IAS: Mellem missilangreb og fællesdans i Ukraine
I Ismail, Ukraine, lever man i en splittet virkelighed – mellem missilangreb og fællesdans. Lokale ildsjæle spiller en vigtig rolle i kampen for en normal hverdag midt i en krigstid. Det fortæller IAS’ programkonsulent, Ronia Wendling, der netop har besøgt den splittede by.
Mennesker, der danser arm i arm, latter og fællessang. Det var svært ikke at blive rørt, da jeg på en rejse sammen med min kollega Marianne Andersen deltog i et arrangement i Ismail kirke i det vestlige Ukraine.
Dagens tema var ‘Min alder er min rigdom’, og eftermiddagen gik med sang, quiz og dans for de modne fremmødte – et event arrangeret af unge fra lokale erhvervsuddannelser, der havde meldt sig som frivillige. Natten forinden havde der lydt helt andre lyde i byen. Et missilangreb havde ramt havnen, elforsyningen var blevet ødelagt, og strømmen var gået i visse dele af byen. At opleve disse ting inden for samme døgn vidner om den splittede virkelighed, som ukrainerne oplever – og har oplevet – dag for dag, siden februar 2022. Kampen på frontlinjen og kampen om at få et samfund og en hverdag til at hænge sammen.
Sjælen er ved fronten
Midt i denne virkelighed arrangerer vores partner ‘Charity Gift’ aktiviteter som giver alt fra børn til seniorer et pusterum. Siden krigens start har IAS samarbejdet med Charity Gift om at afhjælpe nød i Ukraine. Humanitære projekter med uddeling af mad og brændsel suppleres af projekter, som yder traume-behandling og psykisk førstehjælp. Og her er socialt samvær et livsvigtigt element. Målgruppen er internt fordrevne, der har måttet flygte fra krigens front i øst og nu befinder sig i Ismail. En eftermiddag fik vi mulighed for at bruge tid sammen med hele teamet bag Charity Gift.
”Humanitære projekter med uddeling af mad
og brændsel suppleres af projekter, som yder
traume-behandling og psykisk førstehjælp.
Og her er socialt samvær et livsvigtigt element.”
Her diskuterede vi, hvordan vi bedst sammen kan hjælpe den ukrainske befolkning, der lever i en hverdag splittet mellem krig og forsøg på et opretholde en normal hverdag. Som en af deltagerne fortalte: ”Når vores soldater kommer hjem for at hvile sig, forstår de, at det kun er midlertidigt, at de kan være sammen med deres familier i deres hjemby. I sjælen er de sammen med deres kammerater ved fronten.”
Håbet om genopbygning
Vigtigheden af dialog og psykosocial hjælp blev gang på gang understreget i denne diskussion. Mange deltagere roste og huskede stærkt tilbage til seminarer om psykisk førstehjælp med Morten Patrzalek fra IAS. Disse redskaber er nødvendige for at bygge bro mellem de splittede virkeligheder og i familier, der er berørt af krigen. Også på lang sigt vil dette være særlig vigtigt for den fred og genopbygning, alle håber på at gå i møde, som en deltager fortalte:
”Det er en udfordring, som vi skal forberede os på. At genopbygge vores relationer fra bunden, for eksempel mellem ægtefæller, og på samme måde genopbygge vores land.”
