Mindeord om Elisabeth Slot-Henriksen

Elisabeth var datter af Rolf Slot-Henriksen, præst i Bredballe kirke. Begge forældrene døde for nogle år siden. Niels Jørgen og Anne Marie Østermark, som blev hendes reserveforældre det sidste år, skriver dette mindeord om Elisabeth Sloth-Henriksen:
Vores datter døde ved en trafikulykke 2. februar. Begravet 20. februar i Bredballe kirke. ”Ja, engang mine øjne skal se kongen i hans pragt, tilbede i hans tempelhal, hans nåde og magt”. Denne salme sang vi sidste gang, vi var samlet med Elisabeth i vores bønnefællesskab, hvor hun var den ivrigste deltager. Mandag d. 2. februar blev hun pludselig taget hjem til Kongen, Jesus, som hun har elsket hele sit liv.
I 2025 blev vi reserveforældre for Elisabeth. Vi sidder tilbage og siger til Jesus: ”Tak for, at vi fik lov at have hende til låns. Vi længes efter at se hende igen, når vi skal mødes hos Jesus.” Der er blevet meget tomt, hendes plads var så fyldt med kærlighed, omsorg og varme. Hun mødte alle uden fordomme, og hun vidste, at alle havde brug for Jesus. Hun viste kærlighed og omsorg til alle, hun mødte på sin vej, og især til børnene i skolen, hvor hun havde sin gerning.
Vi mødte Elisabeth påskedag 2025 til påskefrokost, først hjemme og senere i Betania Kirkecenter i Blåhøj, hvor vi fejrede Jesu påskeoffer for os alle. Fra det øjeblik var hun en del af vores familie og kaldte os mor og far hver dag. Og vi havde ikke betænkeligheder med at tage imod hende og børnene. Elisabeth har ikke haft det let og har altid måttet kæmpe for sine børn, som hun elskede over alt andet. Og dog har hun hjulpet overalt. I de sidste seks måneder har hun mest boet i vort hjem. Hun har været en ekstra mor, når børnebørnene var på besøg, og de tog hende til sig.
Efterhånden fik Elisabeth afviklet mange ting og fik fred. Hun var optaget af at leve helt med Jesus og få bedt om tilgivelse og have alt på det rene i sit forhold til Jesus og sin næste. På trods af at hun var blevet udnyttet på grund af sin store kærlighed, havde hun kraft og kærlighed til at komme videre. Og vi fik hendes fulde fortrolighed. Hun fik lov at læsse mange byrder af og er taknemmelig for at bære med hende ind i evigheden, hvor alt er nyt. Det, hendes personlighed bar ind i vort hjem, vil leve videre og fylde os med tak til Gud, vor fader.
Tak til alle vores børn, som tog imod hende som en søster, både i menighedsfællesskabet og i Kerne Kids. Det sidste, hun sagde den sidste søndag, var: ”Jeg ser frem til et helt nye kapitel i mit liv”. Og vi fik lov til at bede sammen med hende for hendes fremtid. Det vil vi give videre for at ære hendes minde. Tak for alt, du bragte ind i vores familie. Hun efterlader sig fire børn, Katrina gift med Samuel, Christiane, Tabitha og Gabriel.
Din mor og far og hele familien Østermark i Klovborg.



