Kampen om magten
Mennesket er magtsygt. Vi diskuterer og argumenterer, ja selv i skolerne opdrages vi til at sætte ord på vore holdninger, så vi kan komme igennem med det, vi står for. Vi prøver at overbevise andre om, at netop vi har ret, og derfor bør verden indrette sig efter vores opfattelse af, hvad der er bedst.
Man prøver at pådutte andre sit eget ståsted og sin egen opfattelse af, hvad der er bedst. Hvorfor kan de ikke bare indse, at det er til deres eget bedste? Der er hele tiden uenigheder om, hvad der er bedst.
De bedste pladser hos Jesus
Af ren uvidenhed bilder Zebedæussønnerne sig ind, at de kan drikke det samme bæger, som Jesus – at de kan tage hele verdens synd på deres skuldre. Moderen vil have, at Jesus skal lade dem få plads ved henholdsvis Herrens højre og venstre hånd. Der opstår uenighed. For alle andre vil også have de pladser. Jesus selv skal sidde ved Guds højre hånd, så at sidde ved Jesu højre og venstre hånd må være det bedste. Alle mener, at netop de burde have den plads. Og så er uenigheden blevet til en konflikt.
Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. For hvorfor skulle de to brødre bestemme? Og hvorfor skulle de have de bedste pladser? Til vores lettelse giver Jesus til kende, at det ikke er ham selv, der skal tage stilling til, hvem der får de pladser. Vi hører, at dem, der er de bedste, ikke er dem, der vil lede, men dem, der vil tjene.
De bedste ledere tjener
Med historiske øjne giver det god mening. Det behøver ikke at være religiøse briller, man betragter verden igennem for at se den dybere mening i det, Jesus siger. For de ledere og regenter, der har tjent verden bedst gennem verdenshistorien, har været dem, der ikke ønskede sig magten, men fik den alligevel. De har godt selv kunnet se, at deres opfattelse af verden ikke var gældende for alle mennesker, og de skulle tage hensyn til, at vi er forskellige.
På Jesu tid var den mest prestigefyldte post, man kunne opnå som verdslig hersker, formentlig at blive kejser, det danske navn for cæsar. Marcus Aurelius var en klog mand. Han brugte ikke magten til at lede gennem tvang og vold. Han forsøgte at tjene folket og var filosofisk bevidst. Når Jesus siger, at den, der er størst, er den, der tjener, skal vi altså ikke lede længe for at finde historisk bevis for den sandhed.
Og med de historiske og filosofiske briller på, indser vi straks, at den største tjener af alle var Jesus selv. For det, Jesus gjorde, var at sætte mennesker fri, netop der hvor de var. Jesus helbredte til umiddelbar og overskuelig frihed og forkyndte evangeliet til evig frihed. Jesus selv var og er den Herre, der sætter fri gennem kærlighed. Han lærer os, at vi skal elske vor næste og tjene såvel Gud som næsten gennem kærlighed.
Elsk din næste som dig selv. Tjen din næste som dig selv. Tal med de ensomme, sørg for de syge. Vis kærligheden i praksis. Og vis den ikke for at få anerkendelse, men fordi du selv elsker næsten og vil andre det bedste. For det gjorde Jesus. Han elskede os så meget, at han gav alt for, at vi skal kunne arve evigt liv. Han gav sit liv for os. Han døde på korset for dig og mig – han blev pint, led og døde for vores synders skyld.
Han elskede så meget, at han ville sætte os fri gennem kærligheden, gennem Guds kærlighed til os. Og Jesus gik hele vejen – han gik af smertens vej, Via Dolorosa, op til hovedskalsstedet, Golgatha. Han gik ad den vej vel vidende, hvad der ventede ham. Han gik den vej, fordi det ikke tjente ham selv, men tjente os til bedste.
Det bæger Jesus tilbyder
Zebedæus-sønnerne sagde, at de kunne drikke af det samme bæger som Jesus. Det kan jo forstås på mere end én måde. For Jesus bød dem et bæger gennem nadveren. Han bød dem at få del i hans offer. Han bød dem at modtage hans legeme og blod, som er udgydt for alle os syndere. Det selvsamme bæger bliver vi også budt i dag. Vi bliver budt det af kærlighed. For netop gennem nadveren rækkes nåden ned til os og bliver helt konkret.
At modtage nadveren er at sige: ”Ja, Jesus, lad din korsdød gælde for mig”. Jeg vil gerne være dig nær. Jeg ville gerne have den plads ved din side. Jeg fortjener den ikke, det ved jeg godt. Men jeg glæder mig over, at du har plads til at sidde til bords med mig, selvom jeg er en synder. At give kærligheden videre er at udbrede evangeliet og handle næstekærligt. Vi skal være tjenere – ikke konger. Jesus var Kongen, og det er ham, der viste os vejen.
Det er ham, der viste os, at vi skal være tjenere. For den mindste skal blive den største. Den første skal være den, der er træl – altså den, der giver sig selv hen for andre gennem kærligheden til Gud og næsten. Det var det, Jesus gjorde. Han gav sig selv hen for os, fordi Gud elsker os.
Led mig, Frelser, ved din nåde,
også når jeg selv vil råde
og vil gå min egen vej;
sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne,
o, men lad mig aldrig savne
vished, at jeg tjener dig!
(DDS 373)
Søndagens tekst: Matt 20,20-28
Lederskab i Guds rige
20 Kort efter kom Jakob og Johannes og deres mor hen til Jesus. Moderen knælede ned foran ham og ville bede ham om noget.
21„ Hvad vil du?” spurgte Jesus. j„Lov mig, at mine to sønner får hæderspladserne til højre og til venstre for dig, når dit rige bliver oprettet.”
22„ I ved ikke, hvad I forlanger,” svarede Jesus. Henvendt til Jakob og Johannes fortsatte han: „Kan I tømme det lidelsens bæger, som jeg skal tømme?”
„Ja, det kan vi!”
23„ Godt, I skal få lov at tømme det samme bæger. Men det er ikke mig, der afgør, hvem der skal sidde ved min højre og venstre side. Min himmelske Far har allerede bestemt, hvem der skal sidde der.”
24 De ti andre disciple blev vrede, da de hørte, hvad de to brødre havde anmodet om.
25 Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: „I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små.
26-27 Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre.
28 Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”
Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk
