Mange i Iran mister håbet
Situationen har været voldsom i Iran i flere måneder, og mange har mistet håbet. Men netop i denne tid kan undergrundskirkens budskab bringe håb og trøst.
Den 28. december 2025 begyndte store og folkelige protester, der varede flere uger, og som det islamiske præstestyre slog hårdt ned på. Der er flere troværdige vidnesbyrd om demonstranter, der blev skudt af sikkerhedsstyrker, når de opsøgte hospitaler.
Ifølge det eksil-iranske Human Rights Activists News Agency blev 6.488 demonstranter og 236 børn dræbt af sikkerhedsstyrker under demonstrationerne. Nogle skøn over dræbte er langt højere. Regimet gennemførte en traumatiserende massakre på sin egen befolkning. To måneder senere, den 28. februar 2026, angreb Israel og USA Iran. Ifølge en af Dansk Europamissions kontakter vedr. Iran ønsker mange kristne iranere og iranere i al almindelighed et regimeskifte, men er samtidig fanget midt i en krig.
Eksempelvis er priserne på fødevarer i flere tilfælde flerdoblet siden krigens start, hvilket særligt rammer den mindrebemidlede del af befolkningen.
”Så kom jeg pludselig til mig selv”
I krigen finder kristne dog håb i den kristne tro. På et tidspunkt gik der rygter om, at Iran måske ville blive udsat for massive bombeangreb og elforsyningen ville blive ramt. En kristen kvinde, Anahita, fortæller:
”Den aften tog jeg mit bedste tøj på. Jeg tænkte ved mig selv, at det måske var sidste gang, jeg havde gas, sidste gang jeg havde elektricitet og kunne se mig omkring om natten med lyset tændt, eller sidste gang maden ville forblive frisk i køleskabet.” ”Så jeg forsøgte at lave det bedste måltid, jeg kunne, med det, jeg havde. Men dybt inde var der en tung følelse af sorg og håbløshed – som om dette måske var de sidste dage af mit liv.”
”Da jeg begyndte at bede, fyldte
en utrolig fred mit hjerte. Den
nat blev en af de mest fredfyldte
nætter, jeg havde oplevet i lang tid.”
”Så kom jeg pludselig til mig selv. Det var, som om noget rystede mig, og jeg huskede, hvordan Jesus bad i Getsemane i den sværeste nat i hans liv og bad sine disciple om at holde sig vågne og bede.” ”I det øjeblik følte jeg en stærk trang i mit hjerte til at bede i Jesu Kristi navn for mit land og for mig selv. Da jeg begyndte at bede, fyldte en utrolig fred mit hjerte. Den nat blev en af de mest fredfyldte nætter, jeg havde oplevet i lang tid. Normalt har jeg brug for sovepiller for at falde i søvn, men den nat sov jeg dybt og fredfyldt – uden sovepiller.”
”Jeg ønsker, at alle, der hører dette vidnesbyrd, skal vide, at bøn er det mest magtfulde våben, vi har i disse dage, især i tider med krise og krig.” ”Jeg beder jer om at bede for os. Ligesom det står skrevet i Guds ord i Paulus’ Brev til Efeserne: Vær udholdende i bønnen.”
”De spiser færre og mindre
måltider end normalt grundet
en krigsøkonomi med høje priser.”
Undergrundskirken formidler håb midt i krigen
Det er en kamp for mange iranere at komme igennem hverdagen. ”De spiser færre og mindre måltider end normalt grundet en krigsøkonomi med høje priser,” fortæller Dansk Europamissions kontakt. ”Men værst af alt mister mange mennesker håbet. De store demonstrationer førte ikke til demokrati og frihed. Og nu er der krig. Og præstestyret er endnu ikke væltet,” fortsætter han. Men i denne situation kan undergrundskirken bringe håb.
Den består af iranere, der er konverteret fra islam til den kristne tro. De mødes i hemmelighed i hjemmene til lovsang, bøn og bibellæsning. Konvertitkirken formidler et håb, der ligger ud over krigens voldsomme omstændigheder. Den formidler Guds kærlighed i Jesus. Dansk Europamissions kontakt fortæller: ”Eksempelvis blev en ikke-kristen iraner inviteret med til møde i en huskirke. Han sagde: ’Jeg kom uden håb, men jeg gik fra mødet med håb.’”
”Iranerne ser, at kristne
bærer en glæde og fred
trods krig og usikkerhed.”
Det kan også være, at de iranske konvertitkristne sætter sig og drikker en kop te med mennesker, der har mistet håbet. Eller uddeler mad og medicin til mennesker med behov, og uddeler eksemplarer af Det Nye Testamente. ”Iranerne ser, at kristne bærer en glæde og fred trods krig og usikkerhed,” slutter Dansk Europamissions kontakt.
Iranernes holdning til religion
I 2020 gennemførte det sekulære, hollandske meningsmålingsinstitut Gamaan en kvantitativ undersøgelse af iranernes holdning til religion. Denne meningsmåling indikerer, at 1,5 procent af befolkningen identificerer sig som kristne, svarende til 1,2 millioner, som hovedsageligt er konvertitkristne. Det tal er langt højere end det seneste officielle tal på 117.500 personer, der kun omfatter kristne etniske mindretal som assyrere og armeniere.
Gennem Dansk Europamission har danskere i perioden 2011 til 2025 sikret, at 233.221 eksemplarer af Det Nye Testamente har kunnet trykkes, indsmugles og distribueres i Iran samt indføres i nabolande, hvor der bor iranere.
I 2025 har Dansk Europamissions givere hjulpet 50 iranske samvittighedsfanger og deres familier med at dække deres udgifter til blandt andet mad, tøj, lægehjælp, husleje, vand, el og varme. Desuden har anklagede fået juridisk rådgivning.
