Fuldt hus til temadag om social kontrol
Fredag den 20. februar var der temadag med titlen ’Fra kontrol til frihed’ på Menighedsfakultet i Aarhus. Formålet med dagen var at sætte fokus på, hvordan man bibeholder et sundt kristent fællesskab og sørger for, at negativ social kontrol bliver sat i skammekrogen.

Allerede 15 minutter før start var lokalet næsten fyldt til bristepunktet. Atmosfæren emmede af parathed og følelsen af kollektiv enighed om vigtigheden i det emne, som skulle udfoldes. Alle syntes klar til at lytte, klar til at lære og parate til at omsætte læringen til praksis. Der var præster, ledere og menige kirkemedlemmer til stede, som sad klar til at skrive på pc eller på papir.
Konferencen ’Fra kontrol til frihed’ om negativ social kontrol blev arrangeret i et samarbejde mellem Agape, Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) og Menighedsfakultetet i Aarhus. Marianne Karlsmose, der er landsleder i Agape, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser og foredrag, fortæller, at interessen for konferencen har været større, end de er vant til.
”Vi havde venteliste allerede før, vi nåede at reklamere for at sidste tilmelding nærmede sig. Det har vi vist ikke prøvet før i Agape,” siger Marianne Karlsmose med et smil. Marianne Kalsmose har taget mange gode indtryk med fra dagen:
”Det stærkeste for mig var, da Agapes psykolog Michelle Lind Kappel formidlede de mange historier fra mennesker, der har oplevet svigt i kristne fællesskaber, og hvad forskellen er på positiv påvirkning og negativ social kontrol. Jeg så for mig et syn, hvor hun stod omgivet af hundredevis af sårbare mennesker, som hun blev en stemme for, og som hun med høj faglighed underviste deltagerne i at møde og forstå.”
Blinde vinkler
Om eftermiddagen blev der især sat fokus på ledelsens ansvar og på, at det er muligt at opleve store svigt og alligevel bevare en kristen tro. ”Mit håb er, at konferencen vil sætte spor, så fællesskaber bredt i kirkedanmark vil sætte fokus på emnet og se på de blinde vinkler i deres eget fællesskab,” siger Marianne Karlsmose og tilføjer: ”Vi skal pege på Jesus som verdens lys og vise mod til at arbejde med det, der kan stå i vejen for at se Jesus som verdens lys.”
Mennesker og kultur kan ubevidst udvikle sig til at blive usundt, og det skal vi være meget bevidste om, også selv om man måske selv oplever tingene anderledes, mener Marianne Karlsmose.
”Vi er forskellige og har forskellig psyke og livssituation – det er forskelligt, hvad vi kæmper med, og hvordan vi oplever tingene. Nogen har let ved at sige fra, mens andre hellere forsvinder ud af det kristne fællesskab eller vender det indad til, at jeg alligevel ikke er værd at elske. Vi har alle brug for at blive mindet om, at vi alle er elsket betingelsesløst af Gud, og at vi alle er syndere, der har brug for at blive mødt af Guds nådefulde blik.”
En bevægelse sat i gang
Agape har taget opgaven på sig med at være talerør for mennesker, der oplever svigt, og med at klæde fællesskaber fagligt på til at forebygge negativ social kontrol, fortæller Marianne Karlsmose. ”Det kan være svært at erkende for dem, der har levet deres liv i kristne miljøer, og som trives med det, men vi må lære af Jesus, at møde mennesker, hvor de er, selv om det er et andet sted, end hvor vi selv er.”
Marianne Karlmose håber, at konferencen vil sætte spor i kirkedanmark, og at kirken vil arbejde med de blinde vinkler og også få religionspsykologiens perspektiv i spil i forhold til at forstå samspillet mellem psyke, tro og liv. ”Vi drømmer om at danne kirkenetværk og faglige netværk omkring dette og om, at der kommer egentlig videnskabelig forskning i emnet, der er underbelyst i dag,” siger Marianne Karlsmose og tilføjer: ”Vi tror på, at vi har sat en bevægelse i gang, som vil sprede sig, og som kan gøre en stor forskel for sårbare mennesker.”

Indholdsrige oplæg
En af oplægsholderne på dagen var Josefine Frankner fra Sverige. Hun fortalte om sine egne erfaringer fra en kristen sekt i Sverige, Knutbysekten, som hun har været en del af. Josefine Frankner har desuden skrevet bogen Mit liv i Knutby-sektens hjerte. Josefines oplæg gjorde stærkt indtryk på tidligere folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti Tove Videbæk, der også deltog i dagen. ”Det er i den grad alarmerende, at den slags fællesskab og lederskab med en voldsom grad af psykisk og fysisk vold kan foregå i vor tid,” siger Tove Videbæk og fortsætter:
”Det handler om os alle.
Der var ingen i rummet,
som kunne sige, at emnet
kun er relevant for andre.”
”Josefine Frankner kom heldigvis ud af sekten sammen med hele sin familie. Hun fortæller om sine oplevelser i sin bog, som bestemt kan anbefales. Det var på alle måder en dag, som var godt brugt, og jeg håber, at der kommer flere af den slags temadage i fremtiden,” siger Tove Videbæk. Dan K. Månsson, som kommer i Luthersk Mission, talte under overskriften: ’Når ledelse bliver en del af problemet – og løsningen’.
Han fortalte blandt andet, hvor vigtigt det er at foreninger og forsamlinger har klare vedtægter – som også fortæller om, hvilke magtbeføjelser, man har. En whistleblowerordning kan også være relevant, sagde han. Dan K. Månsson refererede desuden til FrikirkeNet som et eksempel på en tværkirkelig instans, hvis ledelsesstrukturer beskytter kirken.

Et sårbart emne
Thomas Bjerg Mikkelsen, der er fakultetsleder på den private teologiske undervisningsinstitution Menighedsfakultet i Aarhus, medvirkede også på temadagen, hvor han fortalte om sine erfaringer indenfor emnet. Vi fangede Thomas Bjerg Mikkelsen til et interview efter konferencen:
”Det er et sårbart emne, hvor der er meget på spil. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg i min tid som fakultetsleder ikke har haft sager af denne slags, men de sidste ti år har jeg medvirket som bisidder, når jeg er blevet spurgt om det. Jeg har tænkt meget over emnet, og jeg har været nervøs for dagen, fordi det er et emne, hvor det er vigtigt, at alle føler sig rummet og hørt.”
”Jeg mærkede en seriøsitet i lokalet og oplevede, at der var en ånd af rådslagning. Vi er alle en del af historien. Det handler om os alle. Der var ingen i rummet, som kunne sige, at emnet kun er relevant for andre.”
Thomas vil gerne være med til at legitimere samtalen om negativ social kontrol og mener, det er vigtigt, at han som leder tør tale om emnet, selvom han mest har lyst til at holde sig på afstand og ikke sige så meget om det.
”Hvis ikke vi som ledere tør tale om det, bliver det endnu sværere for menige medlemmer i kirken at tale om det. Mange bærer på oplevelsen af ikke at blive troet på. Jeg tror intuitivt på mennesker, der fortæller om sådanne oplevelser, og jeg drømmer om, at vi skaber et endnu bedre rum for samtaler om emnet. Alle implicerede lider, hvis ikke vi har et rum, hvor vi kan tale om det,” mener Thomas Bjerg Mikkelsen.
Agape og KIT udgiver hæfte
Den fælleskirkelige organisation Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) var repræsenteret ved generalsekretær Ruben Holmgreen Falk. Han fortalte om det nye hæfte, som KIT i samarbejde med organisationen Agape lige har udgivet. Hæftet er beregnet til at udruste kirkens frivillige, så de får nogle brugbare redskaber i mødet med den eller dem, der har været en del af et usundt kirkeligt fællesskab.
”I KIT arbejder vi på at løfte armene på de frivillige i kirkerne i mødet med sårbare og udsatte mennesker. Hæftet er en måde at udruste de frivillige på til opgaven.” Negativ social kontrol fylder meget I den offentlige debat især ift. muslimer, men den er også relevant i nogle kristne kredse, mener Ruben Holmgren Falk. Derfor har KIT i samarbejde med Agape udgivet det hæfte, som blev præsenteret på temadagen.
”Hæftet er en proaktiv handling, fordi debatten om negativ social kontrol også nogle gange rammer konservative kristne. Med hæftet gør vi opmærksom på, at vi i kristne kredse forsøger at behandle sagen. Vi er i gang med at handle på det. Det er også et ønske om at råbe lederne i kirken op og peger også tilbage på en konference, vi havde i 2022, ’Når kirken svigter’. I forlængelse af konferencen dengang, blev der lavet et dokument, som mange kirker skrev under på. I KIT har vi ingen kirker, men vi kan arrangere temadage som denne for at skabe opmærksomhed om emnet. Hæftet er skrevet, så alle kan forstå det.”



