”Evangelisk Alliances bedeuge levede op til sine styrker”

Børn, unge og voksne deltog i den netop afsluttede bedeuge, hvor temaet var Guds Trofasthed. Ifølge formand for Evangelisk Alliances bestyrelse Erik Holmgaard levede ugen op til sine styrker, som er fællesskab på tværs flere gange på en uge.

”Bedeugen har levet op til sine styrker, som er, at vi kan mødes flere gange i løbet af en uge,” siger Erik Holmgaard, formand for Evangelisk Alliances bestyrelse. Evangelisk Alliances bedeuge holdes i mange europæiske lande. I år var det fra 11. til 18. januar. Programmet ser forskelligt ud i de forskellige danske og europæiske byer. Årets tema var trofasthed. Et meget aktuelt emne, mener Erik Holmgaard.

”Der er generelt en manglende trofasthed i verden, hvor man ikke i samme grad kan regne med dem, man plejer at kunne regne med. Derfor er det vigtigt at blive mindet om Guds trofasthed. Temaet er besluttet fra centralt hold, og vi har omsat det, så de passer til danske forhold.” Bedeugefolderen er tænkt som inspiration til en andagt og ikke en prædiken. Det er en bedeuge, hvor lokale kirker sammen planlægger møderne. Intentionen bag ugen er, at bøn fylder centralt både i tid og fokus.

”Vi er på besøg hos hinanden, hvilket betyder, der også er en vært. Værterne skal stå ved, hvem de er og samtidig tænke over, hvordan man gør det godt for sine gæster. Man må gerne mærke, at man er ”i byen.” På den måde at der sker noget nyt.”

”Børn og unge er kirkens nutid”

Som noget nyt har Evangelisk Alliance i år arbejdet sammen med fire ”testefterskoler” i håbet om, at bønnen og det at mødes på tværs som kirke bliver videregivet til de næste generationer. ”Vi er godt klar over, at unge ikke bare overtager voksnes koncepter. Det skal holdes i live og viderebringes til dem. Man har talt meget om, at børn er kirkens fremtid. Jeg tænker, at børn er en del af kirkens nutid. Hvis ikke børn er en del af kirkens nutid, kan vi ikke regne med, at de automatisk bliver en del af kirkens fremtid,” siger han.

”Hvis ikke børn er en del af kirkens nutid,
kan vi ikke regne med, at de automatisk
bliver en del af kirkens fremtid.”

– Erik Holmgaard

Skitur og bøn for unge

Anders Rasmussen er lærer på Frøstruphave Efterskole, der var en af testefterskolerne. Han fortæller, at bedeugen var en del af skolens skitur til Norge. ”Eleverne boede i mindre hytter, hvor de spiste sammen og sov sammen. Der blev holdt fire morgenandagter med bøn. Eleverne blev inviteret til at bede med, men i den hytte, hvor jeg var, var det kun mig, som bad.” Der var også fire aftenarrangementer, to i hytterne og to, hvor alle 140 unge og voksne var samlet.

”På de to hytteaftenarrangementer bad vi popcornbøn. Det er meget korte skiftevise bønner med kun nogle få sætninger. På første popcornbønnemøde bad vi for unge i vanskelige situationer. Eleverne bad med megen frimodighed. Den anden aften med popcornbøn var takkebøn for turen.” De to fællesmøder med 140 samlet var vidt forskellige, fortæller Anders Rasmussen:

”Til det første fællesmøde sad vi alle i stilhed og bad hver især for tre mennesker. Tilsammen havde vi bedt for omkring 500 mennesker på kort tid,” siger Anders og fortsætter: ”Eleverne købte ind på arrangementerne. De var medlevende, og de sang også højere, end de normalt gør derhjemme.” ”Den anden fællesaften bad vi alle højt sammen – i en stor pærevælling. Der var en summen i rummet, og jeg synes, det fungerede fint. Nogle har sikkert tænkt, at det var lidt underligt.”

Festgudstjeneste i Saralystkirken i Aarhus

I Aarhus blev bedeugen sluttet af med en festgudstjeneste i Saralystkirken, hvor John Lorenzen er præst. ”Der deltog folk fra mange forskellige kirker. Der var et par hundrede samlet.” Det er første gang til et Evangelisk Alliances regi, at der var et målrettet børneindslag. Omkring 25 børn var med. Forskellige præster medvirkede under gudstjenesten. Den musikalske del bød på salmer og lovsange – både på engelsk og dansk.

Gudstjenesten var arrangeret af Saralystkirken i samarbejde med Skt. Pauls Kirke, Bykirken og Metodistkirken. Efter gudstjeneste var der kaffe. Mange blev hængende og talte sammen. Slutteligt spiste arrangørerne sammen. ”Det relationelle er vigtigt for os, og vi prioriterer bevidst at være sammen – uden en fast dagsorden. Det, tror vi, er vigtigt, både for kirken som helhed og for kirken i Aarhus,” slutter John Lorenzen.