Hvor blev adventen af?

Allerede i starten af oktober begynder supermarkedernes hylder at bugne med julesmåkager, konfekt og julepynt. Ikke længe efter bliver butiksruder julepyntet, og den 1. december er julefejringen i gang med julekalendere til børnene, julebagning og indkøb af julegaver. Måske sniger der sig også en adventskalender og en adventskrans ind, men ellers drukner adventen let i juletravlheden.

Så hvordan genopdager vi adventens betydning, og hvordan finder vi ro til den stille forventning midt i juleræset? Det giver fem forskellige teologer deres bud på.

Advent er mere end juletravlhed

Adventstiden har potentiale til at blive en åndelig ressource i vores livs årshjul.  I adventstiden fokuserer vi på forventning – en forventning, som både rummer den kommende fejring af Jesu fødsel og rækker længere ud mod hans genkomst. Disse to begivenheder i Guds frelsesplan kan i adventstiden blive kilder for vores åndelige liv. Men vores opmærksomhed i december er under et voldsomt pres, så for de fleste af os vil det kræve en aktiv indsats. Derfor vil jeg anbefale et par traditioner og gode vaner.

1. Musik: Måske skal du hvert år prioritere at høre og evt.  deltage i koncerter med store klassiske korværker som Händels ”Messias” eller Bachs ”Juleoratorium”. Du kan også gå med til en aftengudstjeneste med julesalmer eller lytte til kristne julesange derhjemme. Måske kan I skabe en tradition med, at I som familie synger julesalmer sammen. Musik taler til hjertet på en anden måde end ord.

2. Bibeltekster: Adventstidens bibeltekster er også et helt reservoir af levende vand, som vi på forskellig vis kan lade fylde i os. Måske skal du gøre det til en tradition at læse Esajas’ bog i december – eller en opbyggelig bog om messiasprofetierne på adventssøndagene? Du kan også vælge et bibelvers som årets adventsord, der kan stå på computerskærmen, køleskabet eller på en seddel i lommen.

En god hjælp til at møde adventstidens bibeltekster er ”De ni læsninger,” som afholdes mange steder i december.  Jeg tror, at gode traditioner i adventstiden kan gøre indflyvningen til jul til en stærk åndelig ressource i vores årshjul som kristne. Det er bare at begynde …

Henrik Nymann Eriksen
Rektor på Dansk Bibel-Institut

Advent handler om andet end julestemning

Advent er en vidunderlig tid. Der hviler en helt særlig stemning over advent – en tid med forventning og håb. Vi gør os klar til, at julen snart banker på døren. De grønne grangrene på adventskransen vækker tanker om juletræet. Adventslysene skinner og minder os om det lysende på juletræet og i vores stuer. Men hov – advent handler om mere end bare julestemning. Advent betyder ikke kun julens komme, men Herrens komme.

Når vi beder Fadervor, berører vi den dybeste mening med advent: ”Komme dit rige”. I adventstiden bliver vi mindet om den bøn. Det er en bøn om det, der allerede er sket. Guds rige kom, da Jesus vandrede omkring i Israel, helbredte de syge og gav nyt håb – og til sidst døde og opstod. Det blev advent, da Jesus kom til verden. Det er også en bøn om det, der sker i dag. Guds rige kommer, hver gang et menneske tror og bliver døbt.

Guds rige kommer, når et menneske vælger lyset og vender sig fra mørket. Det er advent, når nogen siger med hele sit hjerte: ”Jeg er din, o Jesus”. Det er en bøn, som rækker frem mod det, der skal ske. Guds rige kommer, når et menneske i troen på Jesus Kristus tager det sidste skridt og går fra døden til livet. En begravelse kan være en stille fejring af advent. Det er også en bøn om den dag, hvor alt skal fornyes. Guds rige kommer, når en ny himmel og en ny jord skabes, hvor mørke, synd, sygdom og tårer ikke længere har plads. Det bliver advent, når Jesus vender tilbage på himlens skyer.

Peter V. Legarth
Professor emeritus, teol.dr. ,
Menighedsfakultetet

Adventens glemte del

For at genopdage advents betydning er det nok godt at starte med, hvad advent oprindeligt er. Advent kommer af det latinske Advenio “at komme”, altså der er en eller flere, der kommer et sted hen. Det er lige til højrebenet at tænke, “ja ja vi ved jo godt, at det handler om, at Jesus blev født som barn i Betlehem!”, og det er jo også rigtigt, at advent handler om at forberede os på dette vidunderlige mysterium, men det er faktisk kun halvdelen af advent.

Denne ene halvdel kan man sagtens have meget givende og dybe refleksioner over. Gud blev menneske… Immanuel, Gud med os. Men den anden halvdel af advent er nok gået lidt tabt i dag, nemlig Jesu genkomst. Kristus kommer igen. Det er den del i trosbekendelsen, hvor vi siger: “opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.”

Altså den ene halvdel af advent er faktisk sket og vi ihukommer dette: Jesus Kristus Guds Søn blev menneske. Og så er der den anden halvdel, som vi ser frem til, fordi det endnu ikke er sket: Herren Jesus skal komme igen for at dømme de levende og de døde. Traditionelt opfordrede man de troende til i advent at faste og grunde over det, man kalder de sidste fire ting: Døden, dommen, himmel og helvede. Det er nok ikke helt galt at fundere over disse ting igen i dag.

En adventmeditation over disse kunne se sådan ud: Alle skal vi dø og stå til ansvar for vores ord og gerninger. Hvordan har jeg levet indtil nu? Hvis Herren Jesus, som blev menneske, og som har vist mig vejen til Faderen, kom i dag og skulle bedømme mit liv, hvordan ville jeg så stå overfor ham? Har jeg handlet i overensstemmelse med kærligheden, og altså ikke bare min egen ofte misforståede kærlighed, men den kærlighed, som Gud ér?

Oprindeligt var det at faste en del af adventstiden, og det er en god og praktisk måde at markere adventstiden på, fordi faste forbinder det legemlige og det åndelige. Hvad jeg gør med kroppen, påvirker ånden og omvendt. Man kan sætte sig for at give afkald på noget fra hverdagen og på den måde dagligt have en påmindelse, om at vi forbereder os på noget. Et tillæg til dette kan så være en daglig meditation over, at Jesus er Immanuel (Gud med os), og at han kommer igen, for at vi kan blive mennesket med Gud, i det evige liv.

Daniel Steiner Ebert
Katolsk præst på Lolland

Advent – mere end en nedtælling til jul

Advent betyder Herrens komme og selvom adventstiden for mange mest er en nedtælling til jul, er det ikke kun Jesu fødsel, som Herrens komme handler om. Kristendommen fortæller os nemlig, at Herrens komme også peger fremad. At en dag vil Herren komme. Altså Jesus. Så selvom adventstiden rigtigt nok peger på, at Gud blev menneske for 2.000 år siden, så handler advent også om den ret ubegribelige og fuldstændig verdensforvandlende begivenhed, der ligger foran os.

Når Jesus kommer igen. Det kan være svært helt at forstå og forholde sig til, men det gør det på ingen måde mindre væsentligt. Det med, at Jesus kommer igen, bliver både beskrevet dramatisk, men også meget smukt i Bibelen. En dramatisk begivenhed, hvor himmel og jord smelter sammen, hvor ondskaben ophører, og hvor det jordiske får himmelsk herlighed. Der er i øvrigt en sammenhæng med kødets opstandelse, som er én af de ting, som alle kristne er fælles om at tro og bekende.

Menneskehedens og verdens evighedsperspektiv er ikke en diffus åndelig virkelighed, hvor vi frit svæver rundt eller bliver en del af verdensaltet. Der kommer en kødets opstandelse og en ny jord, hvor menneskelivet fortsætter. Ikke uændret, men alligevel meget menneskeligt. Uden ondskab, uden sygdom og død. Det kan være svært at forestille sig, og måske er det tilstrækkeligt, at advent minder os om, at en dag bliver alt godt – uden at det menneskelige går tabt. Det er en dejlig fremtidsudsigt.

Simon Egemose
Præst i Holbæk frikirke,
Apostolsk Kirke

En forberedelsestid

Det er advent – det er forberedelsestid, og inden længe vil juleforberedelserne rigtigt tage fart, for snart skal de sidste ting ordnes. Der skal gøres rent og pyntes op og købes ind og laves mad. Der skal sørges for et juletræ og julegaver og julehygge, og alting skal være i orden til juleaften. Det er fint at gøre sig forberedelser, for der bliver ingen fest, uden at der er nogen, der forbereder den, men man skal passe på, at forberedelserne ikke bliver til det vigtigste og til det egentlige. For faktisk er det meget vigtigere, at vi forbereder sind og tanker end alt det praktiske.

Advent kommer jo af det latinske Adventus Dominus, som betyder Herrens komme. Vi skal forberede os på Herrens komme. Det handler både om hans første komme, da han blev født i stalden, men det handler også om hans andet komme, når han en dag kommer igen for at genoprette Guds herlighedsrige. Vi kan fx gøre det ved at læse og høre de mange frelsesløfter i det Gamle Testamente, hvor Gud lovede at sende en frelser til sit folk. Mange af dem hører med til læsningerne i kirkerne i adventstiden.

Når vi hører og læser dem, kan vi glæde os over, at vi kan se løfterne opfyldt i det, der skete i stalden i Betlehem, og det barn, der blev født. Samtidig kan vi tænke over, hvorfor det var nødvendigt, at Gud skulle sende en frelser. Det var på grund af menneskers synd. Gud elsker mennesker så meget, at han sendte en frelser til dem, der ikke kan frelse sig selv. Omdrejningspunktet i vores forberedelse i adventstiden skal være Jesus og hans frelsergerning, og hvad det betyder for mig. Når det bliver det, der er i centrum, kan vi ikke forberede os bedre, hverken til at fejre jul eller til at tage imod Jesus den dag, han kommer.

Bo Knudsen
Sognepræst i Herning kirke
og medlem af Indre Missions
hovedbestyrelse