En ødsel samling af spirende paradisfrø

Som spirende paradisfrø – en poesibog er en samling af salmer, sange og digte af præst og forfatter Niels Johansen. Foruden teksterne indeholder bogen en lang række melodier, komponeret af 16 forskellige komponister, hvor Willy Egmose og Werner Knudsen er rigest repræsenteret.

Forordet indledes med et Storm P citat, hvor en nøgtern tilknappet mand siger: ”Jeg kan ikke forstå, at nogen gider skrive digte, når man kan skrive det samme lige ud, uden dikkedarer.” Det er da et relevant spørgsmål og en indvending, som jeg faktisk genkender fra min gymnasietids dansktimer, hvor jeg stillede nøjagtig det samme spørgsmål. Johansens svar lyder: ”Men, kære ven, med hvilke ord uden dikkedarer ville du beskrive den følelse, at et ord skaber en helt ny virkelighed inde i dig? Og er, ja – som et spirende paradisfrø.”

I første omgang svarer forfatteren med et spørgsmål; men dernæst følger bogens mange digte som et uimodsigeligt svar: Digte og poesi kan virkelig vise sig som spirende paradisfrø. Og dem er bogen fuld af. Forfatteren stør lystigt om sig med paradisfrø. Han er som sædemanden: ødsel, sprudlende og gavmild. Ja, han strør næsten gavvildt om sig med ord og tanker, så det er en fryd. Det spirer og bobler, kildrer og løfter. Man stopper op, smiler, frydes og glædes. Ja, man får nærmest åndeglæde.

Jeg ved da godt, at der ikke er noget der hedder gavvildt eller åndeglæde, men man får lyst til at digte og lege med. Som når det hedder: Kristus lever. Forårssol. Hjerte find din liggestol. Man stopper op og tænker: Jamen det er da rigtigt. Min sjæl, slap nu af. Sænk skuldrene og læg dig ned. Nyd øjeblikket, giv dit hastværk det gule kort for, og som det hedder et andet sted: Kristus er hjerternes helle.

Digtene rummer mange gode spørgsmål. For eksempel: ”Plænen står grøn, har du set den? Godt spørgsmål. Man holder vejret. For ser jeg i grunden det, som er omkring mig? Husker jeg at glæde mig over livet? Måske jeg i højere grad skulle slappe af, vente og håbe på Ånden, som smelter hjertets indlandsis. Digtene flyder over med glæde og håb – samtidig med, at der er plads til  mørke, krige, smerter, svigt og usikkerhed.

Om Simon Peter hedder det, at hans sind var blafrende som hans sejl: ”Han var en kæmpe. Med kæmpe fejl.” Om sig selv skriver Johansen: ”Jeg er en troens tvivler, der tvivler på min tro.”
Et andet sted spørger han:

”Gud, hvem er de rene af hjertet?
De rene af hjertet for dig?
Jeg ved ikke meget om andre,
Men blot, at det ikke er mig.
Jeg kender mit tvedelte hjerte
Uroligt til det finder fred.
Jeg ved jeg kan smile og græde,
Men også hvor nemt jeg bliver vred.”
Derfor er der god grund til at synge:
”Du tålsomme Gud.
Hvor længe, hvor længe kan du holde ud?
Vor smålighedskvote og hjerteløshed
er langt overskredet, men du bliver ved
at lede og søge og kalde på os –
på trods – ja af os.”

Det er en usædvanlig smuk, omfangsrig og ambitiøs bog i en fornem opsætning og med de smukkeste fotoillustrationer, som ville kunne stå alene. Man får lyst til at dvæle ved og gå på opdagelse i disse smukke fotografier af Egil Hvid-Olsen. At man så godt kunne have tænkt sig at se det fotografi af Robert Jacobsens krucifiks i Islev Kirke, som salmen: Gud bygger kirker, er inspireret af – er mindre væsentligt.

Det gør heller ikke noget, at der ikke er konsekvens ved bibelhenvisninger eller -brug. For bogen slutter med en strålende kantate: Og Gud græd. Niels Johansens kalder den for krans (rosenkrans!) af digte, som indleder med spørgsmålet: ”Hvem trøstede Gud den aften, han lukkede havens port?” Kantaten er ikke et forsøg på at svare på de mange spørgsmål, som vi kan have til Gud og tilværelsen – men at lade dem komme til orde og kalde på det dybeste i os. Til medfølelse. Tro. Og bøn.

Bogen slutter med dette vers:
”Velsign, Gud, de pund, som du gav mig.
De blev, som de blev, foldet ud.
Med lapper på strømper og skjorte.
Jeg takker dig, luvslidtes Gud.”

Man har bare lyst til at lette på hatten og sige: Selv tak, du gamle digter. Godt gået. Godt sået!

Niels Johansen: Som spirende paradisfrø – en poesibog
276 sider. 300 kr.
Forlaget Læselyst