25 år med folkelig og kirkelig integration: ”Det handler om vores kristne ansvar som medmennesker”

Indvandrerkvinder, der i mange år har været isoleret i deres boligblokke i Odense, mødes i en kvindegruppe og får derigennem et større netværk og en viden om dansk kultur og traditioner. Yngre kvinder, der er kommet til Danmark som medfølgende ægtefæller til udenlandske forskere og specialister, mødes i en international kvindegruppe for at få et socialt netværk. Kristne familier med baggrund i Mellemøsten, Afrika og Asien og udenlandske studerende deltager i internationale gudstjenester på dansk og engelsk, og liturgien er tilpasset den økumeniske sammenhæng.

Ældre mænd med rødder i Irak, men med forskellige politiske, etniske, kulturelle og religiøse baggrunde, samles og taler om minder fra deres barndom og ungdom i og omkring byen Mosul. Indvandrere, flygtninge og studerende fra så forskellige lande som Syrien, Afghanistan, Iran, Sydsudan, USA og Pakistan mødes til julesang, hvor juleevangeliet genfortælles, og der spises småkager og slik.

Dette er blot nogle få eksempler på de mange aktiviteter, som Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, FTS, har stået for i de seneste 25 år. Samarbejdet blev stiftet i 1999 på initiativ af daværende biskop over Fyens Stift, Kresten Drejergaard, der mente, at kirken manglende et sted, hvor den kunne møde indvandrere og flygtninge og bidrage til både den folkelige og den kirkelige integration.

Bagud på Fyn

”Det var et initiativ, som var på høje tid, for mens der allerede var tiltag i gang i sogne eller på tværs af sogne i Aarhus og København, var vi noget bagud her på Fyn. Især den grundtvigske del af folkekirken havde ikke rigtigt taget ansvar i forhold til at møde vores medborgere med anden etnisk baggrund. Vi havde i alt for høj grad overladt det til andre dele af kirken,” siger projektleder i FTS og præst for flygtninge og indvandrere i Fyens Stift, Jesper Hougaard Larsen.

Han og hans kone, Marianne Hougaard Larsen, der ligeledes er præst og desuden har været seminarielærer på Den frie Lærerskole i Ollerup, overtog ledelsen af FTS i 2008 efter det første lederpar, Leif og Lis Munksgaard. Mens det første lederpar havde en baggrund som missionærer i Mellemøsten, havde Marianne og Jesper Hougaard Larsen blandt andet en baggrund som præstepar i Den Danske Kirke i Los Angeles bag sig.

”Vi havde en erfaring af at være nye i et fremmed land, hvor meget var ukendt og anderledes for os. Det har været en fordel for os i vores møde med flygtninge og indvandrere, som jo alle har det til fælles, at de kommer til en ny sammenhæng, som de skal lære at kende. Og det er vores holdning, at kirken har en rolle at spille i forhold til både den folkelige og kirkelige integration,” siger Jesper Hougaard Larsen.

Han tilhører selv den grundtvigske fløj i folkekirken, og hans missionsforståelse bærer tydeligt præg heraf. ”Den norske teolog Anne Hege Grung har sagt: ’Dialog er et møde ansigt til ansigt mellem ligeværdige parter uden skjulte hensigter. Jeg går ind i en dialog, ikke for at forandre den anden, men for at tage del i den gensidige forandring, som kan ske gennem et møde’, og det udtrykker meget fint vores tilgang i FTS,” siger Jesper Hougaard Larsen.

Sprogcafé, mødregruppe og sjælesorg

Arbejdet i FTS blev i begyndelsen støttet af Danmission, men har de seneste otte år været finansieret af midler fra Odense og Hjallese provstier samt fra størstedelen af sognene i disse provstier, for tiden 23 folkekirkesogne samt en valgmenighed. FTS’ formål er at ”arbejde blandt asylsøgere, flygtninge og indvandrere med henblik på at fremme en folkelig og kirkelig integration på tværs af etniske og religiøse forskelle”, og arbejdet skal involvere frivillige, både gammeldanskere og nydanskere. For tiden er der udover Jesper Hougaard Larsen, som er ansat på fuld tid, ansat en kirkekulturmedarbejder og en tværkulturel medarbejder på henholdsvis 30 og 24 timer. Dertil kommer omkring 20 frivillige, der primært hjælper til i sprogcafeen.

”Vores mål er ikke at omvende mennesker, men at komme dem i møde som medmennesker. Det gør vi via aktiviteter som sprogcafé, international mødregruppe, tværkulturel kvindegruppe, højskoledage, højtids- og årtidsfester, sjælesorg og en gruppe for yngre kristne,” fortæller Jesper Hougaard Larsen. Disse aktiviteter finder sted i Folkekirkens Hus i Odense, og rammen er sat sådan, at alle kan være med uanset religiøs, etnisk og kulturel baggrund.

Det betyder ikke, at stedets kristne grundlag er usynligt; det er fx kutyme, at juleevangeliet læses højt ved sprogcafeens juleafslutning, ligesom der bliver introduceret til andre kristne traditioner. ”Men den kirkelige integration finder primært sted med domkirken som ramme, hvor vi har international gudstjeneste den første lørdag i måneden og holder dåb, vielser og begravelser. Vi har også julekoncert og julefest og fastelavnsgudstjeneste med fest,” fortæller Jesper Hougaard Larsen.

Han understreger, at han som præst aldrig lægger skjul på, at han er kristen, og han tilbyder sjælesorgssamtaler til FTS’s brugere uanset religion. ”For mange af vores brugere med muslimsk baggrund er det betryggende, at vi har et religiøst udgangspunkt. En del muslimer oplever også, at det er tryggere at tale med en præst end med for eksempel en imam, fordi den sociale kontrol i nogle muslimske miljøer er meget stærk. Det kan for eksempel være en kvinde, der er i en skilsmisseproces,” siger Jesper Hougaard Larsen.

Ikke et middel mod faldende dåbstal

Blandt FTS’s brugere er der både kristne, muslimer, ateister, buddhister, yezidier og andre, og det er meget forskelligt, hvor stor en rolle religionen spiller for dem. ”Udgangspunktet er, at vi er sammen som mennesker, og for mig at se er det netop kirkens opgave at tage et menneskeligt ansvar på sig over for flygtninge og indvandrere, som ofte er i en sårbar position – uden at have en skjult dagsorden om at ville omvende flest muligt,” siger Jesper Hougaard Larsen.

Modsat andre præster mener han ikke, at man skal se mission blandt muslimer eller kristne fra andre kirkesamfund som en løsning på folkekirkens faldende dåbstal. ”Det bekymrer mig, når nogen taler om tingene på den måde. Det instrumentaliserer mødet og de mennesker, vi er sammen med, og det vil jeg ikke være med til,” siger han. Til gengæld vil han meget gerne fortælle både kristne og ikke-kristne om folkekirken og introducere dem til menighedsfællesskabet omkring FTS.

”For mange nytilkomne kristne er det at gå i kirke ved en højmesse i et dansk landsogn ikke en god vej ind i kirken. De er ofte vant til, at gudstjenesten er en fest, der varer længe, og hvor man bagefter er sammen i flere timer omkring spisning med mere. Det er præcis det, vi tilbyder ved vores internationale gudstjenester,” siger han. Ved gudstjenesterne deltager kristne med baggrund i mange forskellige kirkesamfund og kulturer, og det sker også, at der er muslimer blandt deltagerne. Nogle af dem bliver nysgerrige på kristendommen, og det sker også, at nogle beder om dåbsoplæring.

”For mange af vores brugere […] er det betryggende,
at vi har et religiøst udgangspunkt.
En del muslimer oplever også,
at det er tryggere at tale med en præst
end med for eksempel en imam,
fordi den sociale kontrol
i nogle muslimske miljøer er meget stærk.”

”Det gør jeg gerne, og jeg har også døbt 15-20 stykker i alt. Men jeg er altid meget forsigtig med det og kræver, at de går i et længere forløb, for især for muslimer kan det have meget store konsekvenser at konvertere. Det kan betyde, at de må bryde båndet til familie og venner fuldstændigt,” siger Jesper Hulgaard Larsen. Derfor mener han heller ikke, at antallet af dåb er vigtigt i sig selv.

”Tværtimod kan det forhindre mennesker i at blive en del af et kirkeligt fællesskab, hvis vi står parat med dåbsfadet i indgangen,” siger han.

Erfaring med religionsmøde er nødvendigt

Jesper Hougaard Larsen har gennem årene oplevet stor forandring i, hvilke mennesker der primært søger og bruger FTS’s tilbud, og han mener, at netop omstillingsparathed og åbenhed er vigtigt, når man som kirke skal komme indvandrere og flygtninge i møde. Desuden mener han, at et vist kendskab til blandt andet islam og solid erfaring med kultur- og religionsmøde er væsentligt. ”Efterhånden er der større viden og større åbenhed i mange sogne, og det er godt, for indvandrere og flygtninge findes over hele landet – også de steder, kirken ikke har opdaget det endnu.

Samtidig mener jeg ikke, at hver eneste sognemenighed kan have den ekspertise og de ressourcer, der skal til for at kunne skabe en solid folkelig og kirkelig integration. Derfor tror og håber jeg, at FTS vil eksistere langt ind i fremtiden og forhåbentlig sprede sig på forskellig vis.” Indtil videre er der oprettet en selvstændig afdeling af FTS i Svendborg, hvor Marianne Hougaard Larsen for tiden er ansat som præst, indtil der bliver fundet en permanent afløser for den tidligere præst i stillingen.

25-års jubilæet for Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde fejres i september i tre etaper:

– Søndag den 8. september: Festgudstjeneste i Odense Domkirke, hvor biskop Mads Davidsen prædiker, med efterfølgende reception. Gudstjenesten optages af DR P1 og sendes 13. oktober på P1

– Onsdag den 11. september: Fest for brugere, frivillige, bestyrelse og venner af FTS

– Søndag den 15. september: Koncert med The Silk Orchestra og foredrag ved Henrik Gold-schmidt

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde (FTS):

FTS blev oprettet i 1999 på initiativ af daværende biskop på Fyn, Kresten Drejergaard, og med støtte og inspiration fra Danmission.

FTS har til formål at ”arbejde blandt asylsøgere, flygtninge og indvandrere med henblik på at fremme en folkelig og kirkelig integration på tværs af etniske og religiøse forskelle”.

FTS drives med midler fra Odense og Hjallese Provstier samt 23 folkekirkesogne og en folkekirkelig valgmenighed.

FTS holder til i Folkekirkens Hus i Odense og Odense Domkirke og ledes af præst for flygtninge og indvandrere Jesper Hougaard Larsen. Derudover er der ansat en kirkekulturmedarbejder og en tværkulturel medarbejder.

FTS har op mod 6.000 brugere om året, heraf ca. 25-30 dagligt i sprogcafeen, og omkring 20 frivillige.