Økumenisk gruppe vil skabe forundring i stedet for polemik

På hjemmesiden for Græsted Akademiet finder man et billede af to mænd, der arbejder i en smedje. Billedet er malet i 1800-tallet af den russiske kunstner Lavr Kuzmich Plakhov, og umiddelbart har det ikke meget med nutidens danske kirkelandskab og kristendom at gøre. Men for folkene bag Græsted Akademiet er maleriet en vigtig påmindelse om akademiets vision:

”Vores akademi er en økumenisk gruppe mennesker, som ønsker at skabe forundring og hvile, som kan gøre det lettere for mennesker i det 21. århundrede at være mennesker og Guds-elskere på samme tid. Vi tror på, at det kræver, at hesteskoene tilpasses vores fødder. Skal vi kunne gå som frie mennesker og tage imod Guds gaver til os, må vi have sko, der passer. Derfor er smedjen et billede på, at vi gerne vil omforme og tilpasse kristendommens traditioner og praksisser og ord, så den bliver relevant og ’gangbar’ for os selv og for andre i vores samtid,” siger Claus Aagaard Nielsen.

Han er en af stifterne bag Græsted Akademiet, som blev grundlagt i 2009 og opkaldt efter den lille by i Nordsjælland, som mange nok kender som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens hjemby. Græsted Akademiet er ikke, som navnet måske kunne antyde, en tænketank eller en teologisk læreanstalt, men et fællesskab af mennesker, der med afsæt i forskellige kirketraditioner sammen undersøger kirkens fælles kilder og forsøger at omsætte dem til levende ord og praksisser, der kan bringe Gud og troen ind i hverdagen. Det sker blandt andet via retræter, pilgrimsvandringer på en eller flere dage, foredrag, podcast og samtaler.

Inspiration fra Sverige og Græsted

Meget af inspirationen kommer fra Sverige, fra den økumeniske bevægelse omkring Nya Slottet med bl.a. Peter Halldorf og Samuel Rubensson i centrum. Men også Græsted selv, hvor akademiet har hjemsted, har haft stor indflydelse på dets dannelse og udvikling. Da Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, kunne medierne berette om, at byen trods sin ringe størrelse havde et mangfoldigt kirke- og menighedsliv.

Både Luthersk Mission og Indre Mission har en lang historie i byen og er stadig aktive med bl.a. børnehave, skole og missionshus, og den lokale folkekirke er velbesøgt. Tidligere har Jehovas Vidner haft en rigssal i byen, og så er der Græsted Frikirke, som blev til i 1987, efter at en gruppe unge brød ud af Luthersk Mission. Frikirken voksede hurtigt, ilden brændte i de unge, og der var stigende tilslutning. Men trods frikirkens succes var der også en bagside, for i en lille by som Græsted er et brud af den slags noget, som sætter sit præg på hele lokalsamfundet. ”I byen var det en sorg, at der var skabt en splittelse,” siger Claus Aagaard Nielsen, der i en længere periode har været præst i Græsted Frikirke og stadig er tilknyttet menigheden.

Plantede træer i hinandens haver

I løbet af 00’erne oplevede frikirkens folk et ønske om at skabe enhed på tværs af de forskellige kirkesamfund og menigheder, og de begyndte at række ud mod resten af byen. Efter en lang proces med mange – også svære – samtaler og mange bønner og kopper kaffe, blev der skabt en hidtil ukendt enhed i byen. ”Vi nåede hinandens hjerter, og der blev skabt et venskab på tværs, som aldrig havde eksisteret i den grad i byen før. Det var et mirakel,” siger Claus Aagaard Nielsen.

I 2018 var venskabet så velkonsolideret, at man kunne holde en enhedsfest, hvor de forskellige kirkesamfund blandt andet plantede træer i hinandens haver – som et symbol på de fælles rødder og det fælles ønske om fortsat vækst. ”Det var en konkret manifestation af den drøm om enhed og økumeni, som drev os. Vi ønskede sammen at kunne gå på opdagelse i den rigdom, der er i Kristi legeme. Det var det, der motiverede os for at starte akademiet,” siger Claus Aagaard Nielsen.

Sammen med tre andre kirkeligt engagerede etablerede han Græsted Akademiet i 2009. Til at begynde med arrangerede de foredrag med blandt andre store personligheder fra den svenske økumeniske bevægelse. Det tiltrak dog ikke ret mange mennesker, og med tiden begyndte akademiet i stedet at lave flere praksisorienterede aktiviteter som pilgrimsvandringer og retræter. Det er fortsat kernen i akademiets virke, som suppleres af foredrag, bordsamtaler, koncerter, podcast og nu også et tidsskrift, KILDER.

”Da vi opdagede, hvor mange skatte,
der lå og ventede på os, gav vi os bare
i kast med at samle dem op
og få dem til at glinse og skabe lys.”

”I perioder har akademiet ligget lidt stille, afhængig af hvem der har haft tid og kræfter til at være med. Der har været en ild hele vejen igennem, men den har brændt med større eller mindre kraft. Nu er vi igen inde i en periode, hvor der er godt gang i flammerne, og vi er meget optaget af at være en havn for den åndelighed, som blandt andet har udviklet sig i Sveriges økumeniske bevægelse,” siger han.

Nonne gav et godt råd

Inspirationen kommer både fra den ortodokse og katolske tradition, hvor der ifølge Claus Aagaard Nielsen er så stor en rigdom, som blot har været glemt og overset inden for de protestantiske kirkesamfund. ”Da vi opdagede, hvor mange skatte, der lå og ventede på os, gav vi os bare i kast med at samle dem op og få dem til at glinse og skabe lys. Vi gik i gang med åndelig vejledning, retræter og pilgrimsvandringer. Vi var præget af en frikirkelig tilgang, hvor man ikke er bange for at tage det, der virker, og skabe nyt,” siger han.

De fik undervejs kontakt med Grethe Livbjerg, der har været en af de store kræfter i genvækkelsen af retrætebevægelsen i Norden. Som katolik var hun noget skeptisk over for, at frikirke- og folkekirkefolk blot plukkede i traditionen, fortæller Claus Aagaard Nielsen. ”Vi tænkte ikke over, om vi skulle behandle det her arvegods på en bestemt måde, men Grethe Livbjerg tog os lidt i lære og gjorde os opmærksom på, at der findes en lang tradition for retræteledelse og åndelig vejledning, som man må have respekt for. Det gjorde os lidt mere ydmyge over for det, vi havde gang i,” siger han.

Flere af Græsted Akademiets aktive har gennem tiden haft vigtige møder med katolske personligheder, og det har sat sit præg på akademiets aktiviteter. ”Jeg har i en længere periode været med til at drive et tidligere kloster for dominikanernonner i Tyskland, og mine samtaler med den afgående priorinde for klostret, søster Gloria, var en vigtig inspiration. Da jeg spurgte hende, hvad hun syntes, at det var vigtigt, at vi gjorde, når vi drev klostret videre som retrætested, sagde hun: ”I skal åbne stedet for kunst, for der er ingenting som kunst, der kan bringe Åndens liv ind.” Det overraskede mig, at hun sagde det, men det har været et pejlemærke for mig siden,” siger han.

Når ånden får fat i støvet

Det er vigtigt for Græsted Akademiet hele tiden at holde ilden i smedjens esse ved lige og være parat til at tage jernet tilbage i ilden for at banke på det, omforme det og se det forandre sig.
”Jeg er meget inspireret af Grundtvig, som mente, at evangeliet kun kan tiltale et folk, når det lyder på folkets sprog, taler til deres livsforståelse og knytter sig til, hvad det allerede elsker. Det tænker jeg ind i alt, hvad vi gør,” siger Claus Aagaard Nielsen. Også Grundtvigs idé om mennesket som et eksperiment af støv og ånd er vigtig for akademiets vision og praksis, forklarer han.

”I skal åbne stedet for kunst,
for der er ingenting som kunst,
der kan bringe Åndens liv ind.
Det overraskede mig, at hun sagde det,
men det har været et pejlemærke for mig siden.”

”Med Grundtvig kan vi forstå menneskets bestilling som en meget fin opgave – at forene støv og ånd. Det åbner for ikke at se mennesket som så syndigt, at gudsbilledligheden i det næsten er forsvundet. I stedet kan vi se gudsbilledligheden, og vi kan se menneskets begrænsning som en gave, idet vi i vores kommen til kort kan åbne os for Guds hjælp. Vi kan tage støvet frem og se, hvor godt også det er tænkt, og hvor smukt det kommer til live, når ånden får fat i støvet,” siger han.

En anden grundtanke hos Græsted Akademiet er, at den fælles praksis og tilbedelse er vigtigere end de polemiske teologiske diskussioner med fokus på forskelle. ”Uanset vores forskelle har vi et hjertefællesskab og en fælles forundring over alt det, Gud giver os, og som vi kan finde i kristendommens kilder. Det er vores drivkraft og den ild, som holder os i gang,” siger han.

Tidsskrift skal skabe forundring

Et nyt skud på Græsted Akademiets stamme er tidsskriftet KILDER, som er udkommet i to udgaver indtil videre. Det første handlede om døden, mens det andet har temaet ”Gør os til levende mennesker”. ”Vores mål er at lave et tidsskrift, som kan skabe forundring og være til åndelig vejledning. Et magasin, man kan have stående i reolen og tage frem igen og igen. Det er ikke polemisk, men skal stemme os til forundring og tilbedelse, og det gør vi både med nyskrevne og ældre tekster og billeder. VI vil meget gerne inddrage poesi og kunst, der jo – som søster Gloria i klostret i Tyskland sagde – kan åbne os for Ånden og løfte menneskesindet op,” fortæller Claus Aagaard.

Tidsskriftet er økumenisk og indeholder tekster med både protestantisk, katolsk og ortodoks oprindelse. I referencegruppen fra Græsted Akademiet og i redaktionsgruppen for tidsskriftet er der personer med både frikirkelig og folkekirkelig baggrund, og gruppen håber, at der med tiden også vil komme katolikker og ortodokse med. ”Det ønske om enhed, som drev os til at drikke hundredvis af kopper kaffe i Græsted, er fortsat det samme. Vi er på vej, og vi ønsker at dele vandringen med alle dem, der har samme ønske som os,” siger han.

Fakta

Græsted Akademiet: Er en gruppe kristne med forskellig baggrund, der blev dannet i 2009. Gruppen arrangerer blandt andet pilgrimsvandringer, retræter og foredrag og laver podcast – inspireret af hele den fælles kristne tradition. Har overtaget arkivet fra det økumeniske tidsskrift Levende Vand. Udgiver tidsskriftet KILDER.

Læs mere på akademiets hjemmeside: www.graestedakademiet.dk

”Uanset vores forskelle har vi
et hjertefællesskab og en
fælles forundring over alt det,
Gud giver os, og som vi kan
finde i kristendommens kilder.
Det er vores drivkraft og den ild,
som holder os i gang.”