Om at se på billeder i sjælesorg
Sjælesorg er en gammel disciplin i kirkelig sammenhæng. Men indimellem sker der noget, der føles helt nyt — som et friskt vindpust ind i et velkendt rum. Det gør Det forvandlende blik.
Lone Vesterdal og Line Louise Peters optræder her ikke som ene-forfattere, men som redaktører for en antologi, hvor en række kloge og erfarne stemmer bidrager. Det giver bogen en rigdom af perspektiver, der på fin måde supplerer hinanden. Fælles for dem er ønsket om at lade kunsten — helt konkret billeder — blive en indgang til sjælesorg. Det er en spændende og, tør jeg sige, modig tilgang.
Her bliver billeder ikke brugt som illustrationer, men som steder, hvor mennesket kan møde sig selv og måske Gud på ny. Mange vil sikkert kende oplevelsen af, at et billede “taler” — men bogens bidragydere formår at udfolde, hvorfor det sker, og hvordan sjælesørgere kan støtte denne proces. Særligt stærk er redaktørernes kobling til Hartmut Rosas resonansbegreb. Det er sjældent, at en sociologisk teori bliver så fint oversat til kirkelig praksis.
Men her giver det mening: resonans handler om at være åben for det, der rører én. Det er præcis den bevægelse, som billeder kan skabe i en sjælesamtale. Og forfatterne får elegant vist, at resonans ikke er noget, man kan producere — men noget, man kan give plads til. Samtidig er bogen dejligt konkret. Den svarer faktisk på de klassiske spørgsmål: Hvem kan man bruge billeder med?
Hvilke billeder er egnede? Hvor foregår det? Hvordan begynder man? Her er erfaringer, eksempler og helt jordnære råd, uden at det bliver mekanisk. Helligåndens virke i rejsen frem imod mulig forandring, ja måske ligefrem forvandling af en fastlåst situation, et traume, en sorg er helt central i forståelsen af, hvad det er, der får metoden til at virke. Og så er der et andet plus, som jeg personligt glæder mig over: referencerne til både C. S. Lewis og Søren Kierkegaard.
De er ikke bare pynt, men viser, at bogen står i en lang traditionsstrøm af kristen refleksion over billedets og symbolernes betydning. Lewis skriver et sted — et citat, redaktørerne heldigvis har taget med:
“Billedet er et tegn, men det er også mere end et tegn, og det er i virkeligheden kun et tegn, fordi det er mere end det; fordi den ting, det betegner, på en bestemt måde er reelt til stede i billedet. Hvis jeg skulle sætte ord på denne relation, ville jeg ikke kalde den symbolsk, men sakramental.” Netop dette “mere end” rammer bogens pointe: billedet kan være en åbning, en slags sakramental mulighed, hvor mennesket fornemmer Guds nærvær midt i det almindelige.
Det forvandlende blik er derfor ikke blot en metodebog, men en stille invitation til at se — og lade sig se. Til præster, diakoner, sjælesørgere og alle, der vandrer med mennesker gennem livets lyse og mørke landskaber, vil jeg sige: Læs den. Den vil ikke bare give jer nye værktøjer, men også et nyt blik.
Lone Vesterdal og Lone Louise Peters (red.): Det forvandlende blik – Om at se på billeder i sjælesorg
136 sider. 239,95 kr.
Forlag: Eksistensen
