Kirken på TikTok: Tiden er løbet fra formidling af kristendom på en pjattet måde

Hvordan når vi ud til de unge med evangeliet? Det er et af de centrale spørgsmål for mange kirker i dag. Det nyeste forsøg på at kommunikere kristendom og kirke til unge kommer fra folkekirken.dk, som har produceret en række korte videoer på den sociale medieplatform TikTok, der domineres af humor og hurtige punchlines. Men langtfra alle er begejstrede.

Videoerne har udløst skarp kritik i det kirkelige Danmark. Indholdet har vakt stærk forargelse blandt præster, teologer og aktive kirkegængere, som mener, at grænserne for, hvad der kan rummes i folkekirkens officielle kommunikation, er blevet overskredet.

Hån mod nadveren

Videoerne er optaget i et kirkerum, og flere af dem handler om nadveren, synd og tilgivelse. I én video ses en ungdomspræst stå foran alteret og skænke nadvervin i flere omgange til en ung mand i en scene, der ifølge kritikerne iscenesættes som en bartender, der deler shots ud. I en anden opfordres seerne til at skrive deres synder i kommentarfeltet, mens præsten selv nævner at have “snydt i kirkebanko”. Det hele ledsages af en let, pjanket tone, festlig musik og et formsprog, der tydeligt læner sig op ad TikToks pjattede stil.

For kritikere er det netop denne kombination af helligt rum, sakramenter og ironisk distance, der udgør kernen i problemet. I et åbent brev, som er blevet trykt i Kristeligt Dagblad, retter en gruppe teologer og kirkeligt engagerede en direkte klage til folkekirken.dk og kirkens ledelse. Her betegnes videoerne som en hån mod nadverens sakramente, mod alteret som et helligt sted, mod præsteembedet og mod kirkerummet som sådan.

De anerkender ønsket om at nå unge mennesker, men anfører, at tidens religiøse søgen blandt unge netop er præget af alvor, længsel efter mening, hellighed og respekt for ritualer.
Set i det lys fremstår den festlige og ironiske kommunikation ikke blot forfejlet, men direkte frastødende for dem, der søger Gud, andagt og fordybelse. Derfor kræver forfatterne også, at der tages klart afstand fra videoerne, og at de fjernes fra platformen.

Man taler ned til de unge

Folkekirkepræst Merete Bøye er en af underskriverne på det åbne brev. For hende handler kritikken dog ikke kun om dårlig humor, men om strategien bag videoerne. Det er en “ung med de unge”-tilgang, hvor voksne forsøger at tale ungdommens sprog, mens de efter hendes opfattelse rammer helt ved siden af. “Jeg oplever det som at tale ned til ungdommen,” siger hun og peger særligt på en video, hvor en præst spiller orgel og rapper, hvilket efter hendes vurdering fremstår som direkte pinligt.
“Den ligner decideret satire.”

Hvad er budskabet?

Men kritikken stopper ikke ved formen. For Merete Bøye er der også tale om indhold, der er teologisk problematisk. Hun fremhæver især videoen, hvor præsten slår ud med armene til teksten “mig efter tilgivelse”, mens en tung rapversion af en salme kører i baggrunden. “Det kommer til at se ud, som om tilgivelse er noget, der gives helt automatisk – uden anger, uden syndsbevidsthed. Det er en forfladigelse af noget helt centralt i kristendommen,” siger hun.

“Det kommer til at se ud, som om tilgivelse er noget,
der gives helt automatisk – uden anger, uden
syndsbevidsthed. Det er en forfladigelse af noget
helt centralt i kristendommen” .

– Merete Bøye

Hun hæfter sig samtidig ved, at produktionen bærer præg af professionel markedsføring uden tydelig teologisk retning. “Det virker, som om man bare gerne vil henvende sig til unge mennesker – men uden at have gjort sig klart, om hvad. Hvad er budskabet? Hvad skal de unge få ud af det?” spørger hun og fortsætter: “Det eneste, der bliver formidlet, er, at kirken er fjollet, og at den er parat til at smide værdier og troslærdomme over bord for at få de unge til at komme. Men tiden er løbet fra formidling af kristendommen på så pjattet en måde.”

Ung kristen influencer: Gå ikke kun efter klik og visninger

Josva Ahranjani Rosenkilde er 21 år og formidler det kristne budskab til unge gennem sociale medier som Instagram og TikTok, hvor han deler tro, hverdag og refleksioner i øjenhøjde. Til daglig er han ved at færdiggøre sin uddannelse som tømrer, og ved siden af driver han sit eget kristne streetwear-brand, hvor tro og kreativitet smelter sammen i et moderne udtryk. Sammen med sin partner har han stiftet Sundaystudyclub – et Kristuscentreret fællesskab, hvor man mødes hver søndag online for at studere skrifterne og fokusere på det, der samler i troen.

Josva Ahranjani Rosenkilde har et lidt mere blandet blik på folkekirken.dk’s TikTok-videoer. Han lægger vægt på ikke at tale ned om dem, der forsøger at dele evangeliet, og flere af videoerne fungerer efter hans mening udmærket. Samtidig tøver han ikke med at pege på klare problemer.

Nadverscenen er helt skør

“Nadverscenen er helt skør,” siger han og trækker en tydelig grænse for, hvad han oplever som respektfuld formidling. Ifølge Josva Ahranjani Rosenkilde har folkekirken tydeligt valgt en strategi, hvor man forsøger at gøre indholdet sjovt og let tilgængeligt – men uden nødvendigvis at ramme kernen. “Folkekirken går efter trends med et twist, og det gør det sjovt. Men hvis de gerne vil lokke unge til tro på Gud og give svar på det, mange unge kæmper med, så er det nok ikke den vej, de skal gå,” siger han.

Ifølge ham risikerer den letbenede tone at ramme ved siden af dem, der faktisk søger noget dybere. “Unge, der har det svært, får ikke lyst til at komme i folkekirken på den måde. Der mangler en rød tråd. Indholdet skal struktureres, så man forstår, hvad det er for et budskab, man vil formidle – og ikke bare sjov og ballade.” Han advarer samtidig mod at måle succes udelukkende i klik og visninger.

“Mange visninger er ikke ensbetydende med, at man rammer hjertet og sjælen og planter et frø,” siger han og tilføjer, at rækkevidde i sig selv ikke er et mål, hvis den ikke fører nogen videre. “Det er ikke sikkert, at dem, der klikker, har et ønske om at komme nær Kristus,” siger han og tilføjer: “Hvis ikke en eneste får lyst til at gå i kirke, er det ligegyldigt. Så er det bedre at gå ned i antal visninger og ramme de få, som faktisk tager et skridt og går i kirke.”

Hvad virker blandt unge?

Hvad virker så – ifølge en, der selv har erfaring med at nå unge? I sin egen erfaring med målgruppen 18–30 år fremhæver Josva Ahranjani Rosenkilde især videoformater, der tager unges eksistentielle søgen alvorligt: “Det, der virker bedst, er andres omvendelseshistorier – fra ateister til troende. Hvorfor er de kommet til tro? Vidnesbyrd om, hvad de har oplevet.” Han understreger også vigtigheden af et stærkt, ærligt hook, der taler ind i virkelige konflikter og kampe.

“De første 4–5 sekunder er afgørende. Og videoer, der berører kontroversielle emner som sex, afhængighed, alkohol og det kristne syn på det, fungerer godt – især hvis der kommer en tydelig og måske provokerende vinkel.” For mange unge begynder troens søgen, fortæller han, ikke i det sjove, men netop i det svære. “Mange kæmper med noget. Hvis svaret findes i evangeliets principper og i troen, så er mange faktisk ret åbne.”