Bertel Haarder vender verdenssituationen

Første sætning i Bertel Haarders bog ’Sjælespark. Om ånd og magt, sorg og sejr, politik og pjank’, gør mig begejstret, for her skriver Bertel Haarder: ”Dansk kultur og åndsliv er på godt og ondt præget af årtiers afkristning og manglende sans for betydningen af religion og ånd.”

Men jeg bliver betænkelig, når han allerede på næste side afviser, at han har et ønske om ”at ’genkristne’ kulturen”, og skriver om sig selv, at han er ”kulturkristen med en ’lille tro’ og en stor tvivl”. Det viser sig også, at det ikke er kristendommens evangeliske budskaber eller den personlige tro, han er optaget af, og på nogle punkter er han i strid med kristendommen. Det er selvfølgelig okay, at han ”har svært ved at tro på opstandelsen og det evige liv”, men det er ikke et kristent syn på døden, når han henviser til, at i ”Mexico bliver døden dyrket og fejret med fester”, og foreslår, at vi skal gøre ”døden til noget nærværende og rigt”.

Det er i overensstemmelse med Bibelens menneskesyn, når han beskriver mennesket som ”behæftet med egoisme og ondskab”, men det er ikke et kristent svar, at ”kun kulturelle erfaringer og fælles nedarvede institutioner kan tøjle” vores egoisme og ondskab. Der må noget mere end menneskeligt til, nemlig en tro, som lukker Gud ind i vores liv, og bøn om hans hjælp til at ”fri os fra det onde”, som det hedder i Fadervor.

Når Bertel Haarder nu er enig i, at der er noget ondt i mennesker, hvordan kan han så tro, at menneskeskabte institutioner kan styre den menneskelige ondskab?

Kirken står for livets konstanter

Selv om Bertel Haarder med sine egne ord har en lille tro, har han stor agtelse for den betydning, kristendommen har haft og har for vores kultur og samfundsliv: ”Uden kristendommens nedarvede anskuelse med tilhørende sindbilleder og fortællekraft mister vi en nøgle til at forstå de fundamentale tilværelsesspørgsmål.” Han ser ”det kristne univers” som ”uløseligt forbundet med dansk kultur og tilværelsestolkning” og som noget, det er ”vigtigt at kende”.

Derfor ”skal de bibelske fortællinger fastholdes som det centrale indhold i kristendomsundervisningen”. Men han forholder sig ikke til, om den kristne surdej kan beholde sin kraft i vores samfund afskåret fra det, der har skabt den: mennesker med en personlig tro. Kirken værdsætter han for, at i dén ”møder vi tilværelsens konstanter. Alt det, der ikke forandrer sig, som er det vigtigste i tilværelsen. Og som vi ikke kan ændre med al vores klogskab og teknik”.

Skarp og direkte

Trods nogle kritikpunkter er der tale om en god bog. Bertel Haarder er ikke bange for at udtrykke sig skarpt og direkte, heller ikke selv om det kan stride mod det politisk korrekte. Ja, faktisk mener han, at det på nogle områder er gået for vidt med den politiske korrekthed, og at det er endt i det rene pjank. Og pjank er, ”når følelser og fikse idéer forblinder og får folk til hysterisk at glemme alle proportioner og andre menneskers følelser.”

Trods nogle kritikpunkter er der tale
om en god bog. Bertel Haarder er ikke
bange for at udtrykke sig skarpt
og direkte, heller ikke selv om
det kan stride mod det politisk korrekte.

Omfattende nutidsanalyse

Bertel Haarder kommer vidt omkring. Så vidt, at det ikke er muligt at remse alt det op, som han analyserer og kommenterer. Men det er muligt at sige noget om de grundlæggende holdninger, som går på tværs af de forskellige emner. Det er, at frihed forudsætter ansvarlighed, at vi alle er forbundet i et fællesskab med hinanden og af vores historie, at skøn skal være over regler, og at det ikke er nok, at noget er lovligt; det skal også være ordentligt. Det understreger han med dette citat af Erling Tidemann:

”Selv om noget er lovligt, kan det godt være tovligt.” Hans bog er som en samtale, hvor det ene emne tager det andet, så man til sidst tænker, at her fik vi da virkelig vendt verdenssituationen. Det er en omfattende nutidsanalyse, han leverer.

Belæste Bertel

Det fremgår, at Bertel Haarder er belæst i både ældre, nyere og den helt aktuelle litteratur. Han henviser til en række forfattere, filosoffer, sangskrivere, politikere osv. Og han drysser gavmildt ud af citater, som det er en fornøjelse og en berigelse at blive oplyst eller mindet om. Hen imod bogens slutning er der nogle af Bertel Haarders morsomme politiske lejlighedssange og sjove anekdoter fra hans politiske liv. Men det misklæder sangene, at han bander i dem, og nogle af anekdoterne er desværre under bæltestedet.

Bertel Haarder: Sjælespark. Om ånd og magt, sorg og sejr, politik og pjank.
197 sider. 199,95 kr.
Forlag: Gyldendal