Aglow-konference på Acts Academy

Talere på konferencen er Aglow International’s nye leder, Nancy Mc Daniel, og hendes mand Dave.

Den tværkirkelige organisation Aglow International, Danmark, inviterer både mænd og kvinder til konferencen i Kolding den 8.-9. maj.

Man kan tilmelde sig konferencen på Aglows hjemmeside. ”Vores hensigt er, at undervisning, oplysning, bøn og samvær vil styrke det enkelte menneske og hjælpe det til at komme ind i et helt nyt liv med Kristus. Vi ønsker at fremme ligestilling mellem mand og kvinde i Kristi legeme, netop som det var Guds tanke ved skabelsen. Vi ser fordele i at afholde henholdsvis kvinde- og mandemøder, og så mødes ved fælles konferencer.

Alle møder foregår i en naturlig og afslappet atmosfære. Vi respekterer det enkelte menneske og værdsætter den frihed, vi alle er skabt til at leve i. Et vigtigt punkt for os er at stå sammen i bøn for Israel og det jødiske folk, som Gud kalder sit ejendomsfolk,” skriver Aglow Danmark på hjemmesiden. Konferencen starter kl. 15.00 om fredagen og slutter lørdag den 9. maj kl. 18.00. Man må selv arrangere overnatning. Konferencegebyr for hele konferencen er 500,- kr.