På opdagelse i evangeliet med mikroskop og kikkert

Det kristne evangelium er mere, end at Jesus døde for vore synders skyld. Det er blot et element af evangeliet. Evangeliet er ikke bare at blive frelst fra synd, men at Gud genetablerer det tætte fællesskab med os og genopretter alt, hvad syndefaldet har spoleret. Det er hovedbudskabet i Morten Hørning Jensens udlægning af, hvad Markus mener, evangeliet om Jesus betyder.

Vejen til Paradis

Det forklarer han sagligt, grundigt og troværdigt. Bare lige et par nedslag i hans mellemregninger: Jesus helbreder en døv og en stum, men det, de siger, han har gjort for dem, er, at ”han har gjort alting vel” (Mark 7,37). Morten Hørning Jensen gengiver det, de siger, med lidt andre ord (vel fordi han kan græsk og derfor er i stand til at oversætte det en smule anderledes). Han citerer de helbredte for at sige om Jesus:

”Han har gjort alt godt”. Det kan ses som en henvisning til skabelsesberetningens ord om, at det, Gud har skabt, er ”godt”. Og det er så det samme som at sige, at ligesom Gud skabte alt godt, nyskaber Jesus alt, så det bliver godt igen. Allerede i første vers af Markus-evangeliet kan denne tone til en ny skabelse være slået an. Markus omtaler sin bog som ”begyndelsen på evangeliet”, og det kan ses som en hentydning til vers 1 i 1. Mosebog: ”I begyndelsen skabte Gud”.

Højdepunktet kommer langfredag, hvor tempelforhænget ind til det allerhelligste flænges. Det allerhelligste var udsmykket med keruber for at symbolisere, at det var keruber, Gud satte til at spærre Adam og Eva vejen tilbage til Paradisets Have. Derfor ”kan flængningen ses som en genskabelse af adgangen til Edens have”. En adgang, der ikke kan lukkes igen, for noget, der er flænget i stykker, kan ikke sys sammen igen.

Sejrsbudskab

Guds genforening med os og genoprettelsen af Paradiset er det epokegørende i evangeliet, dvs. det, som indleder en helt ny og anderledes tid, ja, en ny epoke. Men er det allerede sket, eller er det først ved Jesu genkomst, det sker? Både-og. Morten Hørning Jensen gør en del ud af, hvordan ordet evangelium allerede var kendt og brugt før Jesu tid. Det blev bl.a. brugt om det sejrsbudskab, en løber bragte hjem fra slagmarken om, at man havde vundet krigen.

Men det var jo ude på slagmarken, krigen var vundet – og dér var den virkelig vundet – men der gik endnu en tid, før alle de gode følgevirkninger af evangeliet om sejren var mærkbare for borgerne i det sejrende rige.

Fuldskalaforkyndelse

Morten Hørning Jensen tilføjer større dybder og nye dimensioner til, hvad evangeliet er – også i langt større omfang end det, jeg har refereret. Nogle gange sætter han kendt stof i Bibelen under et mikroskop, så hidtil ukendte og vigtige detaljer træder frem. Andre gange spejder han ud over de bibelske bøger med en teleskopkikkerts store zoom og ser sammenhænge, krydshenvisninger og udviklinger, som forklarer og uddyber indholdet i evangeliet. Resultatet er en fuldskalaforkyndelse.

Svær, men forståelig

Bogen er ikke letlæst. Den er med en del teologiske begreber, som kun fagteologer fatter. De fleste bibelcitater er på hebraisk eller græsk. Mange skriftsteder bliver der blot henvist til, og selvfølgelig kan man sidde med sin Bibel og slå dem op, men det er en hæmsko for en flydende læsning. Morten Hørning Jensen skriver, at han fik en aha-oplevelse, da han begyndte at nærstudere Markus’ evangelie-forståelse. Han giver selv mange aha-oplevelser i denne bog. Den er værd at læse, for trods en sværhedsgrad i den høje ende for den almene læser er der også meget forståeligt i den.

Morten Hørning Jensen:
Det epokegørende evangelie. 396 sider. 349,95 kr.
Forlag: Kolon/Forlagsgruppen Lohse.