Professor vil skrive GT ud af kristendommen

”Vi må i dag sige, at Kristus-troen ikke står i nogen naturlig endsige umiddelbar forlængelse af de fremtidsforventninger, der kommer til orde i jødedommens hellige skrifter, og som gennemgående knytter sig til det jødiske folk som Guds udvalgte folk. Den Jesus fra Nazaret, der først fik sin verdenshistoriske betydning i kraft af opstandelsestroen, blev dog allerede hos den tidligste repræsentant for Kristus-troen, som vi kender og har adgang til, også forkyndt som de ikke-jødiske folkeslags frelser”. S.34

Erkendelse og bekendelse, er titlen på professor emeritus Mogens Müllers lille bog med store teologiske konsekvenser. På ganske få sider gør han op med det Gamle Testamentes placering i Bibelen som kildegrundlag for den kristne tro. Ja, han gør i virkeligheden noget langt mere radikalt, når troen bliver så individualiseret, at vi nærmere burde tale om tro i flertalsforstand. Samtidig vil han gerne reducere troen til det at erfare hans (Jesus) opstandelseskraft i sit liv.

Og vel at bemærke ikke en opstandelseskraft, som udspringer af troen på Jesus, Guds enbårne søn, som opstod fysisk fra graven og besejrede dødens magt, men en mere subjektiv, mystisk erkendelse af at Guds kærlighed omfatter os, når blot vi åbner os op for ”oplevelsen og erfaringen” s. 27. Bogen er et super godt eksempel på det jeg skrev om i begyndelse af året i min artikel ”Hvordan skal det hele ende?”.

Den udtrykker en universalisme, hvor vi alle er frelst, omfattet af Guds ubetingede kærlighed, uanset bekendelse, tro eller overgivelse. Det er frelse uden reel fortabelse. Kærlighed uden retfærdighed. Åndelighed uden alt det overnaturlige. Og som sagt Bibelen, som en rendyrket fri fortolkningstekst, hvori især GT egentlig ikke længere hører hjemme. Og går man tættere på dette standpunkt forsvinder et hvert forankringspunkt: soneofret, som er jødedommens omdrejningspunkt, er afskaffet med GT’s udskrivning af professorens kristendomsgrundlag.

Dermed er påsken, og Jesu’ stedfortrædende død på korset også afskaffet, hvilket giver logisk mening, når der ej heller er en retfærdig Gud eller en modstander i Satan. Jeg kan følge Mogens Müller så langt, at den blodige historie i GT., hvor Israel gang på gang dræber byers befolkninger, udsletter fjenden med Gud hjælp, er svært at forsvare, ud fra nutidens normer. Og lidt på samme vis, som når min gode ven, sognepræsten, siger at man kan være fristet til at love de efterladte, der står i begravelsen af en af deres kære, at denne nu er i Himlen.

Så kan jeg bestemt også forstå, hvis man hellere vil betone Gud som kærligheden, end at tale om ham som retfærdig. Problemet er bare, at det ikke står os frit for at omtolke den kristne tro således, at ingen kan støde sig på den. Og det netop professorens metode. Han taler om reception – altså modtagelse – og om evangelieforfatterne som fortolkere af Kristustroen. Evangeliet bliver til evangelier, for der opstår hele tiden nye udgaver, som resultat af de fortolkninger, som modtagerne (læserne) skaber i en erkendelsesproces, som reflekterer deres livserfaringer.

Det står derfor også den enkelte frit for, lige som professor gør, at se bort fra alt det som ikke bekræfter egne opfattelser og holdninger. Derved er alle forankringspunkterne opløst. Bibelen er ikke en historisk kilde, men i bedste fald litterære tekster, som den enkelte kan lægge hvad han vil i. Troen er et fejlbehæftet udtryk, fordi der ikke er noget egentligt indhold i denne, andet end hvad den enkelte forbinder med ”opstandelseskraften”.

Og frelsen er ikke en forløsning fra syndens bånd – selvom det er ordet etymologiske oprindelse – men en erkendelse hos den enkelte, af at være elsket af en ubetinget kærlig Gud. Retfærdighed og dom, har intet med kristendommen at gøre, stakkels de millioner af kristne, som lever under den vildfarelse og for nogens vedkommende forfølges på grund af deres kristne bekendelse, for der er ingen Gud til at skille fårene fra bukkene – da vi jo alle, om vi vil det eller ej, er frelste (uden at være frelst fra noget).

Som det forhåbentligt fremgår med al tydelighed, er denne anmeldelse ikke nogen anbefaling af bogen. Det bedste jeg kan sige om bogen, er, at jeg er overbevist om, at forfatterens ærinde og intentioner er gode – han vil gerne fremstille evangeliet, som det gode budskab, det er – men i disse bestræbelser eroderes selve grundlaget for evangeliet. Troen tømmes for reel betydning i professorens evangelium.

Mogens Müllers:
Erkendelse og bekendelse
96 sider. 149,95 kr.
Forlaget Eksistensen