Flere kvindelige studerende har åbnet den teologiske samtale på Menighedsfakultetet

Da Pernille Asta Iversen i sommeren 2025 blev bedt om at holde en tale ved dimissionsfesten for de studerende på Menighedsfakultetet i Aarhus, vidste hun med det samme, hvad et af de vigtige budskaber i talen ville blive:

”Jeg havde brug for at sige, at jeg selv har manglet kvindelige forbilleder blandt teologer, og at jeg og de syv andre kvinder, der blev bachelorer, er blevet de forbilleder, vi selv har savnet. Teologien og kirken skal afspejle, at vi er skabt i Guds billede som mand og kvinde,” siger hun.

Pernille Asta Iversen er vokset op i Indre Mission og har gennem sin barndom og ungdom kun mødt få kvindelige teologer. Det var ikke noget, hun tænkte meget over, før hun selv begyndte at overveje at læse teologi på Menighedsfakultetet.

”Men da jeg begyndte at overveje det, blev jeg klar over, at jeg ikke havde noget billede af, hvordan man kunne være kvindelig teolog. Jeg kunne ikke spejle mig i nogen, og siden er jeg kun blevet bekræftet i, hvor vigtigt det er, at begge køn er repræsenteret inden for teologien på en synlig måde,” siger hun.

Pernille Asta Iversen var en af otte kvindelige studerende på det hold på 24 studerende, der begyndte på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi i 2021. Det nye hold fra 2025 består af 17 personer, heraf fire kvinder. I lærerstaben, som tæller 6,2 fuldtidsstillinger, er der to kvinder, hvoraf den ene er ansat på 20 %. Så der er stadig en overvægt af mænd både blandt studerende og undervisere, men tendensen er de seneste ti år gået i retning af flere kvindelige studerende, fortæller fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen, der blev ansat på Menighedsfakultetet i 2015.

”Vi har mærket en stigende interesse blandt kvinder for at studere hos os, og det er vi meget glade for, for der er ingen tvivl om, at det er godt for studiemiljøet og for den teologiske samtale, at der er forskellighed blandt de studerende,” siger han.

Menighedsfakultetet er en konservativ teologisk institution, der lægger vægt på Bibelen som fundament og har som formål at uddanne teologer til at tjene i kirken. Dermed adskiller Menighedsfakultetet (MF) sig fra teologiuddannelserne på Aarhus og Københavns universiteter, og generelt har der være få kvindelige studerende på MF, blandt andet fordi stedets officielle holdning i spørgsmålet om kvindelige præster har fået dem til at føle sig som et B-hold, vurderer Thomas Bjerg Mikkelsen.

”Selv om det i mange år har været sådan, at underviserne var frit stillet i spørgsmålet, så der både var ansatte, som gik ind for kvindelige præster, og ansatte, der var imod, så var der nok en fornemmelse blandt de studerende af, at det ikke var helt legitimt at ville være præst, hvis man var kvinde,” siger lederen.

Ny linje i 2019

Stedets officielle teologiske holdning var nemlig et nej til kvindelige præster, og det gav en fornemmelse af, at spørgsmålet ikke kunne debatteres frit, og at de kvindelige studerende ikke havde helt samme legitimitet som de mandlige, vurderer Thomas Bjerg Mikkelsen, der selv er for kvindelige præster.

I 2019 lagde bestyrelsen for Menighedsfakultetet en ny linje, som slog fast, at der var valide teologiske argumenter både for og imod kvindelige præster. Dermed blev der åbnet for en ny og mere fri samtale, vurderer både fakultetslederen og Pernille Asta Iversen.

”I 2021 blev der arrangeret en teologisk debat om spørgsmålet, og det var så befriende, fordi det åbnede for, at vi kunne tale om spørgsmålet på en fri måde, hvor man også kunne være i tvivl og skifte holdning undervejs,” siger hun.

Pernille Asta Iversen var selv uafklaret med spørgsmålet, da hun begyndte på Menighedsfakultetet, og hun er fortsat ikke helt sikker på sit ståsted, hvad det angår, men hælder dog nu mere til et ja til kvindelige præster, end hun gjorde før studiestart.

”Da jeg begyndte på MF, forestillede jeg mig at blive højskolelærer; jeg tænkte ikke på at blive præst. Siden er jeg blevet åben for den mulighed, og jeg har i det hele taget tænkt meget på spørgsmålet om køn og tjeneste i kirken. Det er blevet vigtigere for mig, både fordi jeg ikke vil udelukke tanken om selv at blive præst, og fordi jeg har været konfronteret med spørgsmålet i samtale med både medstuderende og undervisere,” siger hun.

Rent teologisk er det blevet meget vigtigt for Pernille Asta Iversen at se det store og hele billede af Paulus’ teologi – ikke kun det, han direkte skriver om kvinders rolle i menigheden, men også den del, hvor Paulus fx hilser kvindelige ledere.

”Det siger mig, at han må have haft et tæt samarbejde med nogle af dem, og det, mener jeg, skal med i billedet,” siger hun.

Fra indgangsdøren til auditoriet

Morten Hørning Jensen er dr.theol. og har været ansat på Menighedsfakultetet siden 2009. Han mener, at det netop er vigtigt, at man på MF skaber et åbent rum, hvor det er muligt at fastholde forskellige perspektiver på spørgsmålet om køn og tjeneste i kirken.

”Den ordning, som Paulus lægger op til, rummer en tjenestedeling mellem kønnene, men det er en deling, som ikke lader sig overføre til folkekirken i dag, hvor vi typisk har en præst, der tager sig af en meget stor del af forkyndelsen og forrettelsen af sakramenterne. Derfor har vi traditionelt sagt på MF, at vi ved at sige nej til kvindelige præster sig nej til for meget, og ved at sige ja siger vi ja til for meget,” siger han.

Han understreger, at der langt tilbage har været kvindelige studerende på MF, men medgiver, at den nye linje fra bestyrelsen i 2019 har gjort det tydeligere, at spørgsmålet om kvindelige præster ikke hører til ved indgangsdøren til MF, men i auditoriet.

”Det er et samvittighedsspørgsmål, som jeg mener, at vi fortsat skal forholde os til, og som undervisningsinstitution bør vi lade rummet være stort nok til, at man kan være her med forskellige holdninger til spørgsmålet og frit kan undersøge, hvor man selv står. Det er essentielt, at de studerende tager herfra med en god samvittighed, som de kan gå ind i en tjeneste i kirken med,” siger han.

Han oplever, at spørgsmålet debatteres åbent med plads til nuancer – også inden for nej- og ja-siden, og at det gør det muligt for både mandlige og kvindelige studerende at blive afklaret på et solidt grundlag.

”Nogle kvinder kommer frem til, at de godt kan se sig selv som præster, andre beslutter, at de i stedet vil udleve deres kald til tjeneste i kirken på en anden måde.”

”Nogle kvinder kommer frem til, at de godt kan se sig selv som præster, andre beslutter, at de i stedet vil udleve deres kald til tjeneste i kirken på en anden måde. Men det er et mål for os, at man uanset sin holdning til det spørgsmål kan føle sig som et fuldgyldigt medlem af fællesskabet på fakultetet, og jeg håber, at åbenheden omkring det vil være med til, at flere kvinder har frimodigheden til at studere teologi,” siger han.

En mere sand teologi

Pernille Asta Iversen er nu begyndt på kandidatstudiet på teologi på Aarhus Universitet og overvejer, om hun skal skrive specialeafhandling om spørgsmålet om kvinders rolle i kirken. I hvert fald er det et emne, hun ikke er færdig med at undersøge.

”Det er blevet meget vigtigt for mig at være med til at sikre, at der er kvindelige teologer, som på hver deres forskellige måde kan være rollemodeller for de børn, som vokser op nu. Vi mærker allerede, at der er bud efter os som forkyndere, og jeg er optaget af, at vi bliver bedst muligt rustet, så vi kan være de forbilleder, jeg selv har savnet,” siger hun.

Hun og de øvrige syv kvindelige studerende på hendes årgang dannede efter studiestart en gruppe, hvor de mødtes for at tale om teologi og studieliv. Det blev en vigtig samtalegruppe for hende, og hun forudser, at hun altid vil kunne række ud til dem. De har forskellige holdninger til spørgsmålet om kvindelige præster, og det samme gælder hendes mandlige studiekammerater.

”Vi er forskellige på tværs af køn, og det er også en pointe. Det er vigtigt, at vi bliver konfronteret med forskellige holdninger, og at vi tør se dem i øjnene, som vores teologi har konsekvenser for. Jeg tror, at teologien simpelthen bliver mere sand, når både mænd og kvinder bidrager,” siger hun.

Morten Hørning Jensen understreger, at spørgsmålet om kvinders rolle i kirken fortsat er aktuelt for alle studerende på MF.

”Nej til kvindelige præster er stadig et meget udbredt synspunkt i kirkerne i det globale syd og i den katolske kirke. Samtidig er der et fuldtonet evangelisk budskab i Det Nye Testamente om kvindernes betydning – begyndende med kvinderne ved graven,” siger han.

Thomas Bjerg Mikkelsen oplever, at debatten er blevet mere fri og nuanceret på MF, og at diskussionen om kvindelige præster er blevet mere ligeværdig, efter at det i 2019 blev en officiel holdning, at der findes holdbare teologiske argumenter for begge synspunkter.

”Vi uddanner studerende, som skal ud i sognene og virke, hvor teologien møder menneskers virkelige liv. Derfor er det en god øvelse allerede på studiet at blive konfronteret med, hvad ens holdninger betyder for andres liv. Det betyder, at man undervejs kan støde sig på hinanden, men sådan må det være, for teologien handler om det vigtigste i livet,” siger han.

Han håber, at der vil komme flere kvindelige studerende og ønsker også, at der kommer flere kvinder i lærerstaben.

”Der er endnu ikke så mange konservative kvindelige teologer, så vi skal være heldige, hvis det skal passe med den faglige profil, vi efterspørger – og at de kvindelige teologer vælger os frem for andre steder. Vores bedste mulighed er nok at spotte talenter blandt de kvinder, vi uddanner,” siger han.