Dobbelt medlemskab i Folkekirken: Kan man høre til i to kirker på én gang?

Et forslag om dobbelt medlemskab i Folkekirken har igen sat gang i en grundlæggende debat om, hvad det vil sige at høre til i en kirke. Forslaget går i sin kerne ud på, at det fremover skal være muligt at være medlem af Folkekirken samtidig med, at man er medlem af et andet kristent kirkesamfund – for eksempel en frikirke eller en udenlandsk kirke.

I dag er reglerne sådan, at man i praksis ikke kan være medlem to steder på én gang. Hvis man melder sig ind i et andet trossamfund, anses man som udmeldt af Folkekirken, også selv om man fortsat deltager i gudstjenester, bruger kirken ved livsbegivenheder eller betragter sig selv som folkekirkemedlem. Det er denne virkelighed, forslaget om dobbelt medlemskab forsøger at tage højde for.

Flere lever allerede med dobbelt tilknytning

Baggrunden for debatten er blandt andet, at mange kristne i Danmark i dag lever med flere kirkelige tilknytninger. Det gælder for eksempel kristne med migrantbaggrund, som ønsker at bevare forbindelsen til både deres oprindelige kirke og Folkekirken. Det gælder også danskere, som i perioder er aktive i frikirker eller internationale menigheder, men som fortsat oplever Folkekirken som deres kirkelige hjem.

Spørgsmålet er blevet aktualiseret politisk, efter at kirkeministeren har bedt Folkekirkens biskopper forholde sig til, om og hvordan et dobbelt medlemskab kan indføres. I den forbindelse er der blevet fremlagt flere modeller – fra meget åbne ordninger, hvor alle kristne kan være dobbeltmedlemmer, til mere begrænsede modeller, hvor det kun gælder bestemte kirkesamfund med tæt teologisk slægtskab med Folkekirken.

Biskopper er positive

Et flertal af Folkekirkens biskopper har meldt sig positive over for tanken om dobbelt medlemskab. Blandt dem er biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, som offentligt har givet udtryk for, at Folkekirken bør kunne rumme mennesker med flere kirkelige tilhørsforhold. Ifølge ham er Folkekirken ikke kun en bekendelseskirke, men også en åben folkekirke, som i praksis allerede rummer mange forskellige måder at være kristen på.

Biskoppernes anbefalinger er blandt andet blevet formuleret i et fælles brev til kirkeministeren. Her peger de på, at dåben og tilslutningen til den kristne tro bør være det afgørende – ikke om et menneske også finder åndeligt fællesskab andre steder. Samtidig understreger de, at et eventuelt dobbelt medlemskab kræver klare rammer, så der ikke opstår uklarhed om rettigheder, pligter og Folkekirkens evangelisk-lutherske grundlag.

Kritik: Risiko for udvanding

Forslaget har dog langt fra mødt enighed. I et indlæg i Kristeligt Dagblad advarer fire universitetsansatte teologer mod, at et bredt dobbelt medlemskab vil få vidtrækkende konsekvenser for Folkekirkens identitet. Ifølge dem risikerer Folkekirken at blive opfattet som en bred kulturel medlemsorganisation snarere end en kirke med en klar evangelisk-luthersk bekendelse. Teologerne peger desuden på, at forslaget kan skabe økumeniske spændinger, især i forhold til den katolske og de ortodokse kirker, som ikke accepterer dobbelt medlemskab.

Endelig advarer de om betydelige praktiske og administrative problemer, blandt andet i forhold til menighedsrådsvalg, præsteansættelser og biskoppernes tilsyn. De opfordrer derfor til en pause i processen og til bredere høringer.

Folkekirken må ikke blive en monoetnisk kirke

Niels Nymann Eriksen er sognepræst og migrantpræst i Apostelkirken på Vesterbro i København. Han er uenig i kritikken og ser forslaget som en vigtig mulighed. ”Jeg synes, det er en rigtig god idé. For mig handler det om, at Folkekirken ikke må ende med at blive en monoetnisk kirke i et multietnisk samfund. Hvis det sker, er der gået noget galt,” siger han. Ifølge Niels Nymann Eriksen kan dobbelt medlemskab være en måde at åbne Folkekirken for kristne med anden sproglig og kulturel baggrund, uden at de tvinges til at bryde med den kirke, de kommer fra.

”Man kan signalere, at de ikke behøver at vælge enten-eller, men både kan være medlem af Folkekirken og deres oprindelige kirkesamfund. Jeg tror ikke, at mange vil gøre brug af ordningen her og nu, men det kan på sigt være med til at blande bolsjerne lidt bedre.” Han erkender dog, at ordningen kræver klare regler. ”Det skal tænkes igennem, hvordan man undgår, at nogen reelt kan kuppe en lokal folkekirke. Måske kunne man lave en ordning, der minder om sognebåndsløsning, så man kun kan have ledende ansvar ét sted.”

Og frygten for, at konfessionen udvandes?

”Jeg ser ikke det som en stor fare. Der er ikke tale om, at præster skal fungere i to kirker. Så længe det er på medlemsplan, og der er klare regler for menighedsråd, er jeg ikke bekymret. Tværtimod håber jeg virkelig, at det lykkes.

Frikirkerne: Ikke et problem

Også fra frikirkeligt hold møder forslaget en vis åbenhed. Claus Bækgaard, generalsekretær i Frikirkenet, en landsdækkende organisation, der består af en lang række frikirker heriblandt Baptistkirken, Apostolsk Kirke, Evangelisk Frikirke Danmark, Mosaik, Vineyard og Hillsong, ser ikke dobbelt medlemskab som et problem for frikirkerne. ”I udgangspunktet er det ikke noget, der udgør et problem for os. Om et medlem også ønsker at stå som medlem i en anden kirke, typisk Folkekirken, gør ikke noget for frikirkerne,” siger han.

Han peger på, at der kan være mange praktiske grunde til ønsket om dobbelt medlemskab. Det kan være ældre, der har langt til deres frikirke, eller personer, som ønsker at støtte Folkekirken økonomisk eller benytte dens tilbud ved livsbegivenheder. Samtidig peger Claus Bækgaard på et mere grundlæggende spørgsmål: ”Vi bliver nødt til at spørge, hvad vi egentlig mener med medlemskab. Er det et bibelsk forstået tilhørsforhold til Kristi legeme – eller er det et organisatorisk og juridisk medlemskab? De to ting bliver ofte blandet sammen.”

Han understreger, at frikirkerne allerede i dag har meget forskellige medlemsforståelser, og at dobbelt medlemskab derfor i praksis næppe vil føre til store ændringer. ”Jeg tror ikke, vi vil opleve, at folk i hobetal søger dobbelt medlemskab. Der er også en økonomisk konsekvens, fordi man så skal betale kirkeskat.”

Et signal om større enhed

Ifølge Claus Bækgaard kan en ordning med dobbelt medlemskab være med til at skabe større enhed blandt kirkerne og dermed også sende et vigtigt signal udadtil. ”Mit indtryk er, at der mange steder allerede er et godt samarbejde mellem Folkekirken og frikirkerne. En mulighed for dobbelt medlemskab kan være med til at understrege denne virkelighed og sende et stærkt signal om, at de kristne står sammen – og at der er langt mere, der forener os, end det, der adskiller os.”

Debatten om dobbelt medlemskab er dermed ikke kun et spørgsmål om jura og administration, men om kirkens identitet, tilhørsforhold og fælles vidnesbyrd i et samfund præget af både mangfoldighed og forandring.