Dronens øje

Der findes ca. to får for hver færing, dvs. godt 100.000. Jeg er vokset op med og elsker disse smukke, godmodige og trofaste skabninger. De små uskyldige lam, de rolige moderfår og de aggressive og stolte væddere.

Når vi som familie besøger Suderø, bliver vi hilst velkommen af får. Nogle kommer fra indhegningen til venstre for barndomshjemmet, andre fra højre side og flere fra bagsiden. Alle i forventning om at få noget ekstra godt at spise, mens vi er på besøg. Om sommeren går de fleste i flotte fjelde og frodige lier, mens andre klatrer efter fristende grønt græs mellem klippeafsatser. Disse sidste gør livet farligt for dem, som to gange om året forsøger at samle fårene. Først for at klippe deres uld og give medicin, senere for at få dem hjem før vinterens kulde og sne kræver deres liv.

Men fremtidens moderne færinger vil ikke sætte livet til for at fange disse modige får. De ønsker ikke dette arbejde, som gennem tiderne har krævet mange menneskeliv. I sommer oplevede jeg for første gang at være med til at fange får med drone. En yngre mand havde øvet sig, og en smuk sommerdag stod han der med sin drone. Fra knappebordet, som han styrede dronen med, kunne han tage billeder og video, råbe på fårene og imitere hundegøen.

Det ville fylde for meget at beskrive de smukke naturbilleder, som dronen viste fra disse svært tilgængelige områder. Men jeg må dele tre oplevelser, som greb mit hjerte og vendte mine tanker mod vores Himmelske far og hans omsorg for os. Deltagerne var overraskede over de mange får, som dronen fik samlet, dog ikke hyrden. Han bad droneføreren gennemse området en gang til, fordi han savnede nogle. Og der, gemt bag nogle stejle klippeblokke, fandt dronen otte får. De troede, at de var undsluppet dronens øje.

En anden video viste et stort vædderlam, som sakkede bagud, og som var blandt de sidste, som kom i fårefolden. Der viste det sig, at lammet var sygt. Det ville næppe have overlevet mange dage alene. Vi var mest spændte, da dronen nærmede sig området, som kaldes ”ingenmandsland”, et område, som er næsten umuligt at komme til. Hyrden mistænkte dog, at nogle får kunne fristes dertil.

Og pludselig så vi ham – vædderen. Flot, majestætisk og alene stod han i sit græsparadis og iagttog dette mystiske væsen, som forstyrrede hans fred. ”Her opholder du dig,” udbrød hyrden, mens han begejstret forklarede, at han i tre år, i brunsttiden, december og januar, havde set denne ukendte vædder. Men den forsvandt igen, før den blev fanget og kunne få den medicin, som er nødvendig for at overleve på disse kanter.

I evangeliet efter Lukas læser vi om Jesus, som i kærlighed til det ene får, som er mistet, forlader de 99 trygge. Om hvordan han glad lægger det på sine skuldre og arrangerer fest sammen med sine venner med ordene: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet.

Himmelen sendte ikke en stuntmand eller en drone til os for at spare Jesu liv. Jesus kom selv. Han valgte døden for at redde dig og mig fra elendighed og død og give os fremtid og håb!
Dronen så både de får, som gemte sig, det syge lam og den ensomme og stolte vædder. På samme måde ser Jesus dig og mig, hver dag, i alle livets forhold.