Vi må indrette vores liv med ”vækkeure”

Man opdager først, at man har sovet, når man bliver vækket. Det ligger i selve udtrykket ”at falde i søvn”, at det ikke er noget, som man selv er herre over eller kan gøre, når man vil det. Man kan selv ”lægge” sig til at sove, men søvn er noget man ”falder” i.

Dagens lignelse advarer os mod en åndelig tilstand af søvn. ”Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.” Matt. 25, 13. Det er tydeligvis ikke let af våge, for alle ti brudepiger i lignelsen falder i søvn. Men det er ikke desto mindre det, som er opgaven. Og spørgsmålet for os bliver derfor: Hvordan lever vi vågent i dag? Hvordan ”våger vi i verdens nat”, som det hedder i en af vore salmer.

At våge eller at være vågen

At våge er ikke helt det samme som at være vågen. At våge er at være vågen om natten, når andre sover, eller når man selv føler trang til at lægge sig til at sove. Ordet våge indebærer ikke blot fravær af søvn, men en modstand mod søvnen. I den forstand kan det være en kamp at våge, som det fx var det for disciplene i Gethsemane Have, da Jesus bad dem våge med ham, men de faldt alle i søvn. Da han finder dem alle sovende, siger han: ”Våg, og bed om ikke af falde i fristelse. Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt” (Matt. 26, 41)

Hvordan våger vi i vores tid? Hvis jeg skal køre bil en aften, hvor jeg er træt, er det bedste jeg kan gøre at holde en samtale i gang med personen, som sidder ved siden af førersædet. Det er langt mere effektivt end at forsøge at tale med sig selv eller peppe sig selv op. At våge er i evangelierne forbundet med at bede, dvs. at holde samtalen med Gud levende. Det er ikke gjort med at foretage bestemte handlinger eller afstå fra visse ting. At våge handler snarere om at leve hver dag med Gud, dvs. i tillid til Jesus Kristus.

I forventning om Jesu genkomst

De første kristne levede i en forventning om Jesu snarlige genkomst. De forventede Herrens komme hver dag, det skulle være. Men brudgommen lod vente på sig. Nu er der gået mere end 2.000 år. Vi venter stadig, men forventningen har ændret karakter. At leve i forventningen om Jesu komme, handler ikke blot om at forvente, at han snart skal komme ved dagenes ende. Vi bekender i den apostolske trosbekendelse, at han skal komme i herlighed for at dømme levende og døde.

At våge er i evangelierne forbundet med at bede,
dvs. at holde samtalen med Gud levende.
Det er ikke gjort med at foretage bestemte handlinger
eller afstå fra visse ting. At våge handler snarere om
at leve hver dag med Gud, dvs. i tillid til Jesus Kristus.

Men hvornår det bliver, og hvordan det kommer til at se ud, det kan det være vanskeligt at forestille sig. At våge handler ikke om nærforventning om Herrens genkomst, men om at leve hver dag, vi får her på jorden, i forventning om, at Jesus Kristus er virksomt til stede i vores liv og verden. Det er, som der står i en af de gamle kollekter i salmebogen at leve hver dag i bevidstheden om, at ”vi ved ikke, hvad der kommer, men vi ved, hvem der kommer.” At leve som om Gud ikke bare er en teori, vi antager, men en levende virkelighed, som holder os oppe med sit ord og sine løfter.

Søg de steder, der vækker dig

Og så er det til sidst værd at mærke sig, at selv om lignelsen konkluderer, at vi skal våge, så fortæller den også historien om, at alle brudepigerne falder i søvn. Vi kan ikke holde os selv vågne, men vi kan måske indrette vores liv med ”vækkeure”, forstået som at vi søger hen til steder, hvor vi blive vakt til bøn og efterfølgelse af Kristus.

Prædikentekst: Matt. 25, 1-13

De ti brudepiger

Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham!

Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind!

Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.