Abort er den hyppigste dødsårsag på verdensplan

Når vi taler om dødsårsager i verden, falder tankerne ofte på alvorlige sygdomme, krige, epidemier eller sult. Men nye internationale opgørelser viser, at ingen af disse i dag ligger øverst på listen. Ifølge tal baseret på data fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og globale statistiske databaser var abort i 2024 den hyppigste dødsårsag på verdensplan.

I løbet af ét enkelt år blev omkring 45,1 millioner graviditeter afsluttet ved abort. Det svarer til lidt over 42 procent af alle dødsfald globalt. Dermed overstiger antallet af aborter langt dødstallene fra kræft, hiv/aids, trafikulykker og selvmord – selv hvis disse lægges sammen. Tallene er så høje, at de overgår nogle af historiens mest ødelæggende begivenheder. Til sammenligning kostede Første Verdenskrig mellem 15 og 20 millioner mennesker livet over fire år.

Alligevel blev der alene i 2024 afsluttet mere end dobbelt så mange liv gennem abort på verdensplan. WHO anslår samtidig, at der hvert år foretages omkring 73 millioner provokerede aborter globalt. Det gør abort til et af de mest udbredte medicinske indgreb i verden. Selvom tallene er både tragiske og dystre, er der tegn på, at noget er ved at ændre sig i abortdebatten. Især blandt unge ses en ny villighed til at stille kritiske spørgsmål – spørgsmål, som deres forældres generation sjældent stillede.

Ny abortlov i Danmark vækker debat

Den nye abortlovgivning i Danmark er et tydeligt eksempel på, at abortspørgsmålet fortsat vækker stærke reaktioner. I 2024 vedtog et flertal i Folketinget at udvide grænsen for fri abort fra 12 til 18 uger. Loven blev vedtaget efter længere politiske forhandlinger og trådte i kraft den 1. juni 2025. Udvidelsen blev af regeringen fremstillet som en styrkelse af kvinders rettigheder. Men beslutningen har også vakt bekymring og modstand – både blandt organisationer og blandt helt almindelige borgere.

To spor i abortdebatten

Hos Retten til Liv, der arbejder for at begrænse abort og styrke respekten for det ufødte liv, oplever man ikke, at debatten er lukket. Tværtimod ser man tegn på, at abortdebatten i dag bevæger sig ad to meget forskellige spor. Ifølge landsekretær Ellen Wibe Højlund var disse to spor tydelige op mod vedtagelsen af den nye abortgrænse. Det første spor dominerer den offentlige debat og ser abort udelukkende som et spørgsmål om kvinders rettigheder og retten til at bestemme over egen krop. I denne forståelse er det ufødte barns perspektiv helt fraværende.

”Enhver inddragelse af barnets perspektiv opfattes som et angreb på kvindens frihed og værdighed. Derfor bliver modstand mod abort ofte stemplet som kvindeundertrykkelse,” siger hun.
Det andet spor er mindre højtråbende, men ifølge landsekretæren i tydelig fremvækst. ”Det er skeptikerne. Dem, der ikke accepterer, at abort udelukkende kan gøres til et kvinderettighedsspørgsmål. De ønsker at inddrage barnets perspektiv og ser abort – især sent i graviditeten – som et alvorligt moralsk dilemma.”

Hun peger på, at mange netop ved aborter tættere på 18. uge får sværere ved at ignorere, at der er tale om et lille menneskeliv. ”Det er, som om fosterets udvikling taler til samvittigheden. Kynismen har ikke sejret her,” siger hun og kalder denne udvikling et håbstegn.

Tegn på ny skepsis – også blandt unge

Den samme tendens har Retten til Liv mødt i arbejdet blandt unge. I sommeren 2025 var organisationens ungdomssekretærer på gaden i tre større danske byer med et banner, der viste fosterets udvikling. Forbipasserende blev spurgt: ”I hvilken graviditetsuge mener du, et menneske får ret til at leve?” ”Næsten 40 procent placerede deres svar ved befrugtningen,” fortæller Ellen Wibe Højlund.

Flere af svarene kom fra unge, der ikke betragtede sig selv som religiøse: ”Jeg er ikke religiøs, men det virker logisk, at retten til liv begynder ved befrugtningen.” ”Liv er alt, vi har. Mennesker er unikke, og vi burde ikke have lov til at slå hinanden ihjel.” Ifølge landsekretæren peger det på, at der blandt unge er en ny åbenhed over for at stille kritiske spørgsmål til abort – også uden et kristent udgangspunkt.

En international tendens

Den udvikling afspejles også internationalt. Flere undersøgelser peger på, at især unge konservative og unge kristne i Generation Z i stigende grad udviser skepsis over for abort – eller i det mindste en større villighed til at stille spørgsmål ved den dominerende fortælling om abort som et ukompliceret rettighedsspørgsmål. I USA viser målinger fra blandt andet Gallup og Ipsos, at unge mænd i Generation Z i mindre grad end tidligere generationer støtter fri abort i alle tilfælde.

”Det er, som om fosterets
udvikling taler til samvittigheden.
Kynismen har ikke sejret her.”

Samtidig er forskellen mellem unge mænd og unge kvinder blevet tydeligere. Mens mange unge kvinder fortsat bakker op om retten til abort, er flere unge mænd – særligt med konservative eller religiøse værdier – blevet mere tilbageholdende og eftertænksomme. Også blandt unge kristne i USA og Europa peger analyser på en ny åbenhed. Hvor det tidligere kunne være socialt stigmatiserende at udtrykke kritik af abort, oplever flere unge nu, at der igen er plads til at tale om fosterets værdi, menneskelivets begyndelse og de etiske dilemmaer, som abort rejser.

“Unge ønsker reel refleksion”

Den samme tendens finder man også i Danmark. Ifølge Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen, kasserer i Kristeligt Forbund for Studerende i København og medlem af Konservativ Ungdom, er flere unge i dag blevet mere skeptiske over for den selvfølgelighed, som abort længe er blevet behandlet med. ”Hvor abort tidligere ofte blev opfattet som et rent praktisk valg, oplever jeg, at flere unge i dag ønsker at tale om det som et etisk og menneskeligt spørgsmål, der fortjener reel refleksion og åben samtale.”

Han fortæller, at Kristeligt Forbund for Studerende i København for nylig afholdt et oplæg om abort med en ung kvinde, der fortalte om sin rejse fra at være for abort til at blive imod.
”Det blev et af de mest velbesøgte arrangementer, jeg har oplevet i min tid i foreningen.” Ifølge Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen valgte mange unge og studerende frivilligt at bruge en hverdagsaften på at høre en nuanceret og personlig fortælling om abort og de etiske overvejelser, der følger med.

”Samtalen var præget af åbenhed og respekt, også blandt deltagere med forskellige holdninger. Det viser, at unge ikke flygter fra emnet – tværtimod ønsker de at tænke over det, hvis rammerne er seriøse og fordomsfrie.” Han oplever samme åbenhed i Konservativ Ungdom i København, hvor organisationen Retten til Liv har holdt oplæg. Her blev de selv overraskede over, hvor åbne deltagerne var. ”Selvom ikke alle var imod abort, var der en tydelig vilje til at lytte og diskutere emnet på et etisk niveau.”

En generationsforskel

På spørgsmålet om, hvorfor unge i dag tør tage en debat, som deres forældres generation ofte undgik, svarer Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen: ”Vores forældres generation voksede op med aborten som en rettighed, deres egne forældre havde kæmpet for, hvilket gør det vanskeligt for dem at stille sig kritisk. Vores generation står længere fra denne kamp. Det giver et større rum for at stille spørgsmål ved de etiske konsekvenser.”

Han peger også på, at der i dag er en bredere samtale om den seksuelle frigørelse og ungdomsoprøret. ”Hvor disse tidligere blev betragtet som entydige fremskridt, er der i dag større villighed til at erkende, at ikke alt nødvendigvis var uproblematisk, og at nogle udviklinger måske er gået for langt. Det gør det lettere for unge at forholde sig kritisk til abort – ikke nødvendigvis for at forkaste retten, men for at drøfte dens menneskelige og etiske konsekvenser mere ærligt.”