Efter syv år som forstander giver Leif Petterson stafetten videre

Leifs hjerte har altid banket for at undervise, træne og formidle Guds ord til eleverne på Mariager Højskole, og de sidste syv år som forstander. ”Selv om jeg er meget taknemmelig for min tid som forstander, så føler jeg også det bliver godt for højskolen, at jeg giver stafetten videre til Gideon Jakobsen. Der er brug for en anden type leder, end jeg er, og jeg er sikker på, at Gideon vil føre skolen ind i en ny tid, hvor vi vil se spændende ting ske.”

”Da jeg var helt ung, troede jeg, at hvis jeg skulle tjene Jesus, så kunne jeg kun være præst i en kirke. Heldigvis kan man udleve et præstekald på mange måder, f.eks. på en højskole eller i en sekulær virksomhed. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være her i 21 år, og at jeg skulle møde så mange fantastiske elever – Gud har virkelig været trofast,” fortæller Leif. At han en dag skulle blive forstander, havde Leif ikke forventet.

”Jeg søgte forstanderjobbet, da det blev ledigt, fordi jeg følte et stort ansvar for skolen, så det var lige så meget en ansvarlighed og kald, som en lyst, som fik mig til at søge jobbet. Det var min store kærlighed til skolen, der drev mig og lysten til at se mennesker blomstre og lykkes.” Leif har været glad for rollen som forstander og fortryder ikke, at han sagde ja til opgaven.

”Det har været et meget stort privilegium at sætte et aftryk på de elever, Gud har betroet os, og jeg nyder dag efter dag at sætte et lille eller stort aftryk. Det er enormt meningsfyldt, fordi vi har fokus på bibelundervisning, discipelskab og tjeneste. Hvad er det, der kan bygge op, som holder eleverne i troen på den lange bane og holder dem fast til Jesus? Hvad er det for en undervisning og træning, vi kan give dem, som holder hele livet, hvad enten de skal være præster, sygeplejersker, lærere osv.? Det optager mig meget.”

Lysten til at lære nyt gælder ikke kun eleverne, men også Leifs eget liv. Inden han blev forstander, var han startet på en ph.d.-uddannelse i pentekostal teologi.

”Det tog otte år, da jeg, for det meste, har studeret i min fritid, men jeg blev færdig her før jul. Processen har været som en slags åndelig disciplin og gjort, at jeg er kommet dybere ned i min egen tro indenfor den pentkostale teologi, og det har givet mig endnu mere lyst til at bruge det, jeg har studeret til gavn for andre. Jeg har endnu mere lyst til at undervise i Bibelen og træne til tjeneste. Det har været et privilegie at få lov til at studere, og derfor føler jeg også et ansvar og kald til at formidle ting videre, der kan gavne Guds rige,” fortæller Leif.

Mødte Gud i barndommen

Leif voksede op i Tune og i Næstved, hvor forældrene var en del af pinsekirken, så helt fra lille kom både han og hans søskende med i kirke. ”Jeg havde en voksende erkendelse af min tro på Gud gennem min opvækst med kirke, søndagsskole, børnelejr osv.,” fortæller Leif. ”Det blev efterhånden en bevidst tro, og det var en skelsættende oplevelse for mig at blive fyldt med Helligånden. Jeg var omkring 10 år, da det skete, og da blev troen på Gud, Jesus og Helligånden personlig for mig,” fortæller Leif. ”Det formede mig på den måde, at jeg tog min tro mere seriøst og fortalte mine skolekammerater, jeg var kristen.”

Kaldet til tjeneste

Leif blev døbt som 12-årig og var aktiv i kirken. Han begyndte at spille klaver og blev bedt om at spille til børnekor og efterhånden også til lovsang og gospelkor.

”Jeg tror, at musikken og lovsangen og gospelkor var indgangsdøren for mig til kirkelivet. Vi var en god kerne af unge i kirken og havde et godt børne- teenage- og ungdomsarbejde. I teenageårene oplevede jeg også et voksende kald. Jeg gik på Mariager Efterskole i to år og gik derefter på efterskolen Alterna, hvor vi var i Sydamerika i 11 uger. Mens vi var der, oplevede jeg at få et kald til at være forkynder og at prædike og undervise. Det har præget mig gennem hele livet.”

I dag samarbejder højskolen med Mosaik om en leder- og præsteaspirantordning, men på det tidspunkt var det ikke normalt at tage en teologisk uddannelse for at blive frikirkepræst.

”Min religionslærer på HF ville, at jeg skulle læse teologi på universitetet, men den tanke var helt fremmed for mig. Jeg ville dog gerne på bibelskole, og det endte min hustru og jeg med at gøre, da vi blev gift. Vi tog på Mariager Højskole, på det der hed ”Team Action”, hvor vi var et halvt år på højskole og et halvt år i Tanzania. I den periode, pakkede jeg mit kald ud som underviser og sideløbende med musikken, havde jeg mere og mere lyst til at undervise i Bibelen.”

Leifs interesse for musik førte til, at han startede på musikkonservatoriet. Men efter et år, blev han tilbudt at være ungdomspræst i Pinsekirken i Aalborg (nu Aalborg Citykirke). ”Dengang følte jeg, at jeg måtte vælge. Så jeg droppede musikkonservatoriet og blev fuldtidsansat i kirken. Sådan er jeg ikke sikker på, at jeg havde gjort i dag, hvor jeg ved, at man sagtens både kan tage en uddannelse og tjene Gud samtidig.”

Fra kirke til højskole

Efter fire år som ungdomspræst, blev Leif lærer på Frydensberg Efterskole. Han holdt af efterskolemiljøet med fællesskab og den daglige medvandring med eleverne. Men efter tre år på Frydensberg ønskede han at fordybe sig mere i Guds ord og tog en bachelor i teologi via Harvest Bible College fra Australien, der på det tidspunkt samarbejdede med Mariager Højskole. Herefter blev han ansat som lærer på højskolen og tog sidenhen en master i teologi og en diplom i ledelse.

Jord under neglene

Efter syv år som lærer, var det tid til forandring. ”Jeg syntes, at jeg trængte til at ”få jord under neglene”, siger Leif med et smil. ”Nu havde jeg undervist om at tjene i kirken i en del år. Derfor ville jeg gerne ud og opleve det i hverdagen. Så min kone, vores to børn og jeg tog til Kolding, hvor jeg blev præst i Kolding Kirkecenter i fire år. Det var nogle virkelig skønne år, og jeg vil kalde det et missionalt eventyr. Samtidig med at jeg forkyndte og lavede alt det, der ligger i at være præst, lavede jeg en drengeklub sammen med min søn. Den hed ”Farlig klub for drenge”, og det var stort set kun kirkefremmede børn og deres fædre, som kom der.”

Klubben kom til at sætte spor i Leifs liv, hvor han i de tre år klubben eksisterede fik et tæt venskab med forældre og børn, som ellers ikke kom i kirke. ”Jeg følte, at jeg havde to kirker i Kolding: Pinsekirken og ”Farlig klub for drenge”. De kaldte mig også præsten og brugte mig, når de oplevede svære ting i deres liv. Det blev til nogle stærke venskaber, og nogle af dem har jeg stadig kontakt med i dag 15 år senere. Som en af mine venner skrev til mig på Facebook for nylig: ”Det var [bip] en god tid!”

Fra Kolding til Mariager

I 2012 vendte familien tilbage fra Kolding til Mariager igen, og Leif var tilbage i lærerjobbet på Mariager Højskole. Nu var det med en frisk og positiv erfaring som kirkeleder.
”Det beriger mig så meget at beskæftige mig med teologi og se undervisningen forme mennesker, hvad enten det er i kirken eller på højskolen,” siger han. ”Gud har gjort så meget gennem årene på Mariager Højskole og gør stadig store ting.”

Den stille vækkelse

På det seneste er Leif blevet overrasket over ”The silent revival” (den stille vækkelse), som man også ser andre steder. ”Ved skoleårets opstart i august 2025, overraskede det mig, at halvdelen af vores elevhold bestod af unge mænd. Tendensen de tidligere år har været, at en tredjedel var unge mænd og resten kvinder. Men nu var der næsten dobbelt så mange unge mænd, og flere af dem var kommet til tro indenfor de sidste par år.”

”Jeg kan mærke, at det er en tendens, vi skal være opmærksomme på. Der sker noget med unge, der kommer til tro. Det er vores ansvar at have samtaler med dem, undervise og disciple dem.
Det er i det hele taget et stort privilegium at træne vores unge, nogle af dem har et højt teologisk niveau og vil være ledere, og andre er tvivlende, spørgende og alting er bare nyt. Det er sjovt på en bibelskole, at vi også har nogle, der er så nye og friske i troen. Det er en stor ære.”

”Jeg kan mærke, at det er en tendens,
vi skal være opmærksomme på. Der
sker noget med unge, der kommer til
tro. Det er vores ansvar at have samtaler
med dem, undervise og disciple dem.”

Gud har været trofast

For Leif er status som 54-årig, at Gud har været trofast. ”Det er helt sikkert overskriften for mit og min kones liv,” siger Leif. ”Gud har været trofast i vores tjeneste og ægteskab. Vi har været gift i 35 år. Det er en stor gave. Min kone og jeg har et stærkt forhold til hinanden, og vi kan se Guds trofasthed med vores to børn og svigerbørn, som er en velsignelse for os. Jeg må bare sige, at mit personlige vidnesbyrd er, at det er Guds trofasthed, der har båret.”

”Når jeg ser tilbage, synes jeg bare, at overskriften er, at når vi vil tjene Jesus og gå ind ad de døre, han åbner, vil vi se, at han vil bruge os, uanset hvor vi er, når vi bare vil stille os til rådighed for ham,” slutter Leif.