IPSICC

EU-kommissionen indfører abortturisme i EU

Retten til Liv er rystet over, at EU-Kommissionen vil finansiere ‘grænseoverskridende abort’ med midler tiltænkt fattige familier. Alle EU-borgere vil fremover være med til at finansiere abortturisme. Abortgrænsen i EU overlades ukritisk til det

Prolife-gruppen One Of Us har igennem længere tid kørt en kampagne, der skal forhindre abortturisme med EU-støtte

mest abort-liberale medlemsland. Det ufødte menneske har ingen beskyttelse.

Det skriver Retten til Liv, der sammen med 50 andre NGO’er i sammenslutningen One of Us deltog i kampagnen NoAbortionTourism.eu. Kommissionen har nu afgivet sit svar på borgerforslaget “My Voice, My Choice” og den resolution, som EU-parlamentet vedtog i december. Det fremgår af afgørelsen, at Europa-Kommissionen ikke vil oprette en ny EU-fond til at finansiere grænseoverskridende abort. Men man fandt pengene et andet sted. Kvinder, der ikke kan få abort i deres eget land, kan med denne afgørelse få abort i et EU-land med en mere liberal abortlovgivning – med rejse og abortindgreb betalt.

Grænseoverskridende abort

Kommissionen åbner nu mulighed for, at en eksisterende fond, Den Europæiske Socialfond Plus(ESF+), anvendes til noget helt andet, end det, den var tiltænkt: Grænseoverskridende abort. Retten til Liv tilslutter sig en udtalelse fra One of Us, som i en pressemeddelelse kalder det en ”skamløs handling”, fordi abort klassificeres som en sundhedsmæssig nødvendighed og finansieres med midler, der er beregnet til sundhedsydelser.

”Abort er ikke en sundhedspolitisk foranstaltning i almindelig forstand, der forebygger eller behandler sygdom. Den helbreder ikke en sygdom, men afslutter bevidst et meget ungt menneskeliv,” skriver One of Us. Socialfonden Plus(ESF+) blev oprindeligt udformet for at forhindre, at familier med børn havner i fattigdom. Men nu vil EU i stedet for at støtte familier og integrere børn med handicap i samfundet betale for deres eliminering. Dette vender fuldstændig sande menneskelige værdier på hovedet, og der bliver færre midler til rent faktisk at støtte familier i fattigdom.

Med denne afgørelse vil vi alle være med til at finansiere abortturismen i EU, for det er obligatorisk at bidrage til Socialfonden. Samtidig er adgang til abort i EU helt ukritisk lagt i hænderne på de mest abort-liberale medlemslande. Hvis et land indfører fri abort frem til fødslen (som en del stater i USA), vil intet kunne forhindre, at også en dansk kvinde kan få en EU-betalt abort ugen før fødslen.

Med denne afgørelse svigtes det ufødte menneske, hvis liv og eksistens flertallet i EU ikke regner værd at beskytte. Men dernæst er det også et svigt af kvinden og familien, der ikke kan se anden udvej end abort – fordi der ikke er nogen, der vil støtte hende socialt eller økonomisk, siger One of Us og Retten til Liv.