Jeg forstår ikke Gud, men jeg stoler på ham

”Angsten er som en kamæleon, der sætter sig på det mest betydningsfulde. Da jeg blev kristen i gymnasiet, satte angsten sig på min tro. Jeg var i tvivl om min frelse og bange for, om Gud var vred på mig – fordi jeg ikke levede op til det, jeg skulle.”

Sprint Korsholm har kæmpet det meste af sit voksenliv med angst på forskellige niveauer. Han har fået hjælp af både læge og psykolog, terapeut og psykiater og sjælesorg og forbøn. En fredag til bøn i kirken for omkring fire måneder siden blev Sprint Korsholm bedt for. To dage senere tænkte han: ”Det var da pudsigt, jeg har ikke haft angst de sidste to nætter.” Der er stadig nogle emner i Bibelen, som han ikke arbejder så dybt med for ikke at provokere angsten, men det samarbejder han med en kristen terapeut om.

Sprint Korsholm fortæller, at han er vokset op under forhold, hvor han aldrig fik at vide, at han var elsket. Han tror, at han nok var elsket, men han fik det aldrig at vide. Han kan heller ikke huske, at han nogensinde har fået fysiske kærtegn. Der blev draget omsorg for ham på mange andre måder. Men det med at tro på, at han var elsket, oplevede han ikke.

”Jeg udviklede mig i en ret asocial retning. I gymnasiet mødte jeg nogle kristne, som inviterede mig ind i et kristent fællesskab. Med tiden kom jeg til tro på Jesus. Da troen på Gud blev det vigtigste og mest betydningsfulde i mit liv, satte angsten sig der. Den angst, som fyldte mest, var angsten for, om jeg selv var frelst.”

Gælder Guds ord også for mig?

Angsten har i alle årene betydet, at Sprint Korsholm har haft nemt ved at tro på og anerkende andres frelse, men samtidig har han kæmpet med at stole på sin egen frelse. Troen på den har været svingende.

”I mit arbejde som forkynder og bibelunderviser har jeg dykket ned i Bibelen. Selvom angsten har gjort det svært for mig at tro, at jeg var frelst, har jeg formået at forkynde det, der står i Bibelen. Jeg har på en måde også forkyndt for mig selv – faktisk skete det ofte, mens jeg forkyndte, at troen fik fred for angsten. Men angsten vendte altid tilbage, ofte om natten, når jeg skulle sove. Efter forbønnen den fredag har angsten været væk. Jeg føler ikke, at det er, fordi der pludselig er noget i Bibelen, som jeg har fået en ny forståelse af – angsten er der bare ikke mere. De irrationelle og ubehagelige følelser er væk. Jeg håber, at vinde nærheden med Jesus tilbage og synes også, at det går fremad.”

”Det største mirakel er, at
et menneske kan komme
til tro på Gud, selvom vi
ikke kan se ham.”

Frelsen er en livsforbindelse med Jesus

”Det største mirakel er, at et menneske kan komme til tro på Gud, selvom vi ikke kan se ham.” Sprint Korsholm er ulønnet præst i Frimenigheden Broen i Vejle, der er en del af Indre Mission. I Indre Missions Unges fællesskab i Vejle, hvor han også færdes, oplever de, at nye kommer til tro på Jesus. Sprint Korsholm fortæller, at frelsen for ham handler om, at man har en livsforbindelse med Jesus.

”Jeg vil ikke slås om rækkefølgen i at komme til tro og i at blive døbt. Hvis jeg møder en, der tror på Jesus, men som ikke er blevet døbt, så vil jeg opmuntre vedkommende til at blive døbt.
Omvendt hvis jeg møder en, som er blevet døbt, og som ikke er kommet til tro på Jesus, så er min opmuntring, at vedkommende finder ind i troen.”

Finder ind i troen sammen

For et par år siden fandt et ungt par sammen. Den unge kvinde var ikke troende, mens den unge mand havde en kristen baggrund. Med tiden blev den unge kvinde nysgerrig på den unge mands tro. ”Hun begyndte at spørge til troen på Jesus. Han blev efterhånden lidt træt af spørgsmålene, men det endte med, at parret begyndte at komme i kirken sammen. I dag er de begge kristne og vokser sammen i troen på Jesus. Og det skal man gerne gøre hele livet.”

Stemmehøring og ordblindhed helbredes

”Selvom vi beder for mange syge, er det ikke alle, der bliver raske. Nogle bliver helbredt på stedet, og andre gange bliver folk ikke helbredt. I sommer bad vi for en midaldrende kvinde, der havde hørt stemmer det meste af sit liv. Gud helbredte hende. Stemmerne forsvandt øjeblikkeligt og er ikke vendt tilbage. For tiden oplever vi, at flere med psykiske sygdomme bliver helbredt. Jeg har også været med til at bede for en mand, der var meget ordblind. Han gik derefter hjem og begyndte at læse i en bog. Han læste hele bogen og har ikke været plaget af ordblindhed siden da.”

Forstår ikke Gud, men stoler på ham

Sprint Korsholm fortæller, at det er sværere, når der ikke sker helbredelser. I sådanne situationer er sjælesorg vigtigt. Han forklarer, at sjælesorg er et fortroligt og ærligt samtalerum, hvor man kan dele alt, også hvis man oplever skyldfølelse, tvivl, skuffelse eller andre følelser fx i forbindelse med, at Gud ikke helbreder. Det er en snak med en erfaren kristen, hvor man kan vende det, der rører sig.

”Det er i evigheden, at
Guds løfter går i opfyldelse.
Der helbreder han alle
vores sygdomme.”

”Vi lever i en verden med synd og sygdom, derfor tror jeg ikke, at vi skal plage os selv med, hvorfor eller hvorfor jeg ikke, blev helbredt. I Bibelen er der en beretning om en blindfødt. Jesu disciple spørger Jesus, om den blindfødte, som er voksen, er syg, fordi han selv eller hans forældre har syndet. Jesus fortæller dem, at sygdommen er der, for at Jesus kan vise sin kærlighed og sin magt.”

Syg på livstid set i evighedsperspektiv

Sprint Korsholm tænker, at vi ikke altid får svar på vores hvorfor- eller hvorfor ikke-spørgsmål i dette liv. Han understreger, at vi ved, at vi er elsket af Gud. Vi ved også, at Jesus kan føre os hjem til sig med vores sygdomme. ”Jeg siger under tiden, at jeg, Gud ske lov, kun har mine sygdomme på livstid. I evigheden er jeg totalt rask. Selvom det kan lyde lidt sjovt eller let købt, så er sandheden, at der efter livet her på jorden, kommer en hel evighed. Den er langt vigtigere, og det er i evigheden, at Guds løfter går i opfyldelse. Der helbreder han alle vores sygdomme.”

Sprint Korsholm fortæller om en døende, kræftsyg kristen, der ved sin hospitalsseng havde en seddel, hvor der stod: ”Far, jeg forstår dig ikke, men jeg stoler på dig.” ”Længere tror jeg ikke vi når,” siger han.