sammen har parret tre drenge på 5, 7 og 9 år. Jadanna var i en treårig periode ungdomspræst i København. Hun var en del af to forskellige adventistkirker, Cafékirken på Frederiksberg og Nærum Adventistkirke. I sommer blev hun ansat som ungdomsleder på landsplan i Adventistkirken. Hun er stadig præst, men har ansvar på et mere overordnet plan, hvor strategi også spiller en væsentlig rolle.

De overordnede værdier, som hun ønsker at implementere, er lærlingeprincippet, lederskab og fællesskab. Medvandring er en af måderne, hun arbejder på – at leve livet med Herren som hans lærlinge. ”Det virker, som om unge hurtigt fanger discipelskabstanken, når jeg bruger vendingen, at vi er Jesu lærlinge. Mange ved, at en lærling har sin mester ved sin side og skal lære af ham. Så Jesus Kristus er min lærer, og han lærer mig, hvordan jeg skal leve livet i ham.”

Jadanna oplever, at lærlingebegrebet og forklaringen, som følger med, vækker genklang hos unge. Hun erfarer, at unge kristne stiller spørgsmål og beder om uddybning i forhold til ord og begreber i Bibelen, som de ikke forstår. Det er fx begreber som retfærdiggørelse, helliggørelse og forløsning.

”Det er min mission at leve livet med Kristus og at hjælpe unge ind i forståelsen af, hvad det vil sige at leve livet med Kristus. Jeg ønsker, at mennesker lærer Kristus at kende, og at de følger ham. For at kunne leve livet med ham skal vi forstå, hvad det indebærer. Derfor er det nødvendigt, at vi kan forklare og formidle Bibelens begreber på hverdagsdansk i et sprog, som alle kan forstå.”

Mennesker drages til Jesus

Jadanna refererer til Bibelen og fortæller, at Jesus tiltrak store menneskemængder. Hun mener, at vi skal være opmærksomme på ikke at skjule ham bag de flotte ord, vi bruger om ham. Han finder en vej til at møde mennesker, men hvis vi går op i flotte eller uforståelige ord, bliver det sværere for ham at bruge os som redskaber i andre menneskers frelse. Vi skal møde mennesker, der hvor de er.

Være afslappede og åbne, når vi er sammen med ikke-kristne. Vi skal først og fremmest være nærværende og lære dem at kende. Nogle gange skal vi ikke nævne Jesus, men blot være der sammen med dem menneske til menneske, mener Jadana. ”Det har været en lang rejse at komme ind i enighed med Gud og komme derhen, hvor jeg tager ham alvorligt,” slutter 43-årige Jadanna med et varmt smil.