Kirker hjælper internt fordrevne i Ukraine
“Min sjæl er stadig i min fødeby.” Sådan fortæller ukrainske Natalia, der måtte flygte fra fronten sammen med sin mor, Olga. Med hjælp fra International Aid Services (IAS) og lokale kirker etablerer mor og datter nu et nyt liv i det vestlige Ukraine.
Natalia og Olga husker tydeligt dagen, hvor deres hjemby i det østlige Ukraine blev ramt af missilangreb. “Da vi hørte lyden af missiler, løb vi så hurtigt vi kunne,” fortæller Olga.
Mor og datter søgte ly i deres kælder. Over de næste par måneder måtte de bo i kælderen, da missilangrebene fortsatte. Det var en tid med stor frygt og mange tårer, fortæller de. Men midt i det dybeste mørke blev troen et lys. “Hver dag bad vi Gud om at hjælpe os. Jeg læste salme 90 hver dag. Det holdt mig i live,” fortæller Natalia. Olga er enig med sin datter: “Når vi måtte gå ud for at finde mad, bad jeg Gud om at beskytte os. For hvert skridt vi tog, og når vi måtte tage bussen, bad jeg til Gud.”
“Når vi måtte gå ud for at finde mad,
bad jeg Gud om at beskytte os.
For hvert skridt vi tog, og når vi
måtte tage bussen, bad jeg til Gud.”
Olga
Til sidst blev situationen dog for farlig og det stod klart – de måtte flygte.
Hun gav os alt
Natalia og Olga flygtede til byen Bolgrad i det vestlige Ukraine, hvor IAS, en kristen humanitær hjælpeorganisation, samarbejder med lokale kirker om at hjælpe internt fordrevne. Til trods for at byen fra tid til anden rammes af droneangreb er her mere sikkert. Siden krigens start er Bolgrads indbyggertal derfor fordoblet. Over 10.000 internt fordrevne ukrainere har søgt tilflugt i byen og har indkvarteret sig i tomme bygninger. Ofte har de boet uden varme gennem de barske årstider med temperaturer ned til -20 grader.
Natalia og Olga var nogen af de heldige, da en venlig lokal kvinde tog dem ind i sit hjem. “Hun gav os alt – fra en ske til en seng. Vi er meget taknemmelige for dette,” fortæller Olga berørt.
Alle er berørt af krigen
At etablere et nyt liv med ar på sjælen fra krigen kan dog være en stor udfordring. Det fortæller leder af hjælpeorganisationen ‘Charity Gift’, Svietlana Bierbat. Siden 2022 har IAS sammen med danske kirker samarbejdet med Charity Gift om at hjælpe internt fordrevne i det vestlige Ukraine. Og behovene er store hos dem der kommer til byen, fortæller leder Svietlana Bierbat:
“Der er ingen, der ikke er berørt af krigen. Hver dag lever vi med alarmer. Mange meldes savnet eller omkomne. Børn bliver forældreløse og kvinder bliver enker. Derfor forsøger vi at hjælpe på forskellige måder. Vi uddeler mad og yder psykisk førstehjælp til dem, som er ramt af traumer. Vi hjælper børn til at håndtere krigen. Vi vil vise, at Gud eksisterer midt i tragedien. At kærlighed og venlighed eksisterer midt i fortvivlelsen.”
Kirker og kirkelige organisationer er ofte blandt de mest betroede aktører i samfundet. Dette gælder også Charity Gift, der samarbejder med lokale myndigheder og nyder stor anerkendelse for deres arbejde for internt fordrevne.
Støtten fra Danmark betyder alt
Selvom Natalia og Olga har fået hjælp til at starte et nyt liv er længslen efter hjembyen stor. “Selvom vi bor her nu, så føler jeg mig som en fremmed i mit eget land,” fortæller Natalia. Krigen gør det dog for farligt at vende tilbage til deres landsby, der stadig er udsat for bombardementer. Indtil den dag, hvor alle Ukraines internt fordrevne kan vende hjem, har de lokale kirker brug for al den hjælp de kan få.
”Vi vil vise, at Gud eksisterer
midt i tragedien. At kærlighed
og venlighed eksisterer midt
i fortvivlelsen.”Svietlana Bierbat
Og støtten fra Danmark betyder alt, fortæller Svietlana Bierbat: “Tak brødre og søstre for alle jeres ofre – åndeligt og materielt. Det giver os håb og støtte. Vi beder også for jer. Selvom Danmark er meget langt væk, betyder I meget for os,” afslutter hun.
