Da det virkelig blev jul – De Evangeliske Mariasøstre fortæller

I landsbyen Arneberg, der ligger nær den svenske grænsen mellem Kongsvinger og Elverum i Norge, bor fire Evangeliske Mariasøstre. Søstrenes oprindelse skal findes i Tyskland, i krigens ruiner efter Anden Verdenskrig, hvor en flok kvinder startede et søsterfællesskab på evangelisk grund i byen Darmstadt. Det kaldes Kanaan efter løftets land i Bibelen. Siden har søstrene oprettet små filialer rundt om i verden – og altså deriblandt Norge.

De fire søstre, som bor i Norge, kommer fra henholdsvis Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, og den danske søster, Regine, fortæller her lidt om, hvordan julen fejres hos dem.

Julen åbner porten til Paradis

’I dag han åbner himlens port
indbyder til paradis.
Keruben har sit sværd lagt bort.
Gud være tak og pris!’

”Verset, af Nicolaus Herman, som vi har oversat til dansk, beskriver, hvordan vejen nu igen er åben ind til Paradiset, efter at menneskene, pga. synden, var blevet fordrevet,” forklarer søster Regine. ”På Kanaan i Tyskland lyder denne sang overalt i husene om morgenen den 24. december, ledsaget af trompetens høje klang. Der er absolut ingen grund til at nedtone fejringen af julen, selvom vi sandsynligvis fejrer den på en anden tid, end Jesus egentlig fødtes. Glæden, over at Gud blev menneske, er den dybeste glæde, vi har – som vi synger i Grundtvigs julesalme, ’Et barn er født i Betlehem’: ’os er i dag en Frelser født!’.”

Da julen blev levende

”Den kommercielle jul begynder tidligere og tidligere og har mistet det egentlige indhold. Det er som med historien om dåbsbarnet, der pludselig var forsvundet og efterfølgende blev fundet helt overdynget, næsten kvalt, under gæsternes overtøj og bunken af gaver.” Søster Regine ser tilbage på sit første møde med julefejringen hos Mariasøstrene:

”Højtiden fik liv og mening efter at jeg, som ny troende, første gang oplevede, hvordan den blev fejret i Mariasøsterfællesskabet. Gamle kendte salmer blev pludselig levende, fordi de udtrykker sandheden, det dybeste i vores tro, mysteriet: Gud blev et lille, hjælpeløst menneskebarn.Det specielle er, at Jesus ikke bare kom den første julenat. Han er den levende, som også kommer til os i dag. Dengang var der ikke plads i herberget, så kongesønnen blev født i en stald blandt dyrene. Det er som et billede på Guds dybeste ønske; han banker på og længes efter at tage bolig hos os. Jesus må fødes i vores hjerter, for derigennem får vi del i hans evige liv. Han foragtede ikke den mørke stald og heller ikke os, derfor har vi håb!”

Fra advent til jul

Men før julen kommer, er det advent:

”Adventstiden er oprindelig en fastetid, en forberedelse til den store højtid,” fortæller søster Regine. ”Det forsøger vi at holde fast ved som Mariasøstre. Så for os er det en stille tid på trods af alle ydre gøremål. Vores sange og bønner koncentrerer sig om Jesu komme, og vi beder om, at vores hjerter på ny må blive rensede og beredte til at tage imod ham. Julen er forsoningens og kærlighedens fest. Det har vi ofte oplevet konkret, både i og udenfor fællesskabet. Det lønner sig at se lidt dybere. Er jeg i fred med alle? Eller må jeg tale ud med nogen?”

Men adventstiden er også en længselstid: ”Vi pynter dørene til vores rum og tænder lys som et tegn på forventningen og længslen efter ham. Som vi synger i en af vores julesalmer:

’Kom, du ærens konge, kom!
Hjertet er din ejendom;
rens det, dan det som du vil,
jeg kun dig vil høre til.’”

Julen – en anledning til at forkynde evangeliet

”I den mørkere årstid – og især i juledagene – har mange mennesker det særlig svært. Det er en god mulighed til at nå ud med evangeliet eller yde konkret hjælp. I nogle af vores Kanaancentre deles der mad og gaver ud – og vi synger ved husdørene, på plejehjem eller på bytorvet. I Tyskland har vi i mange år haft en julefejring midt i et myldrende indkøbscenter i vores by. Børn og voksne elsker det. Flere har sagt, at det var deres egentlige julefejring. Folk er ofte mere åbne i advents- og juletiden, derfor deler vi gerne en lille julefolder eller et ord ud, når vi møder mennesker i butikken eller andre steder. Det kan være med til at åbne op for Jesus, og det er noget, vi alle kan gøre. Ingen ved, hvor længe vi endnu har denne frihed.”

Sand julefejring gennem omvendelse

Igen går søster Regine tilbage i tiden: ”Grunden til, at julen hos Mariasøstrene er noget særligt, har en historie. Juleaften 1952, da søstrene var sammen for at fejre, kom Helligånden på en særlig måde. Han kastede lys på den kendsgerning, at søstrene bare sad stive på deres stole og sang julesange og pænt lyttede til juleevangeliet – men taknemligheden og glæden manglede. Pludselig blev det en smerte, og de bad inderligt om fornyelse. Da brød livet og den sande tilbedelse frem! Julesalen var, og er stadig, altid pyntet fint med juletræer og stjerner, og i centrum er krybben med Jesusbarnet. Men nu kunne søstrene ikke længere blive siddende på deres stole, de kom frem og knælede ned eller dansede i glæde. Barnet i krybben var blevet en levende realitet iblandt dem.”

Gud kan berøre vores hjerter

Søsterfællesskabets stifter, Moder Basilea Schlink, har skrevet om dette i bogen ”Min livsvej – Gud fuldender”, som er andet bind af hendes selvbiografi. Erfaringen af, at Gud kan berøre vores hjerter, så alt bliver nyt, har siden været afgørende for, hvordan man har fejret jul hos søstrene.

”Siden da har Jesus hvert år vist os en ny stråle af, hvem han er. Jesus, Kongernes Konge, Hyrden, Offerlammet, Redningsmanden, Sandheden, Livet, Kærligheden og al trøsts Gud. Det er som med et nyfødt barn, selvom det er nok så lille, er alle karaktertræk og evner til stede i dets DNA. Hvor meget mere vil det da ikke være tilfældet med Guds Søn!”

Juletraditioner

Men holder man jul hos søstrene, vil der også være en genkendelighed:

”Vi følger nogle af julens mange traditioner og skikke. De har ofte en fin betydning. I juledagene får for eksempel både dyr og mennesker lidt ekstra godt at spise. Stjernen i træets top minder os om stjernen over Betlehem. Men det egentlige for os er tilbedelsen og lovprisningen af vores levende Frelser, Jesus Kristus. Det er ikke noget vi kan give os selv, det nye liv, som søstrene fik del i den julenat i 1952. Jesus siger, at vi bare kan komme ind i Guds rige, hvis vi tager imod ham som børn. Denne forvandling af vores hjerter vil han skabe i os alle stadig på ny, når vi er åbne og længselsfulde.”

Søster Regine slutter med at citere et vers af Brorson – julens digter:

’Ak, kom! Jeg vil oplukke
mit hjerte, sjæl og sind
med tusind længselssukke,
kom, Jesus, dog herind!
Det er ej fremmed bolig,
du har den selv jo købt,
så skal du blive trolig
udi mit hjerte svøbt.’

Moder Basileas selvbiografi kan bestilles via https://danmark.kanaan.land, hvor man også kan læse mere om Mariasøstrene.