En syrisk familie venter forgæves

Sednaya-fængslet – et sted, hvor tusindvis af politiske fanger blev indespærret og udsat for grusom tortur under Assads regime i Syrien. Et sted, som verden kom til at kende som ‘det menneskelige slagtehus’.

Men da Mellemøstens længstvarende diktatur faldt den 8. december 2024 skete noget utænkeligt. Portene til Sednaya-fængslet slog op. Assads regime var kollapset, diktatoren flygtede til Rusland og en ny regering tog over. Familier strømmede til Sednaya med billeder af deres længe savnede sønner, brødre og fædre. Blandt dem var en ung mand ved navn Muhammed og hans mor.

Hvor er min far nu?

De sad på kantstenen uden for fængslet og ventede på, at to genkendelige ansigter trådte ud ad fængslets porte – ansigterne tilhørte Muhammeds far og bror. Fangerne passerede forbi én efter én. Håbet levede stærkt i deres hjerter. De stoppede nogle af fangerne, der passerede forbi, og spurgte: ’Har I set disse to mænd?’. Men de frigivne fanger var i deres sind stadig fanget bag fængslets mure. Alt for svækkede til at genkende sig selv – så hvordan skulle de kunne genkende en anden mand?

For mange undslap aldrig, hvad der syntes som evig smerte i Sednaya-fængslet. De to længe ventede ansigter – Muhammeds far og bror – var blandt dem, der aldrig blev set igen.
Ingen ved, hvad der skete med Muhammeds far. Men i fængselsarkiverne blev hans brors navn fundet. Broderen var registreret som død – henrettet efter tre år i det brutale og berygtede fængsel. Hans jordiske rester er aldrig blevet fundet.

Hjælper andre med traumer

Traumer kommer i mange former. For Muhammed tog det blandt andet form i tab og uvished. I dag har han dedikeret meget af sit liv til at hjælpe andre, der lider under krigens traumer. Det gør han sammen med Mission East og deres partner LAMSA, hvor han arbejder som frivillig. Især en af de skæbner, han har mødt, har brændt sig fast – en far og en søn, hvis historie han fortæller. Der var kampe i gaderne og byen blev bombet ovenfra.

Man kan forestille sig, at den 5-årige søn kravlede op på skødet af sin far for at finde tryghed, mens himlen rasede over dem. Der var intet sikkert, undtagen kærligheden mellem en søn og en far. Huset blev bombet og brast omkring dem. Fra den dag af skulle den 5-årige søn vokse sig stor med kun et ben. Faren mistede begge sine ben og sin arm og skulle se sin dreng blive til en mand fra sin kørestol. Et traume for begge, der ikke kun har sat sig i sindet, men foreviges i hans krop.

Men deres sår fortæller ikke kun om, hvad de har mistet, men er også en fortælling om, at de har overlevet, og hvem de er blevet.

Et barn født ind i friheden

Det er nu 11 år siden, at Muhammeds far blev arresteret på vej til arbejde. Den dag i dag er der ikke set så meget som skyggen af ham. Muhammed og hans familie har ikke kunnet få sig selv til at erklære deres far for død i de offentlige registre. De har holdt fast i håbet om, at han en dag ville dukke op på de støvede veje, gående som en fri mand igen. Men nu, efter et år er gået, ved familien, at håbet er en fjern drøm.

Men mens det håb svinder, så vokser et andet. På befrielsesdagen, hvor det syriske regime væltede, kom Muhammeds søn til verden. Den første i en generation, som er født ind i friheden.
For den nybagte far er det et tegn på en lys fremtid for Syrien.

Fakta om Mission East

Mission East er en kristent baseret nødhjælps- og udviklingsorganisation, der arbejder i kriseramte lande i det tidligere Sovjetunionen, Mellemøsten, Asien og Afrika.

Mission East yder både akut nødhjælp under katastrofer og langsigtet udviklingshjælp til kriseramte lokalsamfund.

Mission East er en af de få danske NGO’er med tilladelse til at operere i de regeringskontrollerede områder i Syrien.

Missions Easts støtte omfatter blandt andet:

1. Beskyttelse og traumestøtte til børn samt mødre

2. Hjælp til selvhjælp, herunder udlevering af landbrugsredskaber til udsatte familier

3. Mindre forretningsinitiativer, der styrker lokale indkomster