Et kig bag bibeloversættelser

Iver Larsen, der står bag oversættelsen af ”Bibelen på Hverdagsdansk”, inviterer med bogen ”Kunsten at oversætte Bibelen” læseren med ind i bibeloversætterens maskinrum.

Der er dog ikke blot tale om en indsigt i de overvejelser og valg, en oversætter af Bibelen står over for. Bogen er også med til, at den almindelige bibellæser kan komme dybere ind i bibeltekster og få en større forståelse af, hvad de læser.

Ordret eller meningsbaseret

I bogen kommer forfatteren ind på en række af de overvejelser han og andre bibeloversættere står over for. Som udgangspunkt må en bibeloversætter forholde sig til, om han eller hun vil tage udgangspunkt i en ordret eller meningsbaseret oversættelse. I det første tilfælde er der mere eller mindre tale om en ord for ord oversættelse, mens man i det andet tilfælde, som det fremgår af ordet ”meningsbaseret”, lægger hovedvægten på, at man bevarer mening, når man oversætter. Her kan man gå længere i sin bestræbelse på at gøre det forståeligt i den samtid og det land, Bibelen skal oversættes ind i.

Ord med flere betydninger

Når man har foretaget dette valg, stilles man indenfor sit valg overfor et væld af andre valg. Fx kan de hebræiske og græske ord, man skal oversætte, have flere betydninger. Iver Larsen kommer med flere eksempler på det. Bl.a. skriver han, at det græske ord ”en” har hele 21 forskellige betydninger og ordet ”eis” 17. Nogle ord med flere oversættelsesmuligheder har betydning for forskellige kirkesamfunds teologi. Derfor har det selvfølgelig betydning, hvilken oversættelse, man vælger.

Det gælder fx brugen af ordet ”heõs” i Matt. 1,25, som i den autoriserede danske oversættelse fra 1992 bliver til: ”Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn”. Det giver ikke problemer for den almindelige protestantiske dansker, men for de danske katolikker bliver det et problem, da de regner Jomfru Maria for at være evig jomfru, så Josef heller ikke efter Jesus fødsel havde kønslig omgang med hende.

At denne tolkning også er plausibel, viser forfatteren ved at understrege, at den græske tekst i virkeligheden kun fokuserer på tiden op til Jesus’ fødsel og egentlig ikke siger noget om, hvad der sker mellem Maria og Josef desangående efter Jesus er født (jf. s. 44).

At nærme sig grundteksten

Et andet problem, som en oversætter støder på, er, at den originale tekst ikke er bevaret, så det i stedet er tidlige afskrifter, man må forholde sig til. Men, hvordan finder man så frem til den, der med størst sandsynlighed kommer tættest på originalen? Her er det ikke givet, at det, man regner for mest ”originalt”, i virkeligheden er det. Fx vil man måske tænke, at den korteste form kommer tættest på originalen. Men det behøver ikke være tilfældet, da ”studiet af papyrushåndskrifter, […] i langt højere grad udelader ord end tilføjer dem” (s. 106).

Åbenhed for andres teologi

Bogen er et spændende indblik i, hvilke overvejelser en oversætter af Bibelen må gøre sig. Samtidig er den et fint korrektiv til en bibellæsning, der udleder en nagelfast tolkning af en oversat bibeltekst, uden at kende til baggrunden for den pågældende oversættelse. Man kan håbe, at læsningen af Iver Larsens bog må lede til en større åbenhed og større forståelse for og accept af andre kirkesamfunds teologi baseret på bibelvers og en knap så selvsikker holden på sin egen tolkning og teologi.

Iver Larsen: Kunsten at oversætte Bibelen – Bag om Bibelen på hverdagsdansk.
186 sider. 249 kr. Indbundet.
Forlaget Scandinavia.