Vogt mine lam. Vær hyrde for mine får

I disse dage fylder nyhederne om de mange kendte, som har udvist ekstrem dårlig dømmekraft gennem kontakt med den nu afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein. Både kongelige og politikere bliver afsløret gennem Epstein-filerne. Folk undres og forarges, og man tænker dagligt, at nu kan det da ikke blive værre.

Men det kan det åbenbart alligevel. Noget andet er de misbrug, fortielser og bedrag, som i årevis har været en del af kulturen i den store og indflydelsesrige Bethel Church i Redding, Californien. Bethel har flere gange i årenes løb fået kritik for tvivlsom teologi. Men i de seneste uger har man – ikke mindst gennem en seks timer lang video af Mike Winger – kunnet høre mere om svigt, krænkelser, løgne og problemer, der blev fejet under gulvtæppet. Nu har topledelsen indrømmet det offentligt, at de har svigtet ved i årevis at tillade en ”ulv” at få adgang til flokken.

Og det med ”fårene” er noget, Gud tager meget, meget alvorligt. Vi kender nok alle den intense samtale mellem Simon Peter og den opstandne Jesus på stranden ved Galilæasøen. Der skulle et konkret og delvis offentligt opgør til efter disciplens tredobbelte fornægtelse. Da de havde spist, spurgte Jesus: ”Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?” Den ellers så impulsive Peter svarede lidt forsigtigt: ”Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær”.

Hvortil Jesus svarede: ”Vogt mine lam!” Jesus gentog sit spørgsmål to gange, og Simon Peter gentog sit svar. Anden gang lød det fra Jesus: ”Vær hyrde for mine får”. Og tredje gang lød det: ”Vogt mine får.” Mange teologer har prøvet at analysere nuancerne i ordvekslingen mellem Jesus og Peter. Vi kan blandt andet konstatere, at Peter bliver mere ydmyg og udtrykker sig mere forsigtigt end tidligere.

I denne samtale genindsatte Jesus Peter i tjenesten som leder. Men det handlede ikke om, at Peter skulle søge sin egen ære, magt, vinding og anseelse. Peters fokus skulle være på menigheden, flokken af får og lam. Den flok, Herren elsker og har købt med sit blod. Apostlen skulle altså vise sin kærlighed til Jesus ved at være en god hyrde for menigheden. Senere talte Den Opstandne til forfølgeren Saul, der hadede alle Jesu efterfølgere og var på vej til Damaskus for at arrestere de kristne der.

”Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” lød spørgsmålet til den fanatiske farisæer. Jesus spurgte ikke: ”Hvorfor forfølger du min kirke?” Nej, Den Opstandne identificerede sig med sine forfulgte brødre og søstre. Forfølgelsen af disse ”mindste små” er altså en forfølgelse af Kristus selv. Vi kan ikke være i tvivl om, at Jesus mener det alvorligt, det med at vogte hans lam og være hyrde for hans får. Som kristne har vi alle et medansvar for andres ve og vel – og i særdeleshed for vore medkristnes. Men for kirkeledere gælder det i langt højere grad end for alle andre.

Simon Peter måtte erkende sit svigt – og efterfølgende oplevede han både tilgivelse og genoprettelse. Den slags ledere har vore menigheder stadig brug for. Vi længes efter ret og retfærdighed, både i samfundet og i kirken. At ”retten må strømme som vand og retfærdighed som en stadig rindende bæk” med retfærdighed for alle ofre. Vi vil være sandheden tro i kærlighed. Vi tror på Guds nåde, og vi lever af den dag for dag. Og vi beder for os selv og alle, der må indrømme synd og svigt: Må Guds nåde høste, hvad den sår!