At vente i forventning før løftet kan ses
Ventetid er blevet en uvant faktor i vores samfund. Vi higer og søger konstant efter effektivisering, quick-fixes og mikroovnsløsninger, så vores hverdag og liv kan køre i takt med kulturens høje puls.
Dertil må føjes: Hvor er det godt, at vi har Bibelen til at minde os om, at ventetid kan blive til forventningstid. At ventetid kan få håbet til at stige; at ventetid inviterer os til at vandre i tillid til Guds løfter. I ugens tekst fra Lukasevangeliet 1,46-55 oplever vi Marias respons, efter løftet om Guds søn er plantet i hende. Det blev begyndelsen på Marias ventetid i forventning om at modtage ikke blot en søn, men Guds søn, Verdens Frelser.
Hvordan kan vi vente i forventning, før løftets udfoldelse kan ses i vores liv? Tænk, hvis vi intentionelt fulgte Marias eksempel.
Maria lovpriste Gud
Marias lovprisning kom fra hendes hjerte i en tid, hvor løftet om Jesus var bragt til hende, men hvor de fysiske tegn ikke var tydelige endnu. Alligevel valgte Maria at bryde ud i lovprisning og tilbede Herren for den, han er, og for det, som han havde plantet i hende.
Maria gik i partnerskab med ordet
Ledende op til Marias udbrud i lovsang, havde hun hørt løfterne om Jesus og svaret med “Lad det ske mig efter dit ord!” (Lukas 1,38). De livgivende ord, det løfte, som hun fik, blev plantet i et hjerte, som grundede over ordene.
Maria opsøgte Elisabeth
Samtidigt valgte Maria også at besøge Elisabeth – en kvinde, som bekræftede Marias løfte, så snart hun så hende. Når selv Maria, som bar verdens frelser i sit moderliv, søgte fællesskab med en kvinde, som opmuntrede hende i Guds løfter over hendes liv – hvor meget mere, bør vi så ikke på samme måde søge opmuntrende fællesskab i vores ventetid.
Den ofte ubærlige ventetid
Når ventetiden opleves tung, og vores hjerter er tyngede af længslen efter det endnu uforløste løfte, må vi minde os selv om ordene: “Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.” (Esajas 40,31). Tænk, at vi har en Gud, som ikke efterlader os i ventetiden, men som styrker os, når vi tillidsfulde tør sætte vores lid til ham. I vores ventetid må vi læne os ind i hans favn, hvorfra vi kan høre hans hjerteslag og opleve rekalibrering igen.
“Men de, der håber på Herren, får nye kræfter,
de får vinger som ørne. De løber uden at blive
trætte, de vandrer uden at udmattes.”Esajas 40,31
Hvis vi vil vente i forventning, før løftet har manifesteret sig i vores liv – uanset hvilket løfte det måtte være – må vi være opmærksomme på, hvad vi lytter til. “Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.” (Romerbrevet 10,17). Fylder vi os med opmuntringen i Guds natur, Guds løfter og hans daglige fællesskab? Eller fylder vi os med verdens røster og dårlige nyheder? Hvilken kilde drikker vi af, og hvordan er kilden med til at nære løftets frø, som er plantet i os?
Uanset hvilket løfte, hvilket gennembrud eller hvilken forløsning, vi venter på, må vores hjerter lovprise Gud, og vores håb forankres i hans Ord.
Gud er den, han siger, han er
Guds ord er levende og virksomt. Hans løfter er sandhed og ikke blot forhåbninger. Uanset hvad du venter på – må Gud velsigne dig med nåde i ventetiden, og må du opleve, at hans kærlige ansigt lyser på dig.
Prædikentekst: Luk. 1,46-55
Marias lovsang
Da sagde Maria: »Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.«
Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.
