Armeniens premierminister i konflikt med den armensk-apostolske kirkes ledelse

Denne artikel er skrevet af Felix Corley fra Forum18 og redigeret af konsulent i Dansk Missionråd Filip Buff Pedersen og efterfølgende af Udfordringens redaktion. Faktabokse af Filip Buff Pedersen. Forum18 er en kristen menneskerettighedsorganisation, der særligt fokuserer på at rapportere om krænkelser af religionsfrihed, især i situationer, hvor individers eller gruppers liv og ret til at forsamles er truede. Dansk Missionsråd er repræsenteret i Forum18’s bestyrelse.

Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, har siden maj 2025 ført en kampagne for at afsætte lederen af landets største religiøse samfund, katolikos Karekin, og øge statens kontrol over den armensk-apostolske kirke. Dette sker på trods af, at Armeniens forfatning garanterer religiøse organisationers autonomi og adskillelse mellem kirke og stat.

Konflikten er blevet forstærket af en konkret sag om biskop Gevorg Saroyan, som kirken afskedigede og fratog embedet, efter at han støttede premierministerens krav om ledelsesændringer. Saroyan udfordrede beslutningen ved domstolene, som pålagde kirken at genindsætte ham. Da kirken ikke efterkom rettens afgørelse, indledte Efterforskningskomitéen den 29. januar 2026 en straffesag mod seks biskopper og en præst fra kirkens øverste ledelse.

De blev indkaldt som sigtede og fik samtidig udrejseforbud. Fire andre biskopper er allerede blevet arresteret i andre sager. Myndighederne har ikke forklaret, hvorfor de efterforsker kirken, når forfatningen beskytter religiøs autonomi, eller hvordan de vil sikre, at sagen ikke er politisk motiveret. Samtidig har regeringen og politiet taget skridt, der indirekte styrker premierministerens position i konflikten.

I flere byer har politiet beskyttet præster, som kirken har afsat, og forhindret nyudpegede præster i at overtage deres kirker. Myndighederne har også presset præster til ikke at nævne katolikos Karekin under gudstjenester. Regeringen har også svækket kirkens institutionelle tilstedeværelse og har desuden nedlagt den statsligt og kirkeligt finansierede tv-kanal Shoghakat. Den 29. januar 2026 afskaffede forsvarsminister Suren Papikyan kirkens feltpræstetjeneste i militæret, så fremtidige militærpræster kun vil være under militær kontrol og ikke kirkens.

Regeringen har ikke besvaret Forum18’s spørgsmål om begrundelsen for disse beslutninger eller deres forbindelse til konflikten med kirken. Menneskerettighedsorganisationer og jurister har kritiseret premierministerens handlinger og advaret om, at de udgør brud på forfatningen, retsstatsprincipperne og religionsfriheden. De understreger, at religiøse organisationers ret til selv at vælge deres ledelse og styre deres interne forhold er en grundlæggende del af international religionsfrihed.

Konflikten har også en politisk baggrund. Den armensk-apostolske kirke har kritiseret regeringens håndtering af krigen om Nagorno-Karabakh i 2020, og katolikos Karekin opfordrede dengang til premierministerens afgang. Siden har spændingerne været stigende. I 2024 ledte ærkebiskop Bagrat Galstanyan en protestbevægelse mod regeringen og blev senere arresteret og anklaget for kupforsøg.

Samlet set tegner der sig et billede af en alvorlig og eskalerende konflikt mellem Armeniens regering og den armensk-apostolske kirke, hvor statslige myndigheder gennem retssager, administrative beslutninger og politimæssige indgreb lægger pres på kirkens ledelse, samtidig med at regeringens motiver og juridiske grundlag ikke er blevet klart forklaret.

Baggrund og kontekst

Den 19. september 2023 blev mere end 100.000 Armeniere sendt på flugt, som en følge af Aserbajdsjans angreb på Nagorno-Karabakh (Artsakh). Det er bredt anerkendt, at Aserbajdsjan udnyttede den geopolitiske situation med forventning om, at Rusland ikke ville komme armenierne til undsætning pga. deres krig mod Ukraine, og at USA og NATO også havde andre prioriteter. I marts 2025 blev der indgået en fredsaftale i det Hvide hus mellem USA’s præsident Donald Trump, Armeniens premierminister Nikol Pashinyan og Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev.

En aftale som den Armenske Apostolske Kirke har kritiseret. Armenien har haft tætte bånd til Rusland. Både omkring sikkerhed, gennem det militære samarbejde (CSTO), samt økonomiske og energimæssige bånd. Rusland blev set på som sikkerhedsgarant i forhold til truslen fra Aserbajdsjan. Den seneste tids udvikling har foranlediget, at Armeniens premierminister og regeringen politisk læner sig mod Europa og ønsker at ligge afstand til Rusland.

Den armensk-apostolske kirke har ligesom den politiske elite i Armenien haft tætte bånd til Rusland. Rusland har benyttet de kirkelige forbindelser til en form for soft-power.
Dette er et aspekt, som den armenske regering peger på i en generel mistænkeliggørelse af kirken og i forbindelse med restriktioner, tilbageholdelser og anholdelser af ledende skikkelser indenfor kirken.

Dette udgør bagtæppet for den seneste tids krænkelser af tros- og religionsfriheden i Armenien. Krænkelser som Danske Kirkers Råd også har udarbejdet et statement om, som kan findes på rådets hjemmeside. Danske Kirkers Råds statement er også sendt til Udenrigsudvalget og offentliggjort på folketingets hjemmeside. I Dansk Missionsråd hersker der ingen tvivl. Der er behov for politisk handling:

”Danmarks mangeårige relation til Armenien forpligter os – og kalder på en strategisk inddragelse af religion og religiøse aktører i det danske ’EU Naboskabs program’, samt et styrket fokus på retten til tros- og religionsfrihed,” udtaler Henrik Sonne Petersen fra Dansk Missionsråd.

Dansk missionshistorie blandt armeniere

Danmarks missionshistorie i og med det armenske folk går langt tilbage. De to mest kendte danske missionærer, der ydede en formidabel indsats for det armenske folk, især i forbindelse med det armenske folkedrab, er Karen Jeppe og Maria Jacobsen.

Karen Jeppe (1876-1935)

• ”Det armenske folks moder”: Karen Jeppe er en af de mest berømte danskere i armensk historie. Hun tog til Urfa i det osmanniske rige i 1903 for at arbejde i en tysk-dansk missionsskole for armenske forældreløse børn.

• Redningsarbejde: Under det armenske folkedrab (fra 1915) nægtede hun at forlade sin post og risikerede sit liv for at skjule og redde tusindvis af forfulgte armeniere, især kvinder og børn.

• Humanitær indsats: Efter 1. verdenskrig arbejdede hun i Aleppo, Syrien, under Folkeforbundet, hvor hun organiserede redningshjem, skoler og landbrugsbyer for flygtninge. Hun er kendt som ”Mama Jeppe” blandt armeniere verden over.

Maria Jacobsen (1882-1960)

• Sygeplejerske og øjenvidne: Maria Jacobsen var en dansk sygeplejerske og missionær udsendt af Kvindelige Missions Arbejdere (KMA). Hun ankom til Harpoot (nuværende Elazig i Tyrkiet) i 1907, hvor hun arbejdede på et amerikansk hospital.

• Dagbøger: Hun førte detaljerede dagbøger, der er af uvurderlig betydning som dokumentation for folkedrabet. I sin dagbog beskrev hun de systematiske massakrer og deportationer af armeniere.

• ”Fuglereden”: Hun reddede tusindvis af forældreløse børn og grundlagde senere børnehjemmet ”Fuglereden” (Bird’s Nest) i Libanon, hvor hun tog sig af mange af de overlevende. Hun var den første kvinde, der modtog den danske guldmedalje for sin humanitære indsats. Begge kvinder var en del af den stærke danske indsats (støttet af ”Kvindelige Missions Arbejdere”), der opererede i det osmanniske rige før, under og efter folkedrabet.