Gladiator II er underholdende men mangler originalitet

24 år efter den første film har efterfølgeren premiere. Gladiator var filmen om den umulige kamp mellem generalen, der blev slave og gladiator, og den vanvittige kejser, der ville bekæmpe ham med alle midler. Vanviddet i efterfølgeren er ikke blevet mindre. Nu er det blot et tvillingepar, der indtager rollerne som kejsere af Rom.

Magtsyge, blodtørst, moralsk forfald er ligeledes temaer, som går igen i de to film. Og hvor der er meget lidt historisk korrekthed over filmene, til trods for at de tilhører den historiske genre, så er temaerne ramt spot on historisk set. På de helt overordnede linjer handler filmen om de to modstridende visioner eller versioner af Rom. Henholdsvis et Rom styret af folket, hvor frihed og fred regerer, eller et Rom, der indtages med vold og magt, og hvor kun stadig ekspansion og undertrykkelse kan sikre magthavernes greb om magten.

I denne sammenhæng nævnes de kristne en enkelt gang, nemlig når der tales om, hvilken straf en forræder skal have. Korsfæstelse er forbeholdt slaver, der gør oprør og så de kristne, det er alligevel for grusomt til en landsforræder. I hovedrollerne har vi Paul Mescal (Hanno/Lucius) som er kriger i Nordafrika. Han tages til fange af general Marcus Acacius (Pedro Pascal) og ender i Rom, hvor kejsertvillingerne Geta (Joseph Quinn) og Caracalla (Fred Hechinger) hærger.

Lucilla (Connie Nielsen) viser sig at være mor til Lucius, som så er søn af Maximus (hovedpersonen i Gladiator I), og endeligt er der Denzel Washington, som spiller Macrinus, en opportunistisk gladiatorejer. Der er generelt ikke tale om store skuespillerpræstationer, men det er dog bemærkelsesværdigt, at de to sidstnævnte, som også er blandt de modne skuespillere, løfter rollerne i et ellers fladt og forudsigeligt plot.

Denzel Washington spiller sin rolle med diabolsk kynisme, hvor store politiske ambitioner ingen grænser kender og ingen midler skyer. Hans blik får kuldegysninger til at løbe ned ad ryggen, og hans handlinger og ord viser en magtsyge og hævngerrighed, som matcher historiens værste diktatorer. Danske Connie Nielsens skuespillerpræstation kan ikke måle sig med Denzel Washingtons, men hun spiller dog ret overbevisende en mor, som genser sin voksne søn efter 16 års adskillelse. Smerten, skylden og sorgen er malet i hendes ansigt. Og hvor hævn er førstnævntes drivkraft, er forsoning og håb hendes.

Filmen er flot lavet. Kulisser, kostumer, speciel effekts og så videre vidner om, at der er puttet mange penge i en stort anlagt Hollywood produktion. Der er mange flot koreograferede actionscener, og på den vis er filmen underholdende at se. Ligeledes er der for fans af Gladiator (I) skabt en tydelig forbindelse til denne historie. Når det er sagt, så har opfølgeren slet ikke det episke format, som gjaldt den originale film.

Det er i min optik lidt ærgerligt, at der ikke er mere originalitet i selve plottet, fordi jeg sidder tilbage med en lidt flad fornemmelse. Gladiator (I) var storslået som tragisk drama, mens opfølgeren står tilbage som en svag skygge af sit forbillede.

Titel: Gladiator II
Premiere: 14. november 2024
Instruktør: Ridley Scott
Spilletid: 148 minutter
Aldersgrænse: 15 år