Kirke og venner gav Henriette mod til at engagere sig frivilligt på hospitalsskib

At turde være anderledes. Turde kaste sig ud på de vilde vover. Turde tænke ud over egne behov.

Det kendetegner 35-årige Henriette Johansen, der lige nu arbejder frivilligt som skolelærer på hospitalsskibet Global Mercy i Sierra Leone. Og har forpligtet sig i to år med mulighed for kun at komme hjem to gange årligt. Modet til den store skæbnesvangre beslutning har hun blandt andet fået fra venners og kirkens støtte. Men mest af alt en fornemmelse af det, hun beskriver som et kald. At arbejde på Global Mercy er en drøm, der er gået i opfyldelse, siger hun.

Del af det store puslespil

Henriette kommer i Nørresundby-Vodskov Baptistmenighed og er uddannet lærer med særligt fokus på fri- og efterskoler. Hun har erfaring med at undervise internationale elever, og den bruger hun nu til at undervise børn af de frivillige sundhedsprofessionelle, der mildest talt forvandler menneskeliv med specialkirurgiske indgreb, patienterne ellers ikke ville have en chance for at få.

– Jeg gør en forskel ved, at jeg underviser børn, hvis forældre så kan arbejde nede på en af skibets operationsstuer, fortæller Henriette Johansen over WhatsApp direkte fra skibet.

– Så selvom jeg ikke er direkte involveret, er jeg en del af det store puslespil, der gør, at læger og sygeplejersker kan bidrage med deres kompetencer, fordi deres børn kan få undervisning. Og så gør jeg selvfølgelig også en direkte forskel i mine elevers liv.

Små klasser, store muligheder

På Global Mercy arbejder 600 frivillige enten som sundhedsprofessionelle eller som almindelig besætning på det store hospitalsskib. Ud af skolens 57 elever underviser Henriette Johansen seks elever i 6. klasse, seks elever i en blandet 7.-8. klasse og fem elever i en 9.-10. klasse. De får alle undervisning i naturfag, dvs. biologi, kemi og fysik.

– Det er fantastisk at være sammen med børnene og de unge i de små klasser. De kan hurtigere få den hjælp, de har brug for. Samtidig kan det være en udfordring for mig som lærer, da der er færre elever at interagere med i undervisningen. Til gengæld er eleverne nødt til at komme ud af busken, når vi diskuterer et emne. Det ved hun ud fra erfaringen som efterskolelærer, hvor elevtallet også var overskueligt.

Venner, bekendte og kirke bakker op

Henriette har forpligtet sig i to år, for at børnene af den frivillige besætning kan opleve en form for kontinuitet i det fremmede.

Hvor henter du modet til en så stor beslutning?

– Det finder jeg i, at alle ting ligesom liner op til, at det her kan lade sig gøre. Økonomien i det, støtten fra venner og folk omkring mig. Og så selvfølgelig min kirke, Nørresundby-Vodskov Baptistmenighed, som sendte mig afsted ved en afskedsgudstjeneste den 4. januar og støtter mig, mens jeg er afsted.
Henriettes beslutsomhed viser sig også i, at hun selv har sparet op til turen og opholdet på Global Mercy.

– Jeg har haft mere end fuldtidsarbejde op til min rejse for at få nogle penge i kassen. Og så sagde jeg min lejlighed op for at spare penge. Hvad der er sparet, er jo tjent, smiler hun.

Varm modtagelse ombord

En anden motivation til at tage ud på de vilde vover er, at hun nyder at være sammen med andre mennesker. Og da hun undersøgte Mercy Ships på internettet, var det netop fællesskabet mellem frivillige fra over 60 nationer, der tiltrak hende. Og det oplevede hun med det samme, hun ankom til skibet.

– Den første morgen stod jeg lidt forvirret uden for spisesalen, men så kom der én og spurgte om ikke vi skulle spise morgenmad sammen. Da oplevede jeg, at en fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu. Det fangede mig virkelig, at alle blot ønsker, at du skal trives, have det godt og lykkes i din opgave.

Ok at være anderledes

Henriette er lidt af en mønsterbryder. Hun syntes selv, det var svært at gå i skole, og fik først som 21-årig forklaringen, da hun blev testet ordblind.

– Dér fandt jeg ud af, hvad der var galt. Der var jo en grund til, at det var svært for mig. Der var som et stort bjerg, jeg skulle bestige, men som jeg hele tiden gled ned ad igen. Jeg fik nogle redskaber, der gjorde, at jeg kunne kravle op over det bjerg. Og fandt nøglen til, at skole faktisk kan være sjovt. Da jeg siden fik 12 i større skriftlige opgaver i HF, tænkte jeg: Nu kan jeg klare hvad som helst!

– Når jeg deler min historie med eleverne, kan jeg mærke, at de får en forståelse for, at det er ok at være lidt anderledes, og at de ikke er de eneste, der måske har det svært i skolen. Det synes jeg er fedt. Jeg kan lide at give min faglighed videre og hjælpe eleverne til at bestige bjergene i deres liv, slutter Henriette Johansen.

Der er brug for flere frivillige på Mercy Ships’ to hospitalsskibe Africa Mercy og Global Mercy. Se på hjemmesiden, hvordan du kan engagere dig.