Forskere er imponerede over kristne menigheders betydning og indsats for kvoteflygtninge i Danmark

Når der laves integrationspolitik i Danmark, fylder religion og religiøse fællesskaber sjældent særlig meget. Ofte er der snarere skepsis over for, hvorvidt religion kan være en hæmsko i forhold til integrationen. Men en ny rapport, lavet af forskere fra Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet, viser, at religion kan spille en stor og positiv rolle, når flygtninge kommer til Danmark og skal inkluderes i samfundet.

”Vores forskning viser, at mange af de enlige mødre og børn, der er kommet til Danmark fra lejre i Rwanda og er blevet genbosat rundt omkring i landet, har været praktiserende kristne hele deres liv, og troen og fællesskabet omkring dem betyder meget – også i deres nye liv i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det fremmer deres inklusion på mange planer, når de finder ind i lokale kristne menigheder,” siger professor Mikkel Rytter, der er leder af forskningsprojektet ”Reorienting Integration”.

400 enlige mødre

Som en del af projektet har tre forskere og syv specialestuderende fulgt nogle af de 400 enlige mødre med børn og i nogle tilfælde også bedstemødre, som i 2022 og 2023 kom til Danmark som kvoteflygtninge fra lejre i Rwanda. Kvinderne har næsten alle baggrund i DR Congo, mens enkelte stammer fra Burundi, og de har typisk levet mange år i flygtningelejre i Rwanda, hvor mange af deres børn er født.

Der er tale om kvinder, som af FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er blevet udpeget som ”women at risk”, fordi de i lejrene kan være i særlig risiko for voldelige og seksuelle overgreb.
Mange af dem har været udsat for vold og forfølgelse i adskillige omgange og har både mentale og fysiske lidelser, der ofte er ubehandlede. Som en del af FN’s system med kvoteflygtninge er disse kvinder og børn blevet udvalgt og er kommet til Danmark, idet Danmark de seneste år – efter en pause siden 2016 – igen er begyndt at modtage kvoteflygtninge.

”I menighederne bliver flygtningene ud
fra kristne værdier set som medmennesker
og trosfæller mere end som flygtninge,
enlige mødre eller besværlige borgere.”

Fra Kastrup til kommunerne

”Asylansøgere, som kommer til Danmark for at søge asyl, bor i asylcentre, mens deres sag behandles. Men kvoteflygtningene bliver fløjet direkte fra lejre i Rwanda til Kastrup Lufthavn, hvor de typisk mødes af en kommunal sagsbehandler fra det sted i landet, hvor de skal boligplaceres. Herefter transporteres de til deres nye hjemkommune, hvor de får nøglen til en lejlighed, og herfra skal de bygge et nyt liv op.”

”Mange har i årevis drømt om at komme i sikkerhed i et trygt land som Danmark, og de har store håb knyttet til livet her. Men det er en meget stor omvæltning at komme til et digitaliseret samfund som det danske. Bare det at flytte fra barakker uden faciliteter som køleskab eller foranstaltninger som affaldssortering til et lejlighedskompleks i en dansk by er en kæmpe omvæltning.
Derfor har mange af flygtningene stor gavn af, at de i kirken og menighederne kan finde noget genkendeligt og trygt,” forklarer Mikkel Rytter.

Tro og kirke har høj prioritet for flygtninge

Det overraskede forskerne, at mange af flygtningene meget tydeligt gav udtryk for, at deres kristne tro var central i deres liv, og at tilknytningen til en menighed og kirke havde høj prioritet for dem. ”Vi er ikke så vant til at tænke i de baner i Danmark, men det var helt tydeligt, at det var meget vigtigt for de fleste af de congolesiske kvinder. Heldigvis lykkedes det ret hurtigt mange af dem at finde ind i en menighed, som for de flestes vedkommende svarede til den kirkeretning, de havde været knyttet til i Congo eller Rwanda,” siger han.

Ofte var det de lokale menigheder selv, der rakte ud til de nyankomne; i andre tilfælde var det den lokale sagsbehandler, der kontaktede menigheden. En del congolesere, der allerede har boet i Danmark i en årrække, var også involveret i at inkludere de nytilkomne i menighederne. ”Mange af kvinderne giver udtryk for, at det at kunne bede og synge og læse i Bibelen sammen med andre giver dem håb og en følelse af tryghed og fællesskab.

Det trosmæssige aspekt betyder meget. Men dertil kommer det sociale aspekt, som handler om at lære nye mennesker at kende, få et netværk og få hjælp til en masse af de praktiske ting, som er svære at forstå som ny i Danmark,” siger Mikkel Rytter.

Bliver set som medmennesker og trosfæller

I den rapport, som forskerne har udgivet om kvoteflygtningenes inklusion i danske menigheder, nævnes eksempler på frivillige fra menighederne, der laver lektiehjælp, hjælper med transport til og fra kirkelige aktiviteter eller bidrager økonomisk til køb af møbler.

”Det har været ret imponerende at følge på sidelinjen. Mange i menighederne har gjort en stor, dedikeret indsats. Det er vores indtryk, at deres tro er en motivationsfaktor, som gør, at flygtningene også oplever denne form for frivillighed anderledes end andre former for frivilligt integrationsarbejde. I menighederne bliver flygtningene ud fra kristne værdier set som medmennesker og trosfæller mere end som flygtninge, enlige mødre eller besværlige borgere,” siger Mikkel Rytter.

Både de congolesiske kvinder og menighedens medlemmer betoner, at de fælles værdier, som udspringer af kristendommen, er med til at øge følelsen af fællesskab, og at disse værdier også kan være pejlemærker i congolesernes inklusion i samfundet. ”Mange af kvinderne ser kirkerne som et sted, de kan ’træne’ nogle færdigheder, som er vigtige at kunne i det danske samfund, og som et sted, de kan få forklaret nogle af de mange uskrevne regler og se dem udfoldet i praksis,” siger forskeren.

Især ligger det både menighedens medlemmer og de congolesiske kvinder på sinde at give de nytilkomne børn nogle klare værdier og normer, som gør, at de kan styre uden om de værste fristelser og faldgruber i ungdomslivet. ”Især for de enlige mødre, som ikke har en mandlig autoritetsfigur i familien, kan det være en lettelse, at der i menigheden er andre voksne – også mænd – der kan være med til at sætte nogle rammer og normer op for børnene,” siger han.

Sprogbarriere og fælles salmesang

Mødet mellem de congolesiske kvinder og børn og de lokale kristne menigheder er dog ikke uden udfordringer. Især sprogbarrieren har både de nytilkomne og menighedens medlemmer oplevet som frustrerende og til tider næsten umulig at overkomme. De fleste af kvoteflygtningene taler nemlig udelukkende bantusproget kinyarwanda, mens de burundiske kvoteflygtninge typisk kun taler kirundi. Enkelte taler derudover swahili, og nogle få kan en smule fransk eller engelsk.

”Nogle af flygtningene fravælger sociale aktiviteter i kirken, fordi det er så svært med sproget, og nogle af de danske menighedsmedlemmer er tilbageholdende med at kontakte congoleserne, fordi de ikke har noget fælles sprog. Det er nok den største udfordring,” siger Mikkel Rytter. Andre udfordringer handler om flygtningenes begrænsede økonomi, der gør det vanskeligt for dem at betale for transport til og fra kirken, og for de frivillige kan det over tid blive for krævende at skulle hente og bringe familierne. Mange steder gør menighederne dog en stor indsats for at overkomme barriererne.

”I flere menigheder har man indført salmer, som kan synges både på kinyarwanda og dansk. Så synger alle på samme melodi, men på hvert sit sprog. Det er et meget fint billede på, hvordan det kan lykkes at danne fællesskab på trods af barriererne,” siger Mikkel Rytter.

”Det har været ret imponerende at følge på sidelinjen.
Mange i menighederne har gjort en stor, dedikeret indsats.
Det er vores indtryk, at deres tro er en motivationsfaktor.”

Tro skal være en prioritet

Forskningsprojektet løber efter planen halvandet år endnu, men forskerne håber, at de kan finde finansiering til at fortsætte det over 5-10 år – for på den måde bedre at kunne afdække, hvilke af flygtningene der får et velfungerende liv i Danmark, og hvem det er vanskeligere for. ”Vi kan allerede nu se, at for eksempel menighedernes indsats har en stor betydning. Men vi vil gerne følge familierne over tid for at kunne dokumentere det grundigere og få flere tal på,” siger Mikkel Rytter.

Forhåbentlig vil forskerne så også kunne følge de 200 kvinder og børn, der i 2024 kom til Danmark som kvoteflygtninge fra bl.a. Rwanda. Allerede nu kan forskerne imidlertid konkludere, at det kan være en god ide, at politikere, kommunale sagsbehandlere og ngo’er, der arbejder med integration, tænker religiøse ressourcer og lokale menigheder ind – også når det gælder boligplacering. ”Ideelt set burde nærheden til en menighed, som svarer til flygtningenes kristne praksis og tro, være en prioritet, når man finder boliger, men i praksis er der naturligvis ofte en række andre hensyn, som også skal tilgodeses i modtagekommunerne,” siger Mikkel Rytter.

Fakta

Rapporten ”Kvoteflygtninge, religion og nye fællesskaber. En undersøgelse af congolesiske kvoteflygtninges inklusion og deltagelse i kristne menigheder” kan downloades fra Aarhus Universitets hjemmeside.

Rapporten fra 2024 er en del af det igangværende forskningsprojekt ’Reorienting Integration’, der er et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Center for Udsatte Flygtninge i DRC Dansk Flygtningehjælp samt VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og gennemføres med støtte fra VeluxFonden.