Svensk bandemiljø, set indefra

I bogen ”Et ord for blod” fortæller Faysa Idle om den bande- og voldskultur, der de seneste år er eskaleret i Sverige og også har trukket tråde til Danmark.

Faysa er født i Sverige og opvokset i en somalisk familie i Tensta, en forstad til Stockholm, hvor bandekriminaliteten eksploderer og resulterer i det ene hævnmord eller det andet. Faysa selv finder sig selv fanget midt i voldshandlingerne, både pga. et parallelsamfunds egne love, hvor klaner og familier straffer ud fra gamle nedarvede love, hvor ære er alt, og fordi én af hendes brødre bliver dybt involveret i bandekriminalitet.

Også Faysa selv bevæger sig både på grænsen af den svenske lov og familiens normer. Som helt ung bliver hun efter et mindre sliktyveri sendt på genopdragelse i Kenya, og da hun er hjemme i Sverige igen indrulles hun efterhånden mere og mere i de konflikter, som udspilles mellem de to fremtrædende bander Dödspatrullen og Shottaz, og da hendes ven Abbas bliver myrdet, befinder hun sig mellem de to grupperinger, da Abbas har rødder i den ene og hendes bror Bilal i den anden.

Som søster til Bilal bliver hun som familiemedlem associeret til Shottaz, og mange af hendes venner fra barndommen, som nu hører til Dödspatrullen, bliver hendes fjender. Faysa lever i konstant frygt og under stadig trussel og ender med at udvikle PTSD. Konflikten ender da også i mord på én af hendes brødre. Han er ikke selv bandemedlem, men som en del af familien bliver han offer for et hævnmord.

Senere er hele familien på nippet til at blive myrdet under hendes bror Bilals bryllup, da der er udlovet en dusør på 1 million for at myrde Bilal selv og 100.000 for hvert familiemedlem. Dette bliver dog afværget, men kort efter bliver Bilal hårdt såret, og Faysa søger endelig hjælp og reddes ud af miljøet. Under hele forløbet har Faysa haft et helle: hun elsker at skrive og lege med ord. Efter en ”hjemme-retsag”, hvor Bilal anklager hende for at ryge, gemmer hun sig på sit værelse, og ”tænkte febrilsk og skrev digte i hovedet.

Forsøgte på alle måder bare at holde op med at tænke, bare være og gemme mig i mine ord” (s. 74). Senere beskriver hun, hvordan hendes digte bliver en flugt fra den hverdag, som er ved at kvæle hende: ”At vende og dreje ord, skabe metaforer og sætninger, som når man læser dem, åbner op for nye verdener og muliggør rejser i tid og rum. […] jeg begyndte at drømme digte frem” (s. 95). ”Det eneste, der lettede stressen og gav øjeblikke af ro, var, når ordene løb igennem mit indre” (s. 100).

Bogen er et enestående indblik i en verden, som er frygteligere, end man kan forestille sig, skrevet af en, som kender det indgående indefra. Mens jeg læste, kunne jeg ikke lade være at danne paralleller til ”Bandelederen Nicky”. Men Faysa har ikke lært Jesus at kende, og derfor virker bogen trøstesløs. Der er dog ét lyspunkt: Faysa skriver virkelig godt. Så sprogligt er det en nydelse at læse bogen. Mon ikke hun har en fremtid som anerkendt forfatter?

Faysa Idle: Et ord for blod
240 sider. 269,95 kr.
Forlag: HarperCollins