Traditioner kan hindre nyt liv

Søndagens tekst handler om et opgør, som Jesus havde med samfundets ledere, fordi de ikke ville tro på ham. De holdt på, at de havde nok i det, de allerede havde: Gud og Abraham og de traditioner, som var bygget op. Men Jesus stiller spørgsmålstegn ved, om de har Gud. Hvis de havde, ville de have modtaget Jesus på grundlag af alt det, som Gud havde hvisket i ørerne på profeterne om ham, længe inden han trådte ind midt i verden.

I tegneserien ”Menneskesønnen”, som Peter Madsen skrev/tegnede for mange år siden, siger apostlen Peter, som er fortælleren i tegneserien: “En ting har jeg lært, at dér hvor lyset træder frem, raser mørkets kræfter . . .” Årsagen til, at de ikke kan tro på Jesus og forstå ham, er, med Peter Madsens ord, at de ikke kan holde Guds lys ud. Og hvorfor kan de ikke det? Fordi de har Djævelen til far, siger Jesus.

I har Djævelen til far … Man kan undre sig over, at Jesus siger det så kraftigt. Han kan jo sige sig selv, at det vil gå galt, men han vil vel redde dem. Han så, at de var i Djævelens fangenskab, på vej mod død og fortabelse. Jesus siger det klart: ”Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden”. Det er en parallel til det, som Jesus har sagt ved en anden lejlighed: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. (Joh 5,24).

Djævelen fastholder mennesker i død, dom og fortabelse. Jesus sætter fri til evigt liv. Samfundets ledere kunne ikke se, hvem han var, fordi hans lys blændede dem. Og de kom ikke tæt nok på Jesus til at erfare, hvem han var. Vi skal tage et par ting til os personligt:

– Evangeliet er beregnet til alle. Det bringer liv, lys, glæde, varme og fællesskab.

– Jesus har gjort det, der skal til for vores frelse – og han ønsker et nært forhold til os.

Gode traditioner kan stå i vejen

Der er noget hos os selv, som forsøger at hindre os i at få del i det, som Jesus rækker os. Jesus sagde lige forud for denne tekst: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.” Men straks var der nogle, som sagde: “Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen”. Det er tydeligt, hvad der hindrede. Det var deres (ellers) gode traditioner. Det er skræmmende. Selv det gode kan blive brugt af den onde!

Hvad hindrer os i dag?

Vigtigt er det at finde ud af, hvad der hindrer os (dig og mig) i dag? Kunne det være, at vi også dækker os under gode traditioner, som hindrer os i at tage imod Jesus som Herre og Frelser eller komme tættere på ham:

– Sange og salmer med smukke ord, som vi måske synger uden at høre?

– Medlemskabet, tiende, kirkeskat, som vi måske betaler af pligt?

– Dåb, konfirmation, som måske er blevet for meget vane?

– Religiøse ritualer og kirkelige målsætninger, strategier, som måske er rutine eller overtænkning?

– Kristne aktiviteter og foretagsomhed, som måske holder os travle i egen kraft?

Der er en modstander

Lige meget hvilke udtryksformer, traditioner eller undskyldninger der holder os borte fra det nære forhold til Jesus, så er det noget, som Guds modstander elsker. Og han elsker selvfølgelig også alle de andre ting i det moderne samfund og vores hverdag, som får dagene til at løbe ud i ét, så der ikke er tid til fordybelse, stilhed, bibellæsning og deltagelse i det kristne fællesskab. Og hvorfor elsker han det?

Fordi det hindrer ånd og dybde i forholdet mellem os og vores Herre og frelser. Hindrer, at forholdet til Jesus bliver varmt, levende, aktivt og smittende. Hindrer os i at sprede evangeliet, så endnu flere kan få del i det.

Hold fast i Jesus’ ord

Hos Gud sammen med Jesus i lysets rige er der liv og glæde, varme, fred, fællesskab og frelse. Det er alt sammen indeholdt i Jesu ord, som vi selvfølgelig skal holde fast ved. Det er det, som skænker tilhørsforholdet – og dermed det evige liv.

Prædikentekst: Joh. 8,42-51

Den, der er af Gud, hører Guds ord

Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.

Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.« Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?«

Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.