Alderdomsvækkelse

I år bliver jeg 80, hvis jeg lever længe nok – det er i december. Det er lidt vildt. Jeg føler mig jo ikke som en 80-årig. Men jeg er privilegeret, for jeg ved, at det ender godt.

Rammen om livet

Jeg har som præst døbt og begravet mange. Hver gang har jeg sagt ordene fra 1. Pet. 1,3: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde”. Jeg har gang på gang peget på disse ord som rammen om livet.

– På ALPHA-kurset i Kolding Valgmenighed, som min kone og jeg er med i som gruppeledere i den internationale gruppe, stillede en af deltagerne spørgsmålet: ”What is reality!”. Jeg forstod, at det handlede om det helt eksistentielle: Hvorfra kommer vi, hvor går vi hen, hvad er meningen med, at vi er her. Jeg kunne heldigvis love, at det netop er ”reality”, som Alpha-kurset handler om.

Mange gamle mangler også svar

En god præsteven sagde en dag til mig: Mange gamle er mismodige. Vi må forsøge at give dem mod og håb. I ”Sund i Syd” (det gratis sundhedsblad som ligger på diverse venteværelser), stod der for nogen tid siden, at gamle mennesker drikker for meget rødvin. Og hvorfor? En af grundene husker jeg tydeligt: Det er, fordi de har opdaget, at de snart skal dø. Jeg har valgt nærmest ikke at drikke alkohol. Og faktisk tror jeg, at jeg kunne blive alkoholiker, hvis jeg ikke havde det princip – i hvert fald, hvis jeg mistede håbet om, at det ender godt.

Man kan leve et virksomt liv, og måske også meningsfuldt liv, uden Gud, selvom jeg tvivler, men jeg ville helt sikkert drikke en masse rødvin, hvis jeg ikke havde Guds-dimensionen i mit liv. Jeg kender gamle, som ikke kan slå den knude på sig selv, som de føler, der skal til for at tro. Hånden på hjertet: Jeg kan også have svært ved at finde troen, hvis jeg fokuserer på den. Men hvem andre end Jesus kunne jeg tænke mig at følge? – Ingen!

På Alpha-kurset sagde jeg: Hvis I er i tvivl om, hvem der er den sande, hvem I skal følge; så gå tæt på religionernes hovedpersoner: Mohammad, Buddha, Hare Krishna, Jesus. Og videre: I Alpha-kurset kommer vi tæt på Jesus, det plejer at være sådan, at når man kommer tæt på ham, så kommer man til at elske ham. Men der er religionsfrihed i Danmark, man kan tage imod eller lade være.

Alle kan miste modet – og alle kan finde det

Det er ikke forbeholdt gamle at miste modet – og unge at finde det. Men hvor er det skønt, at der pt. er mange unge, og mange fra andre religioner, som finder det hos Jesus. Der bliver glæde i Himlen (og i menigheden) hver gang en synder omvender sig eller bliver fundet og oplever håb, mod og mening. Lige nu er der rapporter om, at troen spreder sig blandt unge nærmest af sig selv (dvs. ved Guds Ånd).

Det skal vi glæde os over, takke for og bede om mere af. Men hvad med de gamle? De fleste gamle kommer ikke til almindelige gudstjenester. De har vænnet sig fra at søge kirken eller det kristne fællesskab; måske har de dårlige erfaringer eller kan ikke lide stemningen med orgelmusik, som måske minder dem om begravelse. Men de skal snart dø, så det er på høje tid at opmuntre dem. Der er mange interessante foredrag for ældre i kirkeligt regi. Men jeg tror, der er for lidt af det åndelige. Det levende, begejstrende meningsfulde – det som har med ”reality” at gøre, bør ikke være forbeholdt de unge.

– Vi elsker ungdomsvækkelser … skal vi ikke også bede om alderdomsvækkelse – ikke svækkelse – den sker automatisk. Men vækkelse blandt gamle. Tiden løber! Jo ældre man bliver, jo hurtigere løber den. Det er på høje tid.