Nye tal: Folkekirken står stadig stærkest i Midt- og Vestjylland og svagest i København

Opbakningen til folkekirken falder – men i Midt- og Vestjylland holder de fleste fast. Det er endnu engang konklusionen på årets kirkestatistik for folkekirken, som Folkekirkens Uddannelses – og Videnscenter (FUV) udgiver hvert år i begyndelsen af februar. Denne gang viser tallene, at Viborg Stift nu er det eneste af landets ti stifter, hvor mere end 80 procent af befolkningen fortsat er medlemmer af folkekirken.

Her er antallet af medlemmer faldet fra 81,1 procent i 2025 til 80,7 procent i 2026. Det er et fald på 0,4 procentpoint mod 0,7 procentpoint på landsplan. ”Selvom medlemstallet falder lidt år efter år, så er det glædeligt, at vi fortsat har over 80 procent, der er medlemmer af folkekirken her i stiftet. Det gør mig stolt og utrolig glad. Vi har en lav tærskel mellem folket og kirken,” siger biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær.

Han hæfter sig ved, at tallene skal ses i lyset af, at Viborg Stift samtidig er et af de steder i landet, der har taget imod flest flygtninge fra blandt andet Ukraine. De er ofte kristne men tilknyttet den ortodokse kirke, hvorfor det har indvirkning på medlemsprocenten i stiftet. Det betyder, at selvom de bakker op om kirkelivet, så er de ikke blandt folkekirkens medlemmer og trækker derfor medlemsprocenten ned.

”Det fortæller os, at kirken er en naturlig del af livet her i vores egn og har stor opbakning i befolkningen. Vi har en stærkere folkekirketradition her end i andre stifter, som går langt tilbage”, siger Henrik Stubkjær.

Markante dåbstal

De stærke kirkelige traditioner blandt medlemmerne i Viborg Stift kan også spores i antallet af børn, der bliver døbt i stiftet. De seneste tal viser, at 71,7 procent af en børneårgang blev døbt i Viborg Stift i 2024. Det er langt over landsgennemsnittet på 54,7 procent. Faktisk er tallet det højeste tal på landsplan, og med en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til året før. Det gør et stort indtryk på biskoppen.

Selvom der ikke er tale om en tydelig stigning, så glæder det Henrik Stubkjær, at man lykkes med at fastholde dåbsprocenten i en tid, hvor flere og flere vælger dåben fra i andre dele af landet. ”Det er vigtigt, at vi får folk døbt, for dåben er indgangen til vores kirke. Dåben er særlig vigtig i en tid, hvor meget i verden er usikkert. Dåben giver en forankring i Guds kærlighed, som er rigtig vigtig. Den holder os fast på håbet og er et vigtigt tilhørsforhold til kirken og Gud.”

På landsplan var andelen af døbte børn 54,7 procent i 2024, som er de nyeste dåbstal. Også her ligger København i bunden med en dåbsprocent i 2024 på 34,8 procent.

Viborg overhaler Aalborg

Også når det kommer til andelen af en årgang, der bliver konfirmeret i folkekirken, ligger Viborg Stift øverst i tabellen. Tallene viser, at 78 procent af årgangen blev konfirmeret i Viborg Stift i 2025. Selvom det er et fald på 0,1 procentpoint i forhold til året før, så er Viborg Stift nu det sted i landet, hvor flest vælger konfirmationen til efterfulgt af Aalborg Stift, der ellers i mange år har haft den højeste konfirmationsprocent. På landsplan blev 64,2 procent af årgangen konfirmeret.

”Når vi har så høje dåbstal og mange medlemmer, så skulle det også gerne afspejle sig i, at flest vælger konfirmationen til her i vores stift. Jeg er glad for, at tallet ligger nogenlunde stabilt i stiftet – men jeg vil gerne se det stige,” tilføjer biskoppen.

En særlig plads i en usikker tid

Med de relativt set opmuntrende tal for Viborg Stift ser Henrik Stubkjær positivt på relationen mellem folket og kirken i Viborg Stift. Men resultaterne må heller ikke blive en sovepude, understreger han. ”Som kirke skal vi hele tiden styrke vores relation til befolkningen og i menighedsfællesskaberne. Jo stærkere fællesskaberne er, jo stærkere vil vi stå. Man skal kunne mærke, at kirken er relevant – og at det er meningsfuldt at være med i netop vores fællesskaber,” siger Henrik Stubkjær.

Han peger på, at kirken også særligt har en plads hos mange i en tid, hvor verden kan virke usikker og fremmed. ”I tider som dem, vi er i nu, oplever vi en større søgen efter kirken. Så må vi som kirke være tydeligt til stede, tage imod og svare på de spørgsmål, vi får. Og så skal vi fortsat arbejde på at dele evangeliet endnu klarere. Vi skal fortælle om frisættelse og håb,” siger Henrik Stubkjær.